Ugens hurtige (uge 38)

Selv om vi nærmer os midnat, så er det søndag endnu, så jeg når lige at lave de hurtige inden en ny uge starter: 

• Vi havde besøg af sundhedsplejersken igen i tirsdags. Hun var godt tilfreds med Silas' udvikling.
• Silas havde passeret 3000 gram, så mor og far var stolte ☺
• Alt er faldet på plads med lokale og dato for barnedåben. 
• Vi har truffet nogle afgørende beslutninger denne uge. 
• Silas er i dag 1 måned gammel. 
• Vi har været ude og trille en masse ture med  barnevognen. Nu hvor Silas vejer over 3 kg, så kan vi med god samvittighed gøre det. 
• Jeg er kommet lidt i gang med at lave julekort. 

En dreng, som vil frem i verden

I tirsdags var det  dagen for sundhedsplejerskens 2. besøg herhjemme, efter Silas' fødsel, og vi havde (selvfølgelig) internt i familien gættet lidt på, hvad Silas' vægt ville være. Vi var alle kommet frem til den konklusion, at han i hvert fald havde taget på, så var spørgsmålet bare, hvor meget? 

Sundhedsplejersken sagde med det samme, at han da godt nok var vokset, så det var altså ikke kun os, der havde den holdning. 

Vi fik ordnet en masse med hende inden han skulle vejes, for han sov da hun kom, og hun ville så nødigt vække ham. Men til sidst var vi jo så nødt til at få ham vejet, for alt andet var der kommet styr på. Han fik alt tøjet af (og brokkede sig - Ehm ja, lad os bare sige PÆNT - højlydt. Men vi fik ham målt og vejet, og på det 8 dage siden 1. besøg, havde han taget ikke mindre end 340 gram på og var blevet 1,5 cm længere, så vores "lille" baby vejede i tirsdags 3040 gram og målte 51,5 cm - og vi er selvfølgelig stolte. Alt det, han ikke rigtig kunne tage på inde i min mave, det tager han godt nok på nu da. 

Men altså, han skulle jo også gerne blive både større og tungere. 

I dag er det allerede 4 uger siden han blev født - hvor bliver tiden dog af... 

Ugens hurtige (uge 37)

Så er det atter søndag og dermed tid til de hurtige:

• Vi havde besøg af sundhedsplejersken i mandags. Silas havde på det tidspunkt taget 255 gram på siden vi kom hjem. 
• Vi har fået booket tid til 5 ugers undersøgelse til Silas samt 8 ugers opfølgning på mit kejsersnit til mig. 
• Vi er kommet videre med planlægning af barnedåb. 
• Jeg er kommet næsten halvvejs med julekalenderen til bloggen (ja, det er med at få det gjort indimellem, når junior sover). 
• Vi er ved at have fundet en god rytme herhjemme nu. 
• I torsdags ramte vi terminsdatoen, og der kunne vi så "fejre" vores skønne søns første 3 uger. 

Så ramte vi terminsdato

I dag er det jo d. 14. september, og det er en dato jeg har set frem til det meste af 2017. I dag er nemlig dagen, hvor jeg oprindelig havde termin.

Nu kom Silas jo så til verden allerede for 3 uger siden, så terminsdagen har jo ikke haft den store betydning. Men det er alligevel lidt sjovt at tænke på, at jeg havde haft termin i dag, hvis han var vokset, som han skulle. 

I mandags havde vi besøg af sundhedsplejersken, og hun var ovenud godt tilfreds med Silas. Hun vejede ham, og jeg blev da noget overrasket, da vægten sagde 2700 gram. Han vejede jo 2445 gram, da vi blev udskrevet sidste uge, så jeg havde selvfølgelig håbet han lå omkring 2550-2600 gram, taget i betragtning hvad han havde taget på mens vi lå på sygehuset. Men han havde i mandags taget 255 gram på, mens vi har været hjemme, og det er sgu da godt gået. Derudover er han vokset 2 cm, så han nu måler 50 cm. Min store dreng 💙 På tirsdag kommer hun så igen, så det er spændende, hvor meget han så har taget på. 

I går havde vi ham i badekar for første gang siden vi kom hjem.. vi har selvfølgelig vasket ham, men i går valgte vi at sætte ham i badekar, og det er altså et hit. 

Han er kommet så langt siden vi kom hjem. Det er helt sjovt at se, hvor meget han udvikler sig på kort tid. Han elsker at ligge ved enten Bent eller mig og kigge på nogle lyskæder, vi har hængende i vores troldegrene i stuen og køkkenet. Inde i stuen har vi også 2 Christiansfeld stjerner hængende (ja, de hænger der altså hele året), og det er altså også et hit at ligge og kigge på dem. Og vi kan virkelig se på ham, at hans øjne virkelig er fokuserede på den ting, han nu kigger på.

Han er inde i en periode, hvor han ikke spilder sin tid med at sove. Han vil så gerne ligge og snakke med os, og vi tager os selvfølgelig tiden til at sidde og snakke med ham, når han er vågen. Den kontakt er simpelthen så vigtig. Når han så bliver træt, så skal der puttes (han er en rigtig puttegøj), og så pyt med, at vi ikke altid når så meget andet herhjemme. Silas er det vigtigste for os, og sådan er det altså bare. 

Lige nu ligger han i sin babynest og sover ved siden af mig i sofaen. Det er så hyggeligt at sidde og lytte til alle de små lyde, han kommer med, mens han sover. Jeg elsker at være mor, og jeg vil ikke bytte det for noget i verden 😍

Ugens hurtige (uge 34+35+36)

De sidste 3 uger har jeg ikke fået skrevet de hurtige, da jeg jo har været indlagt med vores lille vidunder på neonatal. Derfor har jeg lavet et fælles indlæg: 

Uge 34:

• Vi var til vægtscanning, hvor Silas blev skønnet 35% under gennemsnit, og der blev derfor planlagt igangsættelse. 
• Vi mødte op til igangsættelse, som dog endte med akut kejsersnit. 
• Vores lille vidunderbaby kom til verden torsdag d. 24. august kl. 10:35.
• Jeg måtte sande, at jeg på ingen måde havde været mentalt forberedt på at vores lille søn kunne komme til verden så hurtigt. 

Uge 35:

• Vi tilbragte hele denne uge på sygehuset Silas og jeg. Bent var inde og besøge os hver dag, men tog så hjem til hundene om aftenen.
• Vi modtog fødselsattesten fra kirken, og det var stadig helt underligt at se mit navn stå på et stykke papir som nogens mor. 
• Min mor havde fødselsdag, og hun og min bror kom over på sygehuset til Bent, Silas og mig med kage, så vi fik fejret hende, selv om vi lå på neonatal. 

Uge 36:

• Vi blev udskrevet onsdag. 
• Mine forældre, min bror og Bent havde sørget for at der selvfølgelig stod en stork ude i indkørslen. 
• NFL sæsonen startede (meget passende, når nu Silas og jeg kom hjem). 
• Vi fik booket dato til barnedåb. 
• Vi skulle lige vænne os til at være hjemme fra sygehuset. 

Lovlig fraværsgrund

Ja, det kommer nok næppe som den store overraskelse, at jeg har været fraværende fra bloggen i et par uger nu. Og som nogle af jer jo ved, så er årsagen ganske simpel - torsdag d. 24. August kl. kom vores lille Silas nemlig til verden ved akut kejsersnit.

Jeg var til vægtscanning d. 23. August, hvor de skønnede ham til at veje 1926 gram, og det var 35% nyder gennemsnit, hvilket lægen vurderede var for meget, og han derfor, efter hendes vurdering, ville have bedst af at komme ud. Og jeg skulle nok regne med, at de ville sætte mig i gang starten ugen efter. Det var lidt af en mundfuld at sluge, men hvis det var det bedste for Silas, så var det dét vi gjorde.

Jeg skulle så omkring fødeafdelingen og have kørt nogle kurver, og efterfølgende skulle vi så tages op på konference. Vi blev bedt om at ringe ind på fødegangen om aftenen for at få at vide, hvad de havde aftalt, der skulle ske.

Da jeg var færdig, sagde jordemoderen at hvis vi havde tid til at vente 5-10 minutter, så kunne vi få svar med det samme på, hvad der skulle ske. Og det havde vi selvfølgelig. Mens vi ventede, kom hende lægen, som havde scannet mig, ud fra konferencen og sagde, at de lige skulle have det sidste på plads, men at vi skulle regne med at de ville sætte mig i gang allerede torsdag d. 24. Det var absolut ikke lige med i mine planer, og jeg blev fuldstændig ude af den, for rent mentalt var jeg jo ikke klar til at skulle sættes i gang, jeg var for pokker "kun" 37+0 om torsdagen, så selv om Silas reelt set var klar til at blive født, så var jeg på ingen måde forberedt på, hvad der ventede mig.

Vi fik tid til at møde op på fødegangen til i gangsættelse torsdag d. 24. Kl. 7:15, og det gjorde vi jo så. Da vi kom ind skulle jeg igen ind og have kørt en kurve for at tjekke Silas hjerterytme og min livmoder. De var i starten ikke helt tilfreds med kurven, så jeg fik lov til at ligge der et godt stykke tid, hvorefter vi så blev hentet og ført ind på en fødselsstue, hvor de atter ville overvåge Silas' hjerterytme og så køre en stresstest for at se, om han ville kunne holde til det pres, min livmoder ville komme under, under igangsættelsen. Nåede dog kun små 12 minutters stresstest, før de måtte stoppe, for min livmoder kom virkelig på arbejde og Silas' hjerterytme faldt drastisk, så der blev ringet efter endnu en sygeplejerske og samtidig konfererede jordemoderen med en overlæge, og det blev besluttet, at jeg skulle have kejsersnit. Og min overraskelse dagen i forvejen, over at skulle sættes i gang så hurtigt, var intet i forhold til at skulle have kejsersnit blot et par timer efter, jeg efter planen skulle have været sat i gang. 

Jeg lå inde på fødselsstuen og prøvede at forlige mig med tanken om, at jeg indenfor ganske kort tid havde min søn i armene, kom der rendende forskellige læger, jordemødre og sygeplejersker for at fortælle mig, hvordan kejsersnittet ville forløbe. 

Da klokken var lidt over 10, ringede jordemoderens telefon og da hun lagde på, meddelte hun at der kom en portør nu og hentede mig, og så blev jeg kørt på operationsstuen til kejsersnit. Fik så lagt lokalbedøvelse efterfulgt af spinalbedøvelse og kl. 10:35 sagde lægen, at han var født, og så hørte vi gråden som i den grad bekræftede, at vores lille søn var født. 

Han vejede ved fødslen 2280 gram og var 47 cm lang, så de havde skudt lidt forkert til vægtscanningerne. Men så længe det var til den side de havde skudt forkert, så er jeg godt tilfreds. 

Silas' blodsukker var noget for lavt, så han blev kørt på neonatal, hvor han blev lagt i kuvøse, så han kunne få varmen, og så fik han lagt en sonde i næsen, så han kunne få sondemad for at prøve at få hans blodsukker op. Bent tog med Silas på neonatal, mens jeg blev syet sammen og kørt på opvågning. Inden jeg kom ud af operationsstuen, måtte de dog lige have fat i en narkoselæge, for det viste sig at bedøvelsen gik for højt op, og dermed gjorde, at jeg havde svært ved at trække vejret. 

Jeg lå på opvågning små 3 timer og så blev jeg kørt på neonatal til Silas og Bent. Jeg var stadig lidt groggy og påvirket af det hele, men da jeg så vores lille søn ligge der i kuvøsen glemte jeg alt om, hvor hurtigt det hele var gået. I løbet af eftermiddagen smuttede Bent lige hjem til mine forældre for at få noget at spise, og jeg blev liggende på neonatal sammen med Silas, jeg kunne ikke gå fra ham. Om aftenen blev jeg flyttet ned på barselsafdelingen, men kunne komme op til Silas lige så meget jeg havde lyst til, og jeg var deroppe indtil ved 1 tiden om natten. 

Jeg lå et par dage på barselsafdelingen inden de flyttede mig på patienthotellet, for jeg var jo stadig medindlagt sammen med Silas. Silas havde en relativ hård start, og han fik målt blodsukker hver anden time, og det gjorde ondt i mit stakkels moderhjerte, at han skulle stikkes i sine små hæle, for at de kunne tjekke hans blodsukker, men der var jo ikke rigtig anden vej udenom. Han fik så også et sukkervandsdrop i den ene hånd, for de kunne ikke rigtig få blodsukkeret til at stige via sondemad, så de måtte ty til drop. Det havde han så i et par dage, hvorefter hans blodsukker heldigvis havde lagt sig stabilt, så de mente ikke, der var nogen grund til at det ikke skulle fjernes. 

Vi lå på neonatal indtil i onsdags, hvor vi endelig kunne udskrives efter 13 dage. De sidste 5  dages tid, skulle vi have amningen op og køre, og jeg er glad for, at jeg havde sygeplejerskerne til at hjælpe mig med det, for det er altså ikke bare sådan lige givet, at det er noget, der fungerer. Men vi kom da ind i en god rytme, og tirsdag fjernede han selv sonden fra næsen, og så valgte vi at prøve at lade være med at sætte den i igen, og heldigvis fungerede amningen bare perfekt om natten, så da de onsdag formiddag meddelte, at vi måtte komme hjem, kunne jeg have givet sygeplejersken det største kram.

Jeg er taknemmelig for den store hjælp vi fik fra personalet på neonatal, og jeg vil til enhver tid lade mit barn indlægge der igen, hvis det nogensinde skulle blive aktuelt på et senere tidspunkt. De var så søde og hjælpsomme, og selv da jeg virkelig havde en aften, hvor jeg virkelig var langt nede og påvirket af hele situationen, ja der tog de sig tid til at snakke med mig og hjælpe mig. 

Men ja, vi er nu forældre til vores lille mirakelbaby Silas, og vi elsker ham. Han er det dejligste og en virkelig charmetrold, som forstår at charme sig ind alle steder. 

Rent efterår udenfor i dag

Der er bestemt ikke noget at råbe hurra for, hvad angår denne sommer rent vejrmæssigt... kan ikke mindes, hvornår vi sidst har haft så dårlig en sommer.... selv min solvogn ude på terrassen, har vi sat ind i værkstedet igen, fordi den stor nærmest bare på højkant under udhænget og blev ikke brugt... Grillen har vi også sat ind i tørvejr, for den er godt nok heller ikke blevet brugt meget i år. Jeg ved godt, at der selvfølgelig kan nå at komme noget sensommer endnu, men jeg er ikke den store optimist, hvad lige netop dét angår - og jeg tror sgu ærlig talt ikke, jeg er den eneste dansker med den holdning. Tag nu fx i dag, der har jeg fundet min store striktrøje frem, fordi jeg sidder og ryster af kulde, og jeg nægter simpelthen at tænde for varmen endnu. Der skal vi altså

Men når det så er sagt, så glæder jeg mit til et efterår, hvor vi rigtig kan hygge os herhjemme og pusle omkring vores lille søn, som jo snart kommer til verden. Jeg glæder mig til at sidde inde i sofaen med ham og putte... ja, jeg ved godt, jeg nævner ham meget, men det er altså også bare det største, og en oplevelse, jeg aldrig havde troet jeg skulle opleve, så om jeg så nævner Silas 100 gange i hvert indlæg, så er det altså dét jeg gør!!! Det er min blog, og jeg skriver lige præcis, hvad jeg vil.

Men ja, bloggen har da taget en drejning i retning af at jeg snart bliver mor, og det vil jeg jo nok ikke komme til at ændre det vilde på, når jeg rent faktisk bliver mor om maksimalt lidt over 5 uger.

Sidder lige og nyder en kop varm kakao... havde den vildeste lyst til en Irish coffee tidligere i går, men det må jeg jo nok hellere vente lidt med at drikke... hvis jeg skulle have den nu, så blev det uden whiskey og ja, så er det altså ikke en rigtig Irish coffee... ak ja, der er mange af livets "små glæder" som må vige pladsen, når man er gravid, men så er der jo noget større at glæde sig til ☺

Det slog mig i går, at der nu snart kun er 3(!!!) måneder til 1. december. Hvor vildt er det ikke lige? Jeg synes det her år er fløjet af sted med 120 km/t, og jeg kan slet ikke forstå, vi snart har jul igen. I år skal vi simpelthen hygge som vi aldrig har hygget før til jul - eller nej vi kan nok ikke proppe meget mere hygge ind end vi allerede har, men nu skal vi jo rigtig hygge også for Silas' skyld, selv om han nok ikke forstår det helt vilde i år. Sidste år var vores jul jo ganske vist hyggelig, men der var jo alligevel en skygge over december måned med både mors sygdom og mormors død, men det sker ikke i år! Der giver Familien Doctor Lund den MAX gas med hyggen igen 😊

Ugens hurtige (uge 33)

Så er søndagen atter over os, og det er dermed tid til endnu en omgang af de hurtige:

• Vi har været ude og gå lidt nærmest hver dag den forgangne uge.
• Jeg har fået skåret en del ud til julekort (nu skal de så bare laves).
• Mine forældre og bror har været herude og spise nogle gange, og vi har bare hygget os.
• Vi fik lavet en alternativ kravlegård til Silas.
• Der var Crazy Hours her i Vamdrup i fredags, og mine forældre og bror var herude og spise, og så gik vi samlet rundt i byen og kiggede. Det var hårdt for den gravide her, vil jeg godt lige pointere.
• Plukveerne har virkelig taget til denne uge, og det sætter selvfølgelig nogle begrænsninger for, hvad jeg kan foretage mig.
• Vi har fået bestilt et par julegaver, som nu bare skal ankomme med posten :)
• Jeg har ikke været så god til at være online på de sociale medier denne uge - det er som om graviditeten virkelig har drænet mig denne uge.

Det er hårdt at være mig

Lige for tiden er det i hvert fald... jeg elsker at være gravid og mærke det liv, der vokser inde i mig... men jeg er ved gud ved at være træt af de gener, som mit spiserørsbrok giver mig... det giver mig de vildeste anfald af halsbrand, og så godt som hver aften, når jeg endelig har fundet ro inde i sengen, så er jeg nødt til at rejse mig, fordi jeg skal kaste op... Jeg ved 100%, at det er spiserørsbrokket, der gør det, så der er desværre ikke rigtig noget at gøre ved det på nuværende tidspunkt... jeg kan bare vente på, at Silas kommer ud til os, så jeg forhåbentlig slipper for det... men når det så er sagt, så må han gerne lige vente et par uger endnu med at ville fødes...

Jeg har i dag rundet 36+0, og dermed er han om 1 uge reelt set klar til at blive født, men jeg vil nu gerne lige have ham til at blive derinde lidt endnu, selv om jeg glæder mig SÅ enormt meget til at møde vores lille søn.

Han har jo ligget med hovedet nedad i lang tid nu, men jeg har en anelse om, at han er begyndt at have lagt sig fast, for for dælen, hvor har jeg indimellem ondt i bækkenet, og det er efterhånden svært for mig at sidde ned, så jeg ligger rigtig meget ned på sofaen... I dag prøvede vi at gå en lille tur, men vi var nødt til at vende om, da vi ikke havde gået særlig langt, for jeg kunne ikke holde til mere. Det er pisse irriterende, men igen, så er der ikke noget at gøre ved det før jeg har født, så jeg prøver at holde mig så godt i gang, som jeg nu kan.

Jeg oplever flere og flere plukveer, og de er især slemme her om aftenen og om morgenen. Jeg plejer at vågne omkring 5-6 gange om natten ved at plukveerne er så slemme, at jeg ikke rigtig kan vende mig i sengen. Nogle nætter er jeg nødt til at kalde på Bent, så han kan hjælpe mig med at få mig vendt i sengen eller hjælpe mig op og stå, hvis jeg fx skal på toilet.

Men det er jo alt sammen til at holde ud og til at leve med, når jeg så tænker på det lille mirakel, der kommer ud af det om ganske kort tid... efter jeg er blevet gravid, så tror jeg sgu jeg kan klare meget, så længe det har noget med Silas at gøre - og sådan er der sgu nok mange vordende mødre, der har det.

En afslappende weekend

Ja, jeg havde jo planlagt, at der bare skulle slappes af lørdag og søndag, og det blev der jo sådan set også... lørdag fik vi dog lige bagt de brunkager, som vi lavede dejen til i fredags, og ja så spredte duften af jul sig jo hurtigt over hele huset.... så nu glæder jeg mig jo bare endnu mere til jul...

Lørdag aften, mens vi sad og spiste, ringede min mor så og spurgte om vi var hjemme, og ja det var vi jo (nu er vi ikke dem, der farer allermest ud til alverdens ting og sager om aftenen, så de ved jo, vi stort set altid er hjemme, medmindre vi er hjemme ved dem). De var nemlig på vej ud til os, fordi de havde fået nogle ting fra deres genboer til Silas (de har tvillinger på knap 2 år, så der dukker indimellem lidt forskellige ting op under oprydning, som vi så får - og det brokker vi os jo ikke over). Men meningen med at de kom herud, var jo så også at de så kunne få nogle brunkager med hjem.

De var her et par timer, hvor vi bare hyggede os og fik friskbagte brunkager på hjemmebagt franskbrød (ja, det smager hammergodt, så ikke noget med at rynke på næserne). Da de tog hjem, kunne jeg godt mærke, at det ville være et spørgsmål om tid, inden jeg ville falde i søvn - kæft, hvor var jeg træt. Men jeg holdt mig da vågen til at gå med ud med hundene, men derefter gik der heller ikke længe, før jeg lå i min seng.

I går var vi henne ved nogen her i Vamdrup, som havde en tremmeseng, som vi måtte få. Vi har da godt nok nogle i forvejen, men vi vil gerne have en hjem til mine forældre, som ikke fylder så meget, så det var jo perfekt, at vi lige kunne få en ekstra. Vi kender dem ganske fint, dem som vi fik sengen af - mor har nemlig gennem en del år arbejdet sammen med ham manden, så vi snakker jævnligt med dem.

Da vi kom hjem derhenne fra lagde jeg mig lidt på sofaen, for der var plukveerne begyndt igen (dem har jeg døjet rigtig meget med de sidste par uger, og det er sgu lige træls hver gang). Resten af aftenen i går gik egentlig bare med at slappe af og lave ingenting. Kunne godt mærke, at det var tiltrængt med sådan en dag, men det hjalp bare ikke det helt store på plukveerne, for da jeg gik i seng, havde jeg simpelthen så ondt i siden af maven, det føltes nærmest ligesom sidestik, og det fortsatte så natten igennem, og var bestemt ikke blevet bedre da jeg vågnede i morges.

Jeg har som sådan ikke rigtig noget i mod at være gravid, men jeg glæder mig alligevel til Silas kommer ud til os - og selv om jeg selvfølgelig håber han bliver derinde lidt endnu, så håber jeg, at han ikke kommer senere end termin, som i øvrigt er om præcis en måned i dag ☺ 

Ugens hurtige (uge 32)

Så er det atter søndag, og det er dermed atter tid til en omgang af de hurtige:

• Vi har i denne uge været i gang med at ordne walk-in. Der er blevet slebet, tapetseret, malet og sat lister op, og det er blevet rigtig godt.
• Det medførte så et par dage, hvor vi ikke rigtig kunne være i soveværelset, da alle tingene fra walk-innen stod rundt omkring i soveværelset.
• Vi var en tur ved jordemoder, og hun var ganske godt tilfreds.
• Vi har fået ordnet en masse praktisk herhjemme, såsom rengøring, tøjvask og lignende.
• Jeg har modtaget noget til indbydelserne til barnedåb, så nu kan jeg komme i gang med at skære.
• Jeg er begyndt at komme i julestemning (har da også bagt de første brunkager).
• Vi har fejret vores 5 års bryllupsdag.
• Weekenden er brugt på at slappe af og plejer min gravide krop, så bestemt er mærket af væske i kroppen efterhånden.

En hyggelig bryllupsdag

I går havde vi jo 5års bryllupsdag, og min farmor og farfar kunne fejre deres 73 års bryllupsdag i himlen ❤

Vi havde på forhånd aftalt, at vi ikke ville give hinanden gaver i år, da vi hellere ville købe noget til Silas i stedet, men den havde Bent ikke helt overholdt, så han kom hjem i går med en buket blomster til mig, da han havde været i Brugsen og handle. Og ja, blomster kan en pige vel  aldrig rigtig blive fornærmet over at få - kan hun???

Vi vidste, at mine forældre og min bror ville komme herud til kaffe i går aftes, og far havde ønsket pandekager, så det måtte vi jo have. Vi havde så også aftalt, at fordi vi har haft en ret travl uge, så ville vi bruge dagen i går på at gøre rent og få støvsuget, så vi kunne bruge weekenden på at slappe af, og som sagt så gjort.

Da jeg stod op i går, gik jeg i gang med først at lave dej til franskbrød, for mens dejen så stod til hævning, så kunne jeg jo tørre støv af. Bent stod så op nærmest samtidig, så jeg lod lige ham se nyheder mens jeg kastede mig over rengøringen. Fik næsten klaret alt tørren støv af, før franskbrødene skulle formes og endnu en gang stilles til hævning, og der var Bent så også gået i gang med at støve lamper af, samt køre en støvkost rundt i hjørnerne.

Det tog ikke så lang tid at gøre rent, nu hvor vi hjalp hinanden, så der var god tid til også at lave lidt frokost midt i at køkkenet rodede, for nu, hvor vi var i gang, kunne vi jo lige så godt få smidt lysestager samt diverse krukker fra køkkenet en tur i opvaskeren, så de også blev vasket af. Og der i mellemtiden rendte han så også i Brugsen efter blomster til sin kone.

Midt imens vi sad og spiste, blev vi enige om, at vi lige så godt kunne lave en gang brunkagedej (den gravide her, har sukket efter brunkager flere uger nu, og forleden nævnte min bror så også, at nu var det jo snart ved at være ved den tid, at vi plejede at bage de første brunkager). Og så kastede vi os også over det. Derudover fik vi lavet en portion is til fryseren til hundene, så dem blev der også tænkt på.

Da klokken blev knap 14:30 i går eftermiddags havde vi fået ordnet stort set alt - vi manglede faktisk kun pandekagerne til i går aftes. Dem lavede vi så inden vi spiste, så da vi havde spist og vasket op, satte vi os ud til pejsen og slappede af indtil der kom gæster. Vejret var jo helt perfekt, så det var med at nyde det.

Min bror og forældre kom herud ved 19 tiden, og de havde selvfølgelig både gave med til os, samt noget til Silas - de har efterhånden enten tøj eller legetøj med til Silas hver gang de kommer herud, men det brokker vi os nu heller ikke over, for det er jo deres første nevø samt barnebarn, så lad dem endelig købe ☺

De havde købt den flotteste Hortensia til os. De har selv mange stående i haven, og jeg misunder dem HVERT år, når de blomstrer, så det var jo en helt perfekt gave. Den står så lige i en stor urtepotte lige nu, for at samle vand, og en af dagene vil vi så have den plantet ud. Den er bare så flot, og jeg glæder mig til at den bliver rigtig stor - selv om det lige tager et par år.

Da vi var alene igen i går aftes, kunne jeg godt mærke trætheden i kroppen. Jeg havde i løbet af dagen haft nogle plukveer, men det blev da heldigvis ved det, og da jeg lagde mig på sofaen i går aftes, overmandede trætheden mig, men jeg kom da med ud med hundene inden jeg kravlede i seng ved 23:20 tiden, og jeg lå ikke længe, før jeg var i drømmeland.

I dag står den så på at få bagt brunkagerne og ellers bare slappe af. Jeg er kommet så småt i gang med julekalenderen til bloggen, så den regner jeg med, at jeg skal lidt videre med senere, hvis altså jeg ikke får for travlt med at ligge på sofaen og lave ingenting ☺ 

5 år

Så ramte vi atter d. 11. august, dagen for vores bryllupsdag... i dag er det allerede 5 år siden vi stod i Vamdrup Kirke og sagde ja til hinanden.

De 5 år har på mange måder været helt fantastiske, mens de på andre måder har været en rutsjetur direkte i helvede og op igen.

Men vi har da formået at overvinde alle forhindringer indtil videre, og jeg tvivler ikke på, at vi ville være i stand til at kunne overvinde et par stykker mere, hvis der skulle dukke nogen op.

I år kan vi fejre vores bryllupsdag velvidende, at vi om en lille måneds tid +/- et par uger kan byde vores lille mirakel Silas velkommen til verden, velkommen til vores familie og velkommen til et liv med kærlighed.

Tillykke med vores 5 års bryllupsdag skat ❤ elsker dig for evigt og altid.

En tilfreds jordemoder

I dag var vi ved jordemoder, og det gik faktisk rigtig godt.. hun lyttede til hjerterytmen (som var helt perfekt), mærkede på maven (og var godt tilfreds).Hun skønner Silas til at veje omkring de 2000 gram, men det passer jo også godt nok med at han sidste uge lå på omkring 1700 gram (med en +/- afvigelse på et par 100 gram). Hun mener, ligesom lægerne, heller ikke, at der er noget som helst at være bekymret for, så det er jo bare perfekt.

Vi har så fået en ny tid ved jordemoder om 3 uger, og inden da har vi en tid til scanning d. 23. august, så der er ikke længe tilbage.

Det er vildt at tænke på, at om 2(!!!!!!!!!!) uger er vores lille søn klar til at blive født. Selvfølgelig må han gerne blive derinde lidt endnu, så han forhåbentligt kan nå at tage godt på endnu, men reelt set er han udviklet og klar til at blive født, når jeg går ind i 37+0, så det er jo om kun 14 dage. Det er sgu da vildt at tænke på.

Glæder mig så meget til han kommer ud til os, glæder mig til at møde ham og lære ham rigtigt at kende.

Ugens hurtige (uge 31)

Hermed de hurtige fra sidste uge:

• Vi var en del hjemme ved mine forældre, fordi Bent hjalp min bror med at ordne deres have, da de vil have solgt huset.
• Min far havde fødselsdag, og han skulle da selvfølgelig fejres.
• Vi var til endnu en vægtscanning, og Silas vejede i onsdags 1710 gram, hvilket stadig er for lidt. Men alt ser fint ud, så han tager bare ikke så meget på.
• Bent, min far og min bror var til ølsmagning og rundvisning på bryghus i Kolding. I mens hyggede min mor og jeg mig.
• Vi spiste sammen med mine forældre og bror her hos os lørdag aften og havde en rigtig hyggelig dag.
• Søndagen stod på afslapning. Det havde været en hård uge, og jeg kunne godt mærke i maven og bækkenet, at jeg havde brug for en afslapningsdag.
• Jeg rundede 34+0 sidste uge, hvilket jo så er ensbetydende med, at der kun er 3 uger til Silas reelt er klar til at blive født og 6 uger til den officielle terminsdato, så nu går tiden hurtigt.

En ret så aktiv uge

Denne uge har været mere end travl for Bent og jeg.. mandag skulle vi lige hurtigt hjem til mine forældre, og det var egentlig meningen, at det skulle være et hurtigt besøg, men det endte  med at vi spiste derhjemme.

Da vi kom derhjem havde min far og bror været ude og hente et læs granitskærver, som min bror var ved at lægge rundt ved nogle bede ved deres terrasse. Bent hjalp ham så, og mens vi sad og fik kaffe, spurgte min bror så, om ikke vi gad køre med ud og hente endnu et læs skærver, for så kunne vi lige lufte hunde samtidig, og så kunne vi alle spise sammen om aftenen. Men jeg kan også godt sige, vi var trætte, da vi satte os i sofaerne herhjemme mandag aften. Vi havde dog også sagt til min bror, at hvis han skulle have hjælp tirsdag, så skulle han endelig bare ringe, for vi havde ingen planer, så vi kunne godt komme hjem og hjælpe, hvis det blev aktuelt.

Tirsdag morgen ringede min far så, for ham og min bror skulle ud og hente flere skærver, så hvis Bent gad hjælpe med at få dem lagt, så ville de komme her forbi og hente os først, og det ville vi da godt - det havde vi ligesom også sagt allerede mandag. Men altså de kom så forbi og hentede os. I løbet af eftermiddagen kørte min bror og Bent så hjem og luftede hunde og så kom de til Kolding igen, og vi spiste så sammen om aftenen igen inden de kørte os hjem.

I går havde min far fødselsdag, og vi skulle jo til scanning på sygehuset igen, så vi havde allerede på forhånd aftalt, at vi skulle komme hjem til mine forældre, når vi havde været på sygehuset. Min far ringede så allerede i går morges og sagde, at han kom ned og hentede os på banegården, for så kunne vi hente min mor på arbejde og så selv tage bilen over på sygehuset. Da vi kom tilbage fra sygehuset, kørte min mor og mig i storcenteret for at hente smørrebrød til frokost. Vi sad så alle og hyggede os mens vi spiste, og min bror og Bent aftalte så at hente et enkelt læs træflis til mine forældres have. De lokkede så mig til at køre, for så  mente de at jeg lavede lidt fornuftigt, når jeg nu ikke kan holde til ret meget andet. Så vi kørte så af sted efter flis, luftede hunde på vejen og så gik turen hjem til mine forældre igen for at få kaffe og lagkage. Vi fik så tarteletter inden de kørte os hjem, og så stod resten af aftenen ellers på afslapning - og det var satme velfortjent.

Denne her uge har jeg haft ekstremt meget væske i kroppen, det er så slemt, at mine fingre spænder helt vildt. Og jeg ved jo godt, at det er en helt normal graviditetsgene, men ja, derfor må jeg stadig synes det er træls (på godt jysk). Men der er max 8 uger til Silas er ude ved os, så det er jo til at holde ud - trods alt.

3. vægtscanning overstået

I går var vi til den 3. vægtscanning, og målet havde jo egentlig været, at Silas skulle have været oppe og veje 1900 gram i går, men helt så højt lå han ikke... det havde jeg nu egentlig heller ikke regnet med.

Lægen scannede og var helt tilfreds. Alle målinger, som de bruger til at skønne vægten, så helt fine ud og han blev skønnet til at veje 1710 gram, så stadig en lille bandit, men det gør jo ikke noget. Han er min søn under alle omstændigheder, uanset hvad han vejer.

Vi skal dog stadig følges med nogle ekstra scanninger, så vi skal af sted igen d. 23. august. Så må vi se, hvad vægten så siger der ☺

I dag er jeg kommet hen til uge 34+0, og der er nu kun 6 uger til termin. Og fra i dag er jeg nu ikke aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, nej jeg er nu kontanthjælpsmodtager på barsel. Helt underligt at tænke på , men jeg brokker mig ikke.

Ugens hurtige (uge 30)

Så er det atter blevet søndag (er jeg den eneste, som synes at tiden går ALT for hurtigt?), og det er dermed tid til en opsummering af den forgangne uge:

• Vi havde besøg af nogle venner i mandags. Det var rigtig hyggeligt.
• Jeg var ved lægen til den sidste graviditetsundersøgelse ved egen læge. Hun var ganske godt tilfreds.
• Vi har fået indrettet Silas' værelse ovenpå.
• Vi har været i gang med at prøve at isolere lidt ude i værkstedet. Vi håber det kan hjælpe lidt på varmen derude til vinter.
• Vi har fået ryddet endnu mere op, og kørt endnu mere til genbrug.
• Vi har fået endnu flere ting til Silas, og de er også alle kommet på plads.
• Bækkensmerterne er taget til nu, hvor min lille baby ligger med hovedet godt nede i bækkenet.
• Vi har haft et par aftener, hvor vi har siddet ude på terrassen og hygget ved pejsen.

Nu skal resten af weekenden nydes

Det her er faktisk første gang i denne her uge, jeg har haft min computer tændt... har simpelthen ikke gidet tænde den, og har i  stedet brugt meget tid på at lave forskellige småting herhjemme... eller småting og småting er nu meget sagt...

Vi har fået ordnet Silas' værelse ovenpå, så det står helt klart til, når vi har mine forældre overnattende, og Bent og jeg alligevel sover ovenpå, og det sker jo indimellem. Det er blevet rigtig godt faktisk, og et rigtig drengeværelse.

Vi har også fået sat de sidste gipsplader op i loftet ude i værkstedet, så det er blevet lidt mere isoleret, samt der er blevet spartlet derude, så nu holder det mere på varmen derude. Det næste projekt er, at vi skal have slebet og tapetseret og malet inde i walk-innen, og så er vi også færdige derinde. Det er ikke noget, der haster, men vi vil alligevel gerne have det gjort inden Silas kommer til verden om senest 2 måneder.

I forgårs rundede jeg 33+0, så nu er der "kun" 7 uger til termin og max ca. 9 uger til de sætter mig i gang. Maven vokser stadig godt, men jeg er alligevel lidt imponeret, for jeg har kun taget 700 gram på i forhold til min før-gravid  vægt. Ved godt, jeg selvfølgelig tabte mig små 5kg i løbet af slutningen af 1. trimester, men det er alligevel stadig "kun" små 6 kg i det hele, jeg så har taget på, og det er jo ikke meget. Jeg er begyndt at kaste op igen, fordi Silas trykker nedefra, og det påvirker mit spiserørsbrok, så jeg kaster op. Jeg har snakket med lægen om det, og det er ikke noget, de er bekymrede for, så længe han tager på. Men jeg skal justere måltiderne, så jeg får mange små måltider om dagen, og prøve at undgå alt for fed mad. Det giver så også helt sig selv, for er maden for fed, så kaster jeg simpelthen op med det samme, så det holder jeg mig fra. Grovkiks er til gengæld det helt store hit samt hjemmebagt franskbrød med ost, så der ryger der en god del ned hver dag, og det er jo trods alt sundere end slet ikke at få noget mad.

Mine forældre var herude og spise i går aftes, og så mente de, at vi kunne køre dem til Kolding og så kunne vi selv tage bilen hjem og komme med den i dag. Og det skulle de da ikke høre noget brok for, for så kunne vi lige få kørt nogle ting på genbrugen i går efter vi havde været i Kolding. Vi havde nemlig (igen) fået samlet en masse sammen, som bare stod og fyldte, så det kunne vi lige så godt komme af med, nu vi havde bilen.

I dag var vi så hjemme med bilen, og jeg var i Bilka med min mor. Vi var så tilbage her på matriklen ved 16:30 tiden, og der kunne jeg sandelig godt mærke, at det var tid til at slappe af. Jeg kan godt mærke, at Silas ligger med hovedet solidt plantet i mit bækken, og det gør nas, hvis jeg går for længe rundt, men samtidig kan jeg heller ikke holde til at sidde for meget ned. Så det er med at finde balancen imellem.

I morgen kommer mine forældre lige forbi og henter et hjemmebagt franskbrød... vi bagte her til aften, og da de gamle hørte det, besluttede de at så måtte de da hellere komme herud i morgen. Men derudover skal der bare slappes af i  morgen. Kan godt mærke, jeg trænger til en hel dag, hvor jeg intet skal lave. Der er sket lidt for meget herhjemme den senere tid, så jeg har ikke rigtig tænkt helt nok på mig selv. Så det må jeg hellere gøre den næste tid.

Ugens hurtige (uge 29)

Det er søndag, og det er dermed tid til ugens hurtige:

• Ugen har budt på lidt ordnen ting inden Silas kommer.
• Børneafdelingen i soveværelset er  nu stort set færdigt og klar til Silas.
• Sommeren var i starten af ugen at finde i lille Vamdrup, bare skidt jeg så ikke rigtig har kunne nyde den så meget.
• Jeg har fået skåret ud til lidt julekort i denne her uge. Prøver at få dem lavet inden Silas bliver født, så jeg ikke skal spekulere på det op mod, at de skal skrives.
• Det har været den sidste Tour de France uge for i år.
• Min far har haft første ferieuge, så dem har vi haft en del besøg af.
• Jeg har virkelig været mærket af træthed denne uge, og flere aftener har jeg måtte overgive mig til en lur på sofaen allerede ved 20 tiden.