torsdag den 23. maj 2013
Næsten en uge uden indlæg...
I pinsen var Jessica hjemme ved mine forældre, så der hyggede Bent, mig og vovserne os godt og grundigt herhjemme... vi grillede både fredag og lørdag, vejret var jo fint til det :)
Søndag var vi ude og gå en lang tur, og da vi så gik hjemad, besluttede vi os for at lukke hundene i bilen og køre en tur i skoven, så kunne de rigtig få brugt deres lugtesanser... Og bonussen var at vi havde ro til at se bronzekamp og finale i ishockey VM, så det var jo ren win/win for os ;)
Mandag skulle vi så hente Jessica igen, så der gik turen til Kolding... Inden da, var vi lige igennem Vamdrup, hvor vi snakkede med vores tidligere naboer, det var nu meget hyggeligt lige at se dem igen... dem kan vi godt savne indimellem...
Kunne ikke sove i nat.... skidt når jeg skulle med Jessica til tandlæge kl. 9, så da vækkeuret ringede kl. 8 (efter knap 4 timers søvn) var alarmen godt nok MEGET langt væk.. men så må jeg jo bare gå "i seng med hønsene" i aften... :)
Må nok hellere komme lidt videre med vasketøjet... utroligt som de s.... vasketøjskurve altid kan blive fyldte på rekordtid....
fredag den 17. maj 2013
Så kom det gode vejr
Solen har bare skinnet hele dagen og det har skulle nydes... Vi har siddet ude i haven det meste af dagen...
Vi har fået slået græs (og det var satme hårdt i den varme)... Men vi fik det gjort... Og så grillede vi til aften :-)
Jessica er hjemme ved mine forældre så vi har en dejlig ro :-)
søndag den 12. maj 2013
torsdag den 9. maj 2013
Det der med stedmødre/papmødre/bonusmødre
Jeg har heldigvis altid haft det rigtig godt med Jessica, men når det så er sagt, så har jeg også indimellem været nødt til at hæve stemmen og være "Den onde stedmor"...
Det skal så dog tilføjes, at Jessica ikke har nogen kontakt med sin mor, og at hun ser mig mere som sin mor, fremfor hende som rent faktisk er hendes mor... Hun føler jeg elsker hende mere end hendes rigtige mor nogensinde har gjort, og det gør mig da glad og stolt... For så kan jeg jo ikke være så slem trods alt :-)
Det er en svær ting at skulle ind i forhold, hvor der er børn fra et tidligere forhold... nu har jeg ikke selv nogen børn, men Bent havde jo nogle stykker, da jeg lærte ham at kende.. Jessica boede fast ved ham, så hun var der jo hele tiden, når hun ikke var ovre ved sin mor hver anden weekend. Mens Mikkel kun sjældent kom over til os, og Jasmin har jeg aldrig set - det har hendes mor aldrig tilladt.... Så selvfølgelig har jeg da oz haft det svært... Men jeg har da heldigvis altid haft opbakning fra Bent, og har fået lov til at opdrage på Jessica på lige fod med ham....
Men, jeg tror nu helt klart at det er sværere jo ældre "barnet" er... er glad for jeg ikke skulle ind og spille "mor" overfor en teenager, som absolut har sine egne meninger og holdninger.
I'm so happy.....
Vi havde besøg i eftermiddag, rigtig hyggeligt... men er også ved at være lidt bombet... Godt resten af dagen bare står på afslapning foran flimmerkassen.... Der er jo både ishockey og Paradise Hotel... must see....
Håber I har haft en god Kristi Himmelfartsdag :)
onsdag den 8. maj 2013
Nye billeder i galleriet....
Der vil i løbet af aftenen komme flere til :)
tirsdag den 7. maj 2013
Solskin over land og by....
Vi var ude og ordne noget af haven idag, og selv om vi gik sådan halvt i skyggen, så var det stadig enormt varmt... men vi fik da ordnet det vi ville...
Ja, til jer der ikke ved det, så er jeg lidt af en sportsfreak, og især når det kommer til ishockey... og der er jo Ishockey VM denne måned, og selvfølgelig skal det da ses, når der er mulighed for det altså.... Danmark spillede idag, og de vandt... ganske vist i overtid, men det var alligevel de første point der gik ind på kontoen, så nu ser det bedre ud i forhold til at blive i A-rækken...
Hmm... de har i vejrudsigten lovet at det skulle give tordenvejr hernede i nat... håber jeg ikke da (HADER TORDEN)..... er noget så skræk for tordenvejr, så jeg gemmer mig godt væk hver gang det tordner...
Må nok hellere komme ud med vovserne, det begynder at se ud som om der er optræk til noget uvejr... Og Shang er ikke den helt store fan af det der regn - man får jo våde poter...
mandag den 6. maj 2013
Mandag igen....
I lørdags var vi hjemme ved mine forældre, hvor Bent hjalp min lillebror med at lægge nogle sten, så vi kan få deres have gjort pæn... Min mormor var oz derhjemme, så det var rigtig hyggeligt.... Nu er det jo ikke så tit vi ser familien, efter vi er flyttet herned, så det er altid hyggeligt når der er mulighed for at se nogen af dem....
Jeg var rigtig uheldig i fredags... Bent og mig skulle slå græs, og mens vi kørte med hver vores græsslåmaskine, røg der et stykke træ op i maven på mig, og har haft monster ondt siden... Igår blev jeg så nødt til at ringe til vagtlægen, for havde så ondt jeg kunne græde over det... Vagtlægen mener så, at jeg har fået mig en mindre blodsamling i en af mavemusklerne, så hvis det bliver værre skal jeg en tur på sygehuset... så selv om det gør hamrende ondt, så håber jeg, at smerterne holder det niveau de har nu, selvfølgelig må det gerne blive bedre, men helst ikke værre....
Imorgen skal Jessica til terminsprøve for første gang... hun er nervøs, men vi har hjulpet hende så godt vi kunne, med nogle af de råd vi selv fik dengang, så vi tror da hun er godt parat.... det skal nok gå :) Inden hun fik i seng, sagde hun oz, at nu skulle vi huske at kydse fingre imorgen :) og selvfølgelig gør vi da det...
Havde lidt af en projekt idag... begge hunde skulle i bad, og eftersom de ikke er de store fans af det der med tændte brusere, så var det lidt af en opgave.... de kom i bad nede i kælderen, og der var vand over det hele bagefter, men så var det jo godt at de kunne komme ud og blive tørre bagefter... Har sjældent oplevet mere bad-skrække hunde... Når vi er ved stranden, kan de sagtens rende ud og bade, men når bruseren så er tændt herhjemme er det krise... Men så er det jo godt de ikke skal i bad hver dag ;)
fredag den 3. maj 2013
Lidt ændringer på bloggen....
Der vil indenfor nær fremtid også komme nye billeder i galleriet :)
torsdag den 2. maj 2013
Nu med ny bærbar.....
Den nye jeg har fået, har dobbelt så stor harddisk, som den gamle, og er generelt bare hurtigere end den gamle... så ingen grund til at klage... Den nye er ganske vist med Windows 8, hvilket virkelig kræver noget tilvænning, men det skal nok komme... er da kontoruddannet, så det burde kunne lade sig gøre at vænne sig til det...
Selvfølgelig er der en del arbejde i at installere ALLE programmer, som lå på den gamle... og det er virkelig et arbejde... men men men... det går da stille og roligt den rigtige vej... *ss*
Igår fik vi startet vores grillsæson... Bent og mig havde været en tur på stranden med vovserne, og så besluttede vi os for, at vi ville tænde op i grillen... og det var jo skønt vejr, så det var rigtig lækkert...
mandag den 29. april 2013
Ny computer til mig...
Ja, min computer blev for 14 dage siden sendt til reparation, fordi musen gjorde præcis hvad den ville, og samtidig fungerede tastaturet ikke korrekt... Havde heldigvis tegnet ekstra forsikring, da jeg købte den, så det var uden beregning for mig...
Idag fik jeg så besked om at forsikringen havde afvist reparation, fordi det viste sig det var bundkortet der var røget.... Sp i stedet for reparation får jeg helt ny computer ganske kvit og frit... Så de 1800 vi gav for den ekstra forsikring er satme godt givet ud :-) så på torsdag kommer Leasy med ny computer til mig...
Selvfølgelig er det da på sin vis lidt trælst at skulle i gang med at installere ALLE de programmer jeg havde på den gamle, og som jeg bruger, men så igen - det er jo det værd for en gratis ny computer...
torsdag den 25. april 2013
Så ser det ud som om lockouten er omme....
lørdag den 20. april 2013
Chokoladecupcakes med flødeglasur
Djævlecupcakes med chokoladecreme
fredag den 19. april 2013
Mit kunstværk
torsdag den 18. april 2013
Det at møde nye mennesker via nettet....
Der gik dog heller ikke længe før samtalerne blev lidt mere personlige, og jeg begyndte at chatte privat med mange af dem. Det var jo mange af de samme der var derinde, så vi lærte jo hinanden lidt at kende på den måde. Og jeg fik da også nogle veninder dengang som jeg hurtigt udvekslede mobilnumre med, og nogle af dem har jeg mødtes med nogle gange og snakker da stadig med dem...
I 2007 var jeg så for første gang inviteret til en chatfest - også med Kom og Vind. Chatfesten skulle foregå i Mølby, til dem der ikke ved hvor det er, så er det her i Sønderjylland. Jeg havde MANGE betænkeligheder ved at sige ja... På den ene side ville jeg jo gerne møde nogle af dem, men på den anden side så sagde min socialangst at jeg hellere skulle blive hjemme... Men det endte da med jeg tog med.. og det fortrød jeg ikke..
Den chatfest var medvirkende til at jeg fik nogle fantastiske veninder, som jeg den dag idag slet ikke kunne undvære... De betyder sammen med mine andre veninder mere end ord kan beskrive... Til selvsamme chatfest mødte jeg og Bent for første gang... Han havde dengang en anden kæreste, så jeg nøjedes med at kigge lidt efter ham, og håbe på jeg med tiden kunne lære ham lidt bedre at kende...
Vi havde på det tidspunkt ikke skrevet sammen overhovedet på Kom og Vind, da ham og kæresten lige var flyttet og ikke havde noget internet. Men efter chatfesten kunne vi jo (de fleste af os) sætte ansigt på hinanden, så der begyndte vi selvfølgelig at skrive mere sammen... og efter en måneds tid fik jeg Bents mobilnummer... Ham og kæresten var på det tidspunkt gået fra hinanden, så der kunne jeg jo godt sms'e til ham... så trådte jeg jo ikke nogen over tæerne..
Vi sms'ede ganske lidt sammen frem til en julefrokost i starten af december 2007, hvor vi for alvor fik øjnene op for de følelser vi havde for hinanden... og derefter gik det stille og roligt fremad... og se hvor vi er idag...
Jeg har aldrig været meget for netdating og sådan noget, men jeg må nok indrømme at nettet trods alt blev stedet hvor jeg mødte mit livs kærlighed... Man skal neturligvis gøre hvad man selv føler for, men jeg vil så også sige at det ikke altid nødvendigvis er positivt at have profiler på stort set samtlige datingsider, der findes... Det kan selvfølgelig virke for nogen - men absolut ikke for alle....
Men min holdning til det med at møde nye mennesker via nettet er absolut blevet mere positiv med årene, jeg er ikke så skeptisk overfor det længere som jeg engang var... selv om der stadig sidder nogle psykopater rundt bag nogle af skærmene....
lørdag den 13. april 2013
Gamle mig....
onsdag den 10. april 2013
Stadig forkølet.... Så gå da væk...
Ja, jeg er nu forkølet på 4. uge.... Og synes ærlig talt godt snart det må gå væk, er satme træt af det...
Og oven i det hele er min nærmest obligatoriske (når jeg er forkølet) øjenbetændelse sørme også vendt tilbage... Jamen altså...
Men hva... Det skal jo nok gå altsammen...
Vi fik malet vores udstue igår... Det var også tiltrængt... Den har sådan en afskyelig karry gul farve, så vi malede den hvid... Eller rettere vanille hed farven, så det er ikke helt hvid...
Vi vil gerne have ordnet så meget som muligt, inden jeg skal holde fødselsdag for den pukkelryggede næste weekend... Har jo godt nok fødseldag på lørdag, men kan først holde det næste weekend... Så det giver lige lidt ekstra tid... Fik da forresten også hængt hylde op i soveværelset forleden... Så nu er sangskjulerne fra vores bryllup kommet op og stå... Så fint det er...
Nå, vil i gang med at tømme brændeovn... God dag til jer derude...
tirsdag den 2. april 2013
Der er forår i luften...
Vi har været i fuld gang med at rydde op og smide væk herhjemme i påsken... vi har nogle ting vi gerne vil have lavet, og vi har fået ok fra udlejeren, så det kommer stille og roligt... det er skønt med en udlejer som ikke er en eller anden sur en, men en som godt kan se fordelen i nogle ting...
Er i gang med at prøve at komme i bund med vores vasketøj... synes altid der er bunker af tøj (mest teenagerens) og jeg gider altså ikke stå og ordne vasketøj hele dagen... der sætter jeg grænsen... Andre der har det på samme måde???
Vi har fået nyt spisebord ude i køkkenet. Helt skønt med lidt mere plads... det andet kunne vi lige med nød og næppe sidde og spise ved, men dette her er der god plads ved... Vi fik det af min onkel, så det er et nyt brugt spisebord... men det er underordnet.. hovedsagen var at det var gratis...
Nå, må hellere smutte ud med de to 4 benede der synes det er længe siden de har været ude (3 timer er længe når man er vovse og gerne vil i haven)....