Viser opslag med etiketten Natur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Natur. Vis alle opslag

lørdag den 31. januar 2015

Det handler om ferie

Sad i går og læste GiZmo's indlæg om udlandsrejser, og det inspirerede mig lidt til selv at fortælle lidt om mine ferier... 

Jeg er absolut mest fan af at være på ferie i Danmark om sommeren... ikke at der ikke er mange steder i udlandet, jeg godt kunne tænke mig at se, men jeg har det bare ikke alt for godt med at det er for varmt... så skal jeg til udlandet, skal det ikke være når der er 30-40 graders varme.... 

Jeg er enormt kulturel, og kan ikke få en ferie til at gå med at ligge på stranden og slikke sol... det er slet ikke mig.. jeg keder mig efter en halv time... det er det samme, hvis jeg ligger herhjemme i haven og tager sol... jeg har ikke ro til at ligge for længe, så skal der ske noget... jeg kan til nød lige strække den til en lille time, hvis jeg ligger og læser.. men så skal jeg også helst lave noget andet... 

Altså, dermed ikke sagt jeg aldrig har været i udlandet.... for det har jeg nu altså... I 6. klasse var jeg med skolen i Tjekkiet... I 9. klasse gik turen til Norge med skolen... I 10. klasse gik turen til Delmenhorst (Tyskland) og London.. Da jeg gik på handelsskolen var vi på studietur i New York.. Derudover var jeg også på spejderlejr i Tyskland for 20 år siden, hvor jeg netop mødte GiZmo.. Men derudover er mine somre de seneste 25 år blevet brugt på Skiveren Camping... Har også været på et par andre campingpladser, men det har ikke været som erstatning for Skiveren, men kun som supplement..

I mine knap 33 år, har jeg været på camping følgende steder: Skiveren Camping (selvfølgelig), Saltum Strand Camping (var der i 1988 og 1989), Råbjerg Mile Camping (vi tog en uge der tilbage i 1990 efter vi havde været ved Skiveren en uge, og det var en stor skuffelse), Vedersø Klit Camping (har været der et par gange, men ikke så meget at råbe hurra for), Billund Camping (i forbindelse med besøg i Legoland) samt Mols Camping (en enkelt gang i forbindelse med vores gamle genbos 40 års fødselsdag - har ikke været der siden)...

Har prøvet at holde sommerferie på stort set alle måder, som man kan tænke sig, når man snakkerrcamping... Hytte, telt (både Villatelt og mit eget store telt), Camp-Let og campingvogn... Når vi er sammen med mine forældre på camping, så foregår det i en hytte, da der er toiletfaciliteter, som min mor kan bruge i forbindelse med hendes stomi.  Men jeg synes nu absolut en campingvogn er noget af det mest ferieagtige.... 

Da Bent og jeg var på bryllupsrejse tilbage i 2012 foregik det jo på netop Skiveren Camping i en af deres udlejningscampingvogne, og det var noget af det hyggeligste... Nu havde vi så også enormt godt vejr de 5 dage vi var deroppe, så det gjorde så også, at vi faktisk kun var inde i selve campingvognen, når vi skulle sove om natten... resten af tiden tilbragte vi enten udenfor, på gåture rundt på pladsen eller ved at bruge nogle af campingladsens mange faciliteter...


Tilbage i sommeren 2005 var jeg, som bekendt på camping ved Skiveren sammen med GiZmo, og vi havde nok den sjoveste ferie... rigtig tøseferie... noget jeg bestemt har savnet mange gange siden... Vi var af sted med mit "lille" telt i 5 dage, og vi hyggede os og havde det vildt sjovt (noget med en Falckbil og nøgler på bagsædet.. og så var der vist også noget med en pakke smør i hele kølertasken)..

GiZmo og jeg fik set en pokkers masse mens vi var af sted, men der blev også tid til at nyde det gode vejr (solen skinnede stort set hver dag da vi var af sted.. vi havde lige en enkelt dag med lidt regn, men det var kun en lille times tid max, og så havde vi sol igen.. Tror jeg har tæt på 400 billeder i det hele fra vores tur.. vi tog jo begge en del, og jeg sidder tit og kigger dem igennem og mindes en helt igennem skøn ferie :)

Ved ikke helt, om vi skal nordpå igen i år Bent og jeg... Det kommer an på så mange ting.. men nu bliver Bent jo 40 i år, så hvis vi kan få en bil stillet til rådighed, så kan det godt ske vi skal derop på forlænget weekend... det vil tiden vise :) 

tirsdag den 20. januar 2015

Blog Challenge 19. januar


Fik ikke lige skrevet indlæg i går, så der kommer 2 indlæg fra mig i dag :) 

Den første er et billede, som giver mig en følelse af forår. 


I april sidste år tog jeg dette billede af en masse anemoner i skoven.... jeg elsker anemoner, og for mig er det et sikkert forårstegn når de begynder at spire i skovbunden. 


onsdag den 17. december 2014

Jule Blog Challenge 17. december


Naturen kan se ud på mange forskellige måder i julen, alt efter om der er sne eller ej... jeg har valgt at vise lidt blandede billeder - både med og uden sne...















søndag den 14. september 2014

Søndag i det lille hus

Det er søndag, klokken er 9:05 og jeg er lige vågnet...

Jeg har sovet små 6 timer, og jeg er bare træt..... Vi var hjemme og male lofter hjemme ved mine forældre i går... vi malede i gangen og i et af værelserne, og samtidig fik vi skiftet tæppe i værelset... og for pokker, hvor det pyntede...

Men jeg har så til gengæld også pænt ondt i nakken og skuldrene i dag... men sådan er det jo, og vi er ikke færdige med at male lofter - hverken herhjemme ved os selv, eller hjemme ved mine forældre, så jeg må vel hellere vænne mig til det :)

Tror dog nok lige jeg skal have mig en lur på sofaen senere, for der kommer jo NFL i aften, og det skal jeg altså se...

Det er rigtig gråt udenfor i dag... rigtig efterårsagtigt... havde ellers nogle planer udenfor i dag, men de bliver nok aflyst... that's life... heldigvis ikke noget, som har nogen betydning om jeg laver det i dag eller om en uge eller 2...

Forleden aften havde vi hundene med nede og gå tur ved Jels Voldsted... og skal love for det var et hit... der skulle snuses til ALT, og jeg mener virkelig ALT... så da vi kørte hjem efter knap 1,5 time, var begge hunde så smadrede at de lagde sig til at sove og så mærkede vi ellers ikke ret meget til dem resten af aftenen.. Og nu var det jo heller ikke fordi vi andre havde dårligt af turen, snarere tværtimod... Så det var jo en win-win for alle parter :)

Håber I alle får en rigtig god søndag...

søndag den 3. august 2014

En afslappende dag efter nogle hektiske dage...

I dag har været en helt og aldeles afslappende dag... har virkelig haft meget at se til siden torsdag, så i dag blev vi enige om at der bare skulle slappes af herhjemme..

Torsdag morgen stod vi op kl. 5, og kl. 5:40 gik turen nordpå mod Skiveren Camping for at overraske mine forældre... vi pakkede bilen med hunde, mad, drikkevarer, ekstra tøj og så kørte vi ellers af sted... først til Kolding og fylde benzin på og så ellers på motorvejen og nordpå... Det var rigtig dejligt vejr at køre af sted i... Ikke for varmt, men absolut heller ikke koldt...

Vi ankom til Skiveren ved 9 tiden efter at have holdt en enkelt tissepause da vi var oppe omkring Hobro... Det var noget hundene kunne lide... masser af nye dufte, så de skulle snuse til ethvert græsstrå og enhver busk, for der lugtede jo af andre vovser...



Da vi ankom til Skiveren, gik vi bagom pladsen, så hundene lige kunne få tisset af og få snust lidt inden vi gik ned til hytten. Min mor sad og hæklede da vi ankom, og hun opdagede os slet ikke i begyndelsen, men skal da lige love for hun blev overrasket, da hun fik øje på os. 

Min far og onkel var oppe ved købmanden, så Bent og mig skyndte os derop, for også at overraske dem, og overraskede det blev de sandelig også..

Vi havde en super hyggelig dag deroppe, og har ikke et sekund fortrudt at vi kørte den lange tur derop og hjem samme dag... 


















Jeg fik min første gammeldags isvaffel deroppe, og den smagte bare så godt :) derudover var jeg i spabad med min mor, og selv om det var varmt, var det skønt :)

Inden vi kørte hjem, var vi oppe og spise i Strandcafeen, hvor vi fik all you can eat spareribs med forskelligt tilbehør, og det var bestemt ikke dårligt.. Det kan sagtens spises igen en anden gang, hvis chancen byder sig... 

I år er det jo 25 år siden jeg første gang var ved Skiveren med mine forældre, så mine forældre fik et fint diplom, samt 2 flasker vin. Og derudover har de fået deres navne på jubilæumstavlen på Skiveren, så det er da lidt fornemt :)


Vi var hjemme ved 23 tiden torsdag aften, så det havde været en lang dag... 

Fredag eftermiddag var vi en tur i Odense og om aftenen en tur i Tyskland... så der var jeg også godt brugt om aftenen... så da vi havde spist og jeg havde fået lavet lagkage gik jeg omkuld under dynen. 

I går var det så min fars fødselsdag, og det skulle fejres.. mine forældre kom hjem fra Skagen i går, så min lillebror, Bent og jeg havde arrangeret lidt fødselsdag for ham i går aftes... og det blev han rigtig glad for :) 










tirsdag den 10. juni 2014

Sommer og sol

De sidste par dage har der været intet mindre end SOMMER over Vamdrup... Og det har simpelthen været fantastisk...  Jeg har ihvertfald fået lidt kulør på kroppen... hvad der så bare lige er mindre fantastisk er, at der med sol også følger en satans ting, som hedder soleksem... Og det bliver jeg ramt af sort set hvert år når de første solstråler rammer mig...

Men men men... det går nok alligevel... jeg smører mig godt ind inden jeg går ud i solen og sørger for at friske solcremen op i løbet af dagen, og bruger godt med aftersun med aloe vera, og det plejer at hjælpe lidt :) Og jeg skal under ingen omstændigheder misse chancen for at udnytte at vi har have :)

Har været beordret til at slappe af de sidste par dage, så Bent er rigtig huslig... han lavede mad i går og har lavet mad i dag... ikke dårlig med en mand, der kan den slags :) og hvad mere er, som rent faktisk gider lave mad :) I dag står den på hjemmelavet lasagne med salat og grovbrød til - det dufter himmelsk...

Sidder og ser Master Chef og de er ved at lave en lagkage... kunne jeg så  godt spise lige nu...

søndag den 18. maj 2014

En solfyldt Bededagsferie

De sidste par dage har det da godt nok været et skønt vejr... Sol sol og mere sol... Hvilket her i huset har betydet at vi har tilbragt en stor del af dagene udendørs :) Haven er næsten ordnet, og vi har fået grillet i stor stil... Jamen er det ikke skønt??? :) Lige nu er det dog en smule overskyet, men solen har været fremme, og den kommer igen, det er bare et mindre skydække, der skal passere :)

I fredags havde vi en rigtig"fridag"... Vi var ude og gå en god tur Bent og mig... og så tændte vi op i grillen om aftenen...

Her er nogle billeder fra vores "Bededagsferie"

Bimmer og Shang nyder at kunne være udenfor det  meste af dagen. 

Hygge på terassen

Bimmer og Shang

Shang følger nysgerrigt med i, hvem der går forbi ude på fortovet

Gang i grillen


Det er altid hyggeligt, når vi har tændt op i pejsen udenfor

Øh ja... billedet siger vist sig selv :)

Bent og jeg :) 

Min smukke Bimmer dreng :)


Jeg er taknemmelig for min lille familie herhjemme... De betyder alt for mig.. På trods af alt, hvad vi har været igennem, så har vi det perfekt... og vil ikke undvære dem... 

I går var vi til fødselsdag ved min venindes søn Jonas... Han blev 6 år i går, så vi var til stor morgenmadsbord henne ved dem :) 

Det var rigtig hyggeligt... Tænk han allerede er 6 år, og skal i skole efter sommerferien... Synes stadig det var som i går, vi var til barnedåb ved ham.. Tiden går nogen gange ALT for stærkt synes jeg... Det er helt vildt... 
Nu er der heller ikke længe til Bent og jeg har 2 års bryllupsdag... Ja jeg er typen, der går op i at man gør lidt ud af bryllupsdagene, selv om det ikke er de store dage såsom Kobberbryllup, Sølvbryllup og Guldbryllup... Selv om det "kun" er 1 år,2 år, 3 år osv, så kan man godt gøre lidt ud af dagen alligevel... Ved godt det ikke er alle, der har det på den måde, men jeg har altså :)

Har været oppe siden kl. 8:15 i dag... sov så også allerede ved 22:30 tiden i går, så har vist fået min søvn :) Har så brugt morgenen/formiddagen på en masse praktisk herhjemme.. Synes altid der er såååå meget vasketøj... og så har vi endda ikke engang små børn... men en teenager kan åbenbart også bruge en masse tøj (i hvertfald er det ikke unormalt at 2/3 af vasketøjet er hendes ) :)

Nå, nu vil jeg lige have ordnet lidt inden der kommer nogen og henter vores gamle fryser... den står bare og fylder, så da vi kunne forære den væk til nogen, som manglede en så har vi valgt at gøre det :) 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...