Hvor bliver tiden dog af

Det er allerede en ny uge igen... 

Tiden flyver virkelig af sted for tiden, og jeg kan ikke følge med. Nu er det måske nogen der vil sige "jamen, du går jo bare hjemme, så tiden kan da umuligt gå hurtigt for dig", men surprise surprise - tiden KAN rent faktisk godt bare forsvinde, når du er hjemme. Og især, når der er børn i hjemmet, så kan tiden altså godt bare pludselig være væk. 

Kan huske, jeg engang fik at vide, at tid er en helt anden faktor, når man har børn, og hvor havde vedkommende dog ret. Når jeg kigger på Silas og Niclas, så kan jeg se at dagene flyver af sted, for de udvikler sig jo konstant - et eller andet sted lidt sørgeligt at de så hurtigt bliver store, når jeg ved, der ikke kommer flere småfolk her i huset. Men når det så er sagt, så elsker jeg at følge den udvikling, de hver især gennemgår. 

Niclas fylder allerede 1 år på søndag, og jeg skal da lige love for, at han er kommet langt siden han startede i vuggestue for lidt over 1 måned siden. De øvelser, som jeg laver med ham, laver de også i vuggestuen, og jeg kan virkelig se, han har rykket sig meget den seneste måneds tid. Korrigeret er han jo "kun" næsten 10 måneder, men jeg er så stolt af ham. Han klarer sig bare så godt den "lille" basse. 

Silas fylder jo 2 næste måned, og han har krudt i røven som jeg ved ikke hvad. Han sidder ikke stille for længe ad gangen. Han elsker at lege udenfor, så hvad vi efterhånden ikke har af ting og sager i haven, ja det er ikke nævneværdigt. Niclas får et legehus i fødselsdagsgave, og det kan de jo bruge begge 2. Vi har valgt at købe et lidt mindre legehus i plast, som vi kan skille ad og sætte ind, når vi fx skal på ferie eller lign, for vi har nogle naboer, som ikke rigtig gider købe noget til deres egne børn, men som (for at sige det på den pæne måde) har ry for at være lidt langfingrede, og de skal ikke kunne snuppe noget herinde i haven. 

Men tilbage til Silas.. han er en utrolig kærlig dreng, som absolut nok ved, hvad han vil og hvad han ikke vil. Hvis han ikke får sin vilje, så er han begyndt at smide sig på gulvet og græde. Og ja, efter hvad jeg har hørt, så gjorde jeg lidt det samme, da jeg var barn, så han har det jo ikke noget fremmed sted fra *haha* 😁

Bent er på arbejde igen i dag. Denne uge er ikke helt fastlagt endnu, men fra på mandag kender vi hans arbejdsplan små 5 uger frem, og der bliver ikke meget frihed for hans vedkommende, så det er med at nyde, når han endelig er hjemme. 

Stilhed i det lille hjem

Bent startede på arbejde i går, og Silas var hjemme ved mormor og morfar og hygge, så herhjemme var der kun Niclas og jeg. Det var nu også meget hyggeligt... altså selvfølgelig var hundene også hjemme, men de lullede jo bare rundt og nød, at der ikke var en Silas, som jagtede dem rundt *haha*. 

Niclas og jeg var bl.a. ude og gå en tur. Det var jo dejligt vejr, så det var med at udnytte det. Lillemanden fik så også lige en lille lur, og så kunne mor her få lagt de bunker af vasketøj på plads, som lå ude i bryggerset og grinede af mig, hver gang jeg gik forbi. Men nu er det lagt på plads, så nu er der rent bord - indtil næste gang om ikke andet. 

Ved godt, bloggen bliver forsømt en del, men når man har børn, er der altså vigtigere ting ude i den virkelige verden frem for at sidde ved computeren når børnene er vågne, og om aftenen når de sover, ja så sidder moren også selv og halvsover inde i sofaen, så der er der heller ikke alverdens tid til rådighed. Så der bliver blogget, når der er tid til det.

For nu at snakke om noget helt andet, hvad i alverden sker der så for vejret for tiden. Nu havde vi jo lige vænnet os til menneskelige temperaturer og så kom der sgu sne forleden aften. Vi havde godt nok slukket for varmen omkring starten af april, men vi har så måtte tænde igen, for det blev simpelthen for koldt for ungerne, og jeg gider ikke flere syge børn lige nu, så der måtte skrues op igen. Men når det så er sagt, så skulle det gerne vende i løbet af næste uge igen, og så skulle vi gerne få skruet ned indtil efteråret igen.

Men derudover er der fuld fart over feltet herhjemme. Silas er endelig inde i en god rytme med vuggestuen, og om mindre end 1 måned skal Niclas starte i vuggestue (hvor bliver tiden af, kan slet ikke forstå min lille baby allerede er så gammel). Min barsel slutter så d. 27/6, så der er lige små 4 uger til at køre Niclas ind og vænne mig til at skulle aflevere ham hver dag. 

Opdatering på tilværelsen

Der er liv her på matriklen endnu, selv om jeg ikke har fået blogget særlig meget den senere tid... Men ja, der har været så meget at se til, og om aftenen når ungerne er faldet i søvn, så er jeg også mere end én gang faldet i søvn på sofaen. 

D. 6. april var vi til guldbryllup. Det var en rigtig god dag, og der er altså noget magisk over at et ægtepar har holdt sammen i tykt og tyndt så mange år. Dagen startede med, at vi alle var inviteret i kirke, hvor guldbrudeparret atter bekræftede at ville leve sammen resten af livet. Bagefter var vi alle på Agerskov Kro og spise, og nøj jeg siger jer, det var noget godt mad, vi fik. Silas havde det ikke særlig godt den dag og sad egentlig bare ved onkel Allan og hang nærmest fra start til slut. Den lille mand havde feber og var virkelig hårdt ramt. 

Vi kørte så til vagtlægen om aftenen, da vi kom hjem, og vi fik at vide, at det "bare" var en virus, som skulle gå i sig selv af sig selv. Og jeg skal altså lige hilse og sige, at det er noget så hårdt at se ham have det dårligt og hoste så meget, at han kaster op over det. Nu er han jo ikke ligefrem den tykkeste i forvejen, så han har jo slet ikke godt af at kaste så meget op. 

I lørdags stod den så endnu en gang på fest. Det var også min fødselsdag, men vi var inviteret til kobberbryllup ved min kusine og hendes mand, og det havde vi så valgt at sige ja til, for fødselsdagen kunne jo sagtens rykkes til dagen efter, og det var jo også bare en almindelig fødselsdag og ikke en rund en af slagsen, og der skulle ikke ske andet end at min bror og mine forældre kom ud til os og spiste. 

Men vi havde så besluttet os for, at vi havde inviteret dem herud til morgenmad lørdag morgen, så kunne vi sidde og hygge lidt inden vi skulle køre til Brande til fest. Bent og ungerne var gået sammen med min bror og mine forældre om at købe gave til mig, og de havde købt en kamera, jeg ønskede mig. Jeg har jo et spejlreflekskamera, men det er lidt stort at slæbe med, hvis vi skal nogen steder, så jeg havde ønsket mig et ganske almindeligt kamera, der ikke fylder så meget. For ja, med børn er det altså praktisk at have et kamera med, når man skal noget (og jeg er ikke den, der altid har min mobil på mig, når vi går ud af døren). 

Nå men, vi skulle være i Brande kl. 13, så vi kørte fra Vamdrup ved 11:30 tiden, for så skulle vi i hvert fald ikke skynde os derop. Vi var da absolut heller ikke hverken de første eller de sidste, som ankom. Inden vi skulle spise, rejste min kusines mand sig op og sagde tillykke med fødselsdagen til mig, og så skulle de alle sammen rejse sig og skåle med mig (mig, som hader at være i centrum), og jeg fik så den flotteste buket blomster af dem. Det var en rigtig hyggelig dag, og jeg fortryder ikke, at vi tog med. 

Søndag holdt jeg så fødselsdag for mine forældre og min bror. Det var ikke noget vildt, men vi hyggede og grillede (fødselsdagsbarnet bestemmer maden herhjemme). 

Påsken er indtil videre brugt herhjemme, hvor vi har hygget i haven. Silas elsker at være ude, og de har jo efterhånden også SÅ meget legetøj til udendørs brug, så det er jo med at få det brugt. I går var vi også lige en tur i Billigblomst og købe blomster til at plante i krukkerne ude på terrassen, så nu er haven næsten sommerklar. Og nå ja, Silas er blevet klippet, så nu er frisuren lidt mere sommeragtig ☺

Lidt Mette-tid

Bent er ude og køre, og begge børn sover... det vil sige, jeg kan sidde og hygge mig og lave noget for mig selv. 

Det er dæleme sjældent det sker, at begge børn sover på samme tid, så jeg har kastet mig over at omdøbe nogen af alle de billeder, jeg har på computeren - og der er mange, vil jeg gerne lige pointere. 

Vi var lige en hurtig tur hjemme ved mine forældre i går. Vi skulle lige hjem og hente noget spartelmasse, som min bror havde lånt af os, og det passede med, at Silas lige kunne få en lille lur i bilen. Han er relativt nem at få til at sove, når vi er ude og køre, så der er ikke meget ballade fra bagsædet - endnu, men det kan jo nå at komme senere hen. 

Sidder og kigger på, at jeg egentlig burde støvsuge og tørre støv af... men ja, kender I ikke det med at man indimellem har godt af at lukke øjnene for de praktiske gøremål, som egentlig burde klares. Og hånden på hjertet, så forsvinder nullermændene nok ikke af sig selv. Og jeg tvivler på, at der kommer en eller anden random fremmed ind af døren og nupper dem. 

Senere i dag skal Bent til teori, så der skal vi også bare være hjemme og hygge mig og ungerne. Indimellem kan dagene godt være lidt lange, når Bent er så meget væk, men altså, så skal jeg jo bare huske, at det er i en begrænset periode, og at det kan give ham kørekort, så han kan få drømmejobbet. 

Og ja, jeg hygger mig jo alligevel med banditterne om aftenen, så det gør mig intet at være selv hjemme med dem. Og så har jeg nogen til at se lidt julekalender med mig (ja, det ser vi altså selv om det er februar - Silas elsker Pyrus, så det er jo skønt). 

I får lige et billede fra i weekenden, hvor vejret jo var vidunderligt. Der havde vi begge unger med ude og lege i haven. Niclas hyggede sig gevaldigt med at ligge på sansegyngen, og Silas var over hele haven. Det er en af de helt store fordele ved at have egen have - vi skal ikke ned på legepladsen, hver gang vi vil hygge os med ungerne. Selvfølgelig kan vi godt besøge nogle af alle legepladserne i byen, men vi kan også gå lige ud i haven.
 

Niclas fik sit navn

I søndags oprandt dagen for Niclas' barnedåb endelig... 

Weekenden op til blev brugt på at ordne de sidste småting og så få hentet nøgle og dækket borde, så det hele var klar til søndag. 

Nu var det jo kun lige knap 1 år siden Silas blev døbt (i mandags var det 1 år siden), så vi havde (heldigvis) gemt alt pynten fra Silas' barnedåb, så det var ikke alverden, vi skulle ud og have fat i. 

Vi var så heldige, at vi først skulle være i kirken kl. 10 søndag, og gudstjenesten startede kl. 10:30, så vi skulle ikke ALT for tidligt op. Men begge unger kom op og fik noget morgenmad - Silas plejer ikke at gide spise særlig meget om morgenen, så vi var lidt nervøse for, om han nåede at spise noget inden vi skulle i kirken. Men det gjorde han, så han var i godt humør, da vi kom hen i kirken. 

De klarede det begge så utrolig godt i kirken. Niclas sov mere eller mindre fra det hele, og Silas faldt også i søvn ved mormor, så der var ikke noget bøvl med dem. 

Selve festen blev også holdt samme sted som vi holdt Silas'. Vi havde dog valgt at få maden ude fra denne gang, men det var bestemt heller ikke dårligt. Vi fik maden fra Jysk Diner, hvor vi tidligere har fået fra, og heller ikke denne gang skuffede det. Det smagte simpelthen bare så godt, og der var udelukkende rosende ord om maden, så helt dårligt kan det jo næppe have været. 

Det var helt overvældende, så mange gaver lillemanden fik, og der var ikke 2 ens, så det var jo helt perfekt. 

Dagen forløb simpelthen lige efter bogen, og vi var hjemme ved 18:30 tiden, og der havde vi 

ryddet alt op deroppe og fået afleveret nøglen. Og vi kan se tilbage på endnu en barnedåb med en masse gode minder, som vi kan dele med Niclas, når han bliver lidt ældre. 

Prøver

Ja, selv om jeg ikke helt kan beslutte, hvad der skal ske med bloggen, så kan jeg jo godt prøve at blive lidt bedre til at blogge... 

Og hvilket tidspunkt er bedre end et som nu, hvor begge unger sover tungt, og manden sidder og ser et eller andet i fjernsynet (som ikke har fanget mig).  Og nu, hvor jeg har pakket barnedåbsgaver fra mine forældre og min bror ind, samt ordnet lidt forskelligt andet til barnedåben ind, så kunne jeg jo lige sætte mig ved computeren et par minutter. 

Vores lille mand skal døbes på søndag. Det skal nok blive en god dag. Vi bliver 46 i alt - jeg er så taknemmelig for at der er så mange, som vil være med til at fejre vores lille guldklump. Eller ja lille er han jo ikke længere. Han rundede 1/2 år i sidste uge og vægten har passeret 7,5 kg, så det går absolut fremad. 

Silas er stadig ikke helt på toppen. Han har ikke været i vuggestue lidt over 2 uger nu. Vi vil gerne lige have ham lidt mere på højkant, inden vi sender ham af sted. Hans hosten er helt tosset for tiden. og han har indimellem svært ved at trække vejret netop fordi han hoster. I nat måtte jeg tage ham op og tage ham med over i vores seng (ja, så vi sov 2 voksne og 2 børn i vores dobbeltseng, og der var ikke meget plads at give af, vil jeg godt lige sige), og der faldt han hurtigt i søvn, men jeg var ikke i tvivl om at  han trak vejret, for han trak vejret meget tungt. Håber snart han er rask igen, for det her er altså ikke sjovt. Og jeg håber han har det så nogenlunde til barnedåben - ellers bliver det en lang dag, så kryds lige fingre ☺

Og så lige et billede af søndagens midtpunkt... vores lille charmetrold. Han er simpelthen så skøn.  

2019

Ja, 2019 er allerede lidt over en uge gammel, men det er første gang i år, jeg får blogget. 

Håber I alle havde en rigtig god jule- og nytårsaften. Her på matriklen forløb begge ganske udmærket. 

Vi fik en masse god mad og en masse gode julegaver, så på det punkt, kan vi ikke brokke os. Og selskabet var også helt i top. 

Nytårsaften forløb stille og roligt - som det nu engang gør med 2 små børn i huset, og da vi passerede midnat kunne vi se tilbage på endnu et begivenhedsrigt år. 

2019 startede med at Silas begyndte i vuggestue onsdag i sidste uge, og det gik simpelthen over al forventning. Han faldt godt til allerede den første dag, og anden dag han var der, gik jeg en lille tur, så han selv kunne prøve at være der. Han var der så alene små 20 minutter inden jeg kom og hentede ham, og han havde simpelthen hygget sig så meget. 

Fredag morgen var jeg så til åbningsfest i Silvan i Kolding. Jeg stod op kl 5, for at komme ind og stå i kø, så jeg kunne få fat i 9 ltr vægmaling til 10 kr (mente det var det værd, at stå tidligt op og stå i kø, for at spare penge på netop maling, for det skulle vi bruge til den ene væg i stuen). Mødtes så med min bror derinde, for der var også lige et par ting, han skulle have. Vi fik så også både kaffe og rundstykker mens vi ventede, og ja eftersom der kun stod 3 før os, da vi ankom deroppe kl. 5:45, så fik vi altså også de kø tilbud, vi skulle have. 

Da jeg kom hjem fik jeg lavet morgenmad til Silas, og da jeg så gik ind og ville vække ham, besluttede jeg ret hurtigt, at han ikke skulle af sted. Hans næse løb, han hostede som en gal og havde feber. Weekenden gik så med at min lille mus var syg, og vi troede så egentlig han var i bedring, men mandag ændrede den opfattelse sig så. 

Mandag morgen, da Silas vågnede, var han helt bleg og han havde næsten 39 i feber. Jeg tog ham så med ind i stuen, hvor han bare sad ved mig og hang. Han ville ikke spise og drikke, uanset hvad vi så end tilbød ham. Han bare græd og græd og hans pande brændte. Jeg ringede så til lægen for at få en akuttid, og fik så en tid kl. 14:15, men skulle selvfølgelig ringe, hvis det blev værre. 

Omkring ved 13:25 tiden var jeg så nødt til at ringe til lægen, for hans almene tilstand var forværret og han sad bare og kiggede ud i luften og seriøst hev efter vejret. Lægen tog ham så ind med det samme. Hun kiggede på ham og sendte os så videre til børneafdelingen, hvor han kom hele den store tur igennem. 

Da vi kom ind på børneafdelingen, blev vi modtaget af en sygeplejerske, som straks monterede en SAT-måler og inden vi fik set os om, var han under mistanke for meningitis, som jo så også medførte, at min lille mus skulle have taget en rygmarvsprøve. Og da den var taget smækkede fælden, og vi skulle være isolerede i minimum 24 timer. Og jeg kan love jer, det var lange 24 timer. 

Men tirsdag ved 17:30 tiden fik vi så beskeden, at vi ikke længere var isolerede. De havde udelukket det var meningitis, det var heller ikke rs virus eller lungebetændelse. Men vi skulle alligevel lige blive der indtil i går, hvor Silas lige skulle have taget blodprøver, for at være helt sikre på, at alle værdier stadig lå, hvor de skulle. 

I går morges fik han så taget blodprøver, og vi fik gjort os færdige og kom hen og fik noget at spise, og så fik Silas også lige brugt lidt energi på at lege med de forskellige legesager inden vi gik tilbage til stuen. Vi sad så og så lidt Ramasjang, inden sygeplejersken og en læge kom ind og meddelte, at blodprøverne så fine ud, så vi måtte udskrives. Det var simpelthen den bedste nyhed. Min bror hentede os så ovre på sygehuset, og så gik turen hjem til Bent og Niclas. 

Silas er stadig ikke helt på toppen. Han har stadig feber, han hoster og er stadig ikke helt sikker på benene. Men vi har da også en åben indlæggelse gældende til mandag morgen kl. 8, så nu må vi se, hvordan det går henover weekenden. Har været så bekymret for, om Silas fejlede noget alvorligt og helt ærligt, så gjorde det mere ondt på moren end på Silas (er jeg sikker på), da han skulle have taget rygmarvsprøve. 

Men nu skal han bare ovenpå igen. 

Håber I alle er kommet godt ind i 2019. 

4 dage tilbage

Der er nu kun 4 dage til juleaften - hvor vildt er det ikke lige??

VI er heldigvis så godt med, som vi kan være på nuværende tidspunkt. Alle gaver er modtaget og pakket ind. De ligger ikke under juletræet endnu - det ville være at friste skæbnen (eller nok nærmere små Silas fingre *haha*. 

De næste par dage skal vi lige lidt rundt og aflevere gaver og ønske god jul. 

I dag var vi henne i Silas' vuggestue til opstartssamtale, og vi gik derfra med et rigtig godt indtryk. VI glæder os helt til at han skal starte derhenne. Han skulle jo være startet i september, men pga Niclas' for tidlige fødsel, valgte vi at beholde Silas hjemme lidt endnu. Men nu er det tid til opstart. Han skal starte d. 2. januar, og det skal nok blive rigtig spændende. Han så ud til at befinde sig helt fint derhenne, da vi var der i dag ville han ret hurtigt ned på gulvet og lege med de andre, så det tegner rigtig godt. 

*Tænk at min vildbasse allerede skal i vuggestue - føler jo lige, jeg har fået ham*. 

4. december

Dagens billede er af Silas og mig. Det er taget på hans 1 års fødselsdag i august. 

Elsker simpelthen den dreng. Både han og Niclas har givet mit liv SÅ meget mere indhold, og jeg priser mig lykkelig hver eneste dag, for at jeg har fået lov til at få 2 så dejlige drenge. 

Jul jul jul jul

Vi kan ikke længere komme udenom det - på lørdag er det december. Vi er godt i gang med at jule herhjemme - med 2 små børn i huset, har vi valgt at starte alt så tidligt, som vi nu kunne tillade os det. 

Vi pyntede allerede op den første uge her i november - vi har altid pyntet op til Mortens Aften. Jeg er så småt gået i gang med at skrive julekort. Småkagerne er vi også i gang med at bage og de fleste julegaver er pakket ind. 

Alt i alt er vi allerede kommet et godt stykke af vejen mod at det kan blive december. Men vi får også en travl første uge i december, så det skader bestemt ikke at være lidt på forkant med det hele. 

Jeg har også brugt de sidste par dage på at lave indbydelser til Niclas´ barnedåb, så de er også klar til at blive afleveret. 

I søndags var Silas og jeg med min mor til juletræsfest på min mors arbejde, og det var super hyggeligt. Silas hyggede sig helt vildt, og han snakkede med julemanden, så det var jo bare skønt. Han var på ingen måde bange for julemanden, og han charmede sig (selvfølgelig) ind på alt og alle - præcis som han plejer. 

I dag har jeg fået hentet min pakke til Bloggeradvent, så nu kan det bare blive 1. søndag i advent - eller nå nej, det må hellere vente til jeg har fået bundet vores adventskrans. Regner med at komme i gang med at binde kranse i morgen, men nu må vi se, hvor meget jeg når. Og så længe jeg når det inden weekenden, så går det jo nok også. 

Til slut vil jeg lige vise et billede af vores dejlige børn - vores et og alt. Silas elsker sin lillebror og vil gerne være så god ved ham. 

En ganske produktiv dag

Havde ikke de vilde planer i dag. Vi havde egentlig bare planer om, at vi ville være herhjemme og slappe af og hygge os. 

Vågnede ved 8:30 tiden i morges - begge unger havde sovet længe, hvad skete der lige for det?? Der gik så ikke længe, før både Silas og Niclas vågnede, så først op og skifte den ene og så den anden bagefter. 

Tog så begge unger med ind i stuen og lod Bent ligge lidt længere. Da Bent så kom op, tog jeg Silas med i ABC og handlede ind til aftensmad. Da vi kom hjem igen, var Silas pænt meget træt, men herren ville ikke sove, så Bent vadede stuen tynd med han på armen, og efter små 20 minutters tid sov Silas. Niclas var også faldet i søvn, så Bent og jeg udnyttede situationen og pakkede julegaver ind. Det er ikke helt nemt at gøre det, når Silas render rundt og piller i det hele, så det måtte gøres mens de sov. 

Fik så også bagt en omgang fedtebrød samt lavet dej til lakridssmåkager. Lakridssmåkagedejen skal så stå i køleskabet til i morgen, men nu er den da lavet. 

Har også været i gang med indbydelser til barnedåb. Det er lidt vemodigt at tænke på, at det er sidste barnedåb vi skal holde, men vi er enige om at vi ikke skal have flere børn. 

Bent skal starte i ny praktik i morgen, så der bliver nok at se til med de 2 lømler herhjemme, men det skal nok gå. 

En hyggelig weekend i familiens tegn

I lørdags var det som bekendt Mortens Aften. Det er en dag, som vi "fejrer" hvert år. Og i år var vi jo så bare så heldige, at dagen faldt netop en lørdag. 

Vi plejer at lave en "mini-juleaften" ud af Mortens Aften. Vi får andesteg, flæskesteg med alt tilbehør og så (selvfølgelig) risalamande til dessert. 

Traditionen tro har vi altid pyntet op, så det er klar til Mortens Aften. Det er nu altså ikke det samme at spise and, når der ikke er pyntet til jul. Og så er det jo altså ens eget valg, hvornår man pyntet til jul. 

Mine forældre, min bror og min onkel var herude og hygge med os i lørdags. Og så spillede vi pakkespil - det er nu altid et hit. Jeg var da også heldig at vinde nogle gaver, så det var jo ikke dårligt. 

Søndag stod den så på rester - det er nu altså heller ikke at kimse af. Netop den mad, kan godt spises 2 dage i streg. 

Det er en anelse forvirrende...

... og ja med det mener jeg, sådan som vejret er for tiden. 

Vi har snart november, og i weekenden (og ja da også i går) var der flere her i byen, som rendte rundt med shorts på. Jeg har dog - vejret til trods - valgt at klæde mig (efter årstiden) fornuftigt. For med 2 små børn i huset, så er det ikke lige at være syg, jeg har allermest tid til. 

I går eftermiddags var Silas og jeg ude og lege i haven. Han har jo fået gyngestativ, så vi kunne jo lige bruge en times tid derude sammen med hundene, mens Niclas fik lidt ro til at sove herinde ved Bent. 

Silas elsker simpelthen at være udenfor, og ja når vi har have, så er det jo også bare med at udnytte det. Vi har jo et par gange boet i lejlighed, hvor der ikke har været andet "have" end nogle fælles udendørs arealer, og når vi nu har 2 børn, så er jeg glad for, at vi har vores egen have. 

Når jeg lige nu sidder og kigger ud af vinduet, så er det eneste efterårstegn egentlig, at træerne er begyndt at smide bladene plus at bladene er ved at gå væk fra den grønne farve. Ellers er der ikke rigtig noget, der viser, at vi snart kun har 2 måneder tilbage af året. Hørte også lige i TV2 vejret tidligere, at der i år er sat en del rekorder, hvad angår varmen. Det er jo helt vildt. 

Allerede maj

Så ramte vi 1. maj... officielt den sidste forårsmåned... synes ellers lige vi er kommet ind i 2018, men tiden er lige gået lidt for hurtigt... 

I fredags ramte jeg datoen, hvor jeg er halvvejs gennem graviditeten med Niclas... kan stadig have svært ved at forstå, at jeg er gravid igen. Men den voksende mave og det faktum, at jeg er begyndt at mærke liv, bekræfter jo bare at det er sandt. 

Silas fylder også 9 måneder senere på måneden - det er jo heller ikke til at forstå. Og om små 4 måneder +/- er han storebror - den dejligste af slagsen. Jeg elsker virkelig den knægt og alle de sjove stunder han indtil videre har givet os. Han har simpelthen det mest vidunderlige smil og når han griner er det altså svært ikke at grine med - ja enhver mor synes jo, at netop hendes barn er det skønneste, men det er Silas nu altså ☺

Vi er så småt ved at finde ind i en fast putterytme, men det er ikke altid Silas er helt enig i, at det er puttetid... indimellem er det altså mere lokkende at sidde inde i sofaen og putte med mor - og det skal der jo altså også være plads til. Han er meldt ind i vuggestue fra 1. september, men eftersom jeg jo også deromkring er på barsel med Niclas, så har jeg ikke tænkt mig at være helt så striks med, hvornår Silas skal af sted, og hvornår han må have en hyggedag hjemme. 

Et år ældre

I går var det min fødselsdag. Jeg fyldte 36 år, og for første gang siden jeg rundede 30, havde jeg det godt med at blive et år ældre. 

Jeg havde en rigtig hyggelig dag. Bent havde været ved bageren efter rundstykker i går morges, så vi sad alle 3 og hyggede os med morgenmad inden Silas og jeg kørte Bent på arbejde. Da vi havde sat Bent af, skulle vi lige hjem og hente en pande ved mine forældre, så vi hyggede os lige en times tid hjemme ved dem, inden turen gik hjem og lave mad. 

Min fætter kiggede så lige forbi i går eftermiddags, fordi han skulle have fat i min bror, og så vidste han jo at mine forældre og min bror kom herud i går eftermiddags, så han ville lige komme forbi. 

Mine forældre og bror tog så Bent med hjem, så da de kom til Vamdrup kunne jeg lige slappe lidt af, fordi der var der jo nogen til lige at kigge efter Silas mens jeg bl.a. lige kom i bad - nogle ting er altså bare ikke lige til at klare, mens der er en lille bandit, der ikke vil hverken sove eller ligge og lege på sit tæppe. 

Silas valgte så lige at give sin mor en god gave i går, da hans første 2 tænder endelig brød frem i går. Vi har i længe gået og ventet på, at det skulle ske, og i går skete det så endelig. 

Vi havde en rigtig hyggelig dag og aften, og da Silas sov omkring ved 22 tiden måtte mor her også kaste håndklædet i ringen og kravle i seng - ja ja, trætheden kan altså pludselig komme snigende. Men jeg havde hygget mig, så pyt med at sengetiden kom lidt tidligt ☺

Påsken vel overstået

Påsken er ovre for i år, og i dag fik vi taget alt påskepynten ned - ja vi pynter også til påske her på matriklen.

Påsken er gået hurtigt. Vi har hygget max, og ja det har været vildt sjovt, at se Silas være så betaget af alle de farver påskepynten har. 

Vi har været hjemme ved mine forældre et par gange i påsken, og de har selvfølgelig også været herude - primært for at besøge deres barnebarn (vi andre er ikke så vigtige efter at Silas kom til - og sådan skal der jo også være). 

I mandags kom foråret så endelig til Vamdrup, og det skulle selvfølgelig fejres med at grillen skulle findes frem, så vi fik traditionen tro indviet grillsæsonen i april (det har vi gjort en del år nu, så hvorfor bryde traditionen i år). Vi havde så inviteret mine forælde ud og spise, og de sagde ikke nej til en omgang grillmad.

Håber I alle har haft en god påske ☺

Tiden går...

...og jeg når ikke halvdelen af det, jeg egentlig gerne ville nå. 

Vi er inde i en periode, hvor Silas ikke sover mere end et par enkelte lure a 15-20 minutters varighed i løbet af dagen... og det endda selv om han (og jeg) står op omkring kl. 7 om morgenen. Men så får vi da noget ud af dagen, og der er snart ikke den tegnefilm på Cartoon Network, som jeg ikke kan introsangen fra - ja ja, man er vel mor. 

Påsken er allerede næsten slut.. det har været en særdeles begivenhedsrig påske - skal nok senere dele hvorfor, men endnu vil jeg ikke sige for meget.

Vi har hygget herhjemme i påsken og været sammen med familien... rigtig hygge. Vi har ikke rigtig været til noget påskefrokost i år, men det har heller ikke gjort noget. Indimellem er det også rart bare at kunne slappe af og tage det stille og roligt. 

Vi var i Bilka i går, fordi der var 40% rabat på tøj, så vi fik lige købt en hel del til junior. Han er næsten i en str. 68 med alt, så han kunne godt lige trænge til lidt nyt (mente moren), og så fik vi købt lidt i str. 74 også. 

Ellers sker der ikke det vilde her på matriklen. Vi går bare og venter på at foråret gør sin entre, for jeg er ærlig talt ved at være pænt træt af sne og kulde - det er påskeharen der hører hjemme på denne årstid, og ikke snemanden. Men de kloge hoveder inde ved DMI er da heldigvis begyndt at snakke om at foråret er på vej. 

Må nok hellere komme lidt ind i kampen igen

Det er nu efterhånden allerede en uge siden, jeg bloggede sidst... dagene flyver simpelthen af sted når man har en lille i huset, og der er hele tiden noget at se til.

Vi begynder så småt alle sammen at være ovre sygdom, men der er lige lidt, der hænger ved, som bare ikke vil slippe, men mon ikke der er håb forude.

Jeg nyder hver dag med Silas, selv om han har været ekstremt pylret mens han har været syg. Han har været en rigtig mor-dreng, men på den anden side, så har det jo bare givet anledning til at ligge på sofaen og putte med ham en stor del af dagen - så helt skidt er det jo ikke, og tvivler stærkt på, at der er nogen der render med opvask eller vasketøj, hvis jeg ikke lige når at tage det den ene dag. Silas er trods alt det vigtigste.

Han er heldigvis begyndt at tage lidt længere lure om dagen igen nu her. Han havde en periode, hvor han under ingen omstændigheder ville sove mere end 15-20 minutter ad gangen og så heller ikke mere end 2 måske 3 gange om dagen, men det er heldigvis begyndt at vende igen.

Ellers sker der ikke det vilde her på matriklen... vi glæder os helt vildt til foråret for alvor gør sit indtog, og det ikke bare er sådan noget halvt om halvt noget. Er snart ved at være noget så træt af vinter og kulde. 

Barnedåb

Sidste søndag var det endelig så vidt, at vores lille vidunder skulle døbes.

Vi havde lejet et festlokale gennem 3F her i Vamdrup, hvor vi så holdt festen. Vi fik nøglen fredag, så det meste af fredag og lørdag gik med at sætte borde op, dække borde og ordne alt mad klar. Og selv om det var noget af et arbejde, men sådan er det jo, når man gerne vil lave alt sammen selv ☺

Men vi fik da ordnet alt, og da vi kørte fra lokalet lørdag aften, var alt klar og vi skulle bare møde op og gå i gang med at varme mad søndag efter kirke.

Søndag morgen ringede vækkeuret 7:30 - Silas skulle have grød at spise, så det skulle jeg jo lige have lavet. Bent stod op sammen med mig, men Silas sov videre, så ham lod vi sove lidt længere.. han havde været vågen en del gange om natten, så han havde brug for alt den søvn, han kunne få inden.

Han vågnede dog allerede mens vi var ved at lave hans mad, så vi havde god tid til at få spist morgenmad og sidde og hygge os, inden vi skulle til at gøre os færdige.

Vi skulle være i kirken kl. 10, så kl. 9:30 kørte vi hjemmefra, for vi havde lige et par enkelte ting, som vi havde glemt at lægge af oppe i festlokalet, så det kunne vi lige gøre inden vi kørte i kirke. Vi var henne i kirken ved 9:50 tiden, så vi gik ind i kirken, hvor Silas fandt det virkelig spændende at kigge på alle de skinnende ting og sager. Kirketjeneren syntes at Silas var så sød, så vi skulle endelig bare gå rundt og kigge og lade ham mærke på nogle af tingene...

Gæsterne ankom stille og roligt - min bror, mine forældre og mine forældre gamle nabo ankom som de første efter os, for min bror skulle være gudfar og dermed bære Silas. Selve gudstjenesten startede kl. 10:30, og Silas klarede det så flot. Han sad ved Onkel hele tiden og ikke på et eneste tidspunkt græd han. Da han fik vand på hovedet lå han bare og smilte til min bror og præsten og selv præsten kunne jo ikke stå for ham.

Det tog en lille time i kirken og derefter fik vi så taget lidt billeder, mens størstedelen af gæsterne kørte op i festlokalet. Mine forældre var kørt op i festlokalet, så min mor kunne begynde at varme maden. Vi var selv oppe i festlokalet ved 11:45 tiden og så var det ellers i gang med at få alt maden anrettet.

Vi havde valgt at lave buffet med alverdens forskelligt mad, så der var noget for enhver smag. Alle gæsterne var inviteret til kl. 12:30, og mens vi fik styr på det sidste mad, så blev gæsterne sat i gang med en lille leg. Inde i min terminsgruppe var der én der havde lavet et stykke papir, hvor man skulle gætte, hvordan Silas er og ser ud, når han bliver 18. Jeg syntes det var så god en ide, at jeg valgte selv at bruge den til Silas' barnedåb. Og efter, hvad jeg kunne høre, så syntes folk det var et sjovt "indslag".

Festen forløb lige efter bogen. Folk var glade, der var god stemning og ja vi hyggede os. Gæsterne brød stille og roligt op, og vi fik gjort rent inden vi afleverede nøglerne og kørte hjem. Vi var herhjemme kl. 19:45, godt brugte efter en helt vidunderlig dag.

Silas havde simpelthen fået så mange gode gaver, så vi brugte lige lidt tid om aftenen på at beundre alle de fine ting. 

Nyder et par "fridage"

I går og i dag har vi valgt at tage et par velfortjente "fridage"... altså ikke fridage som i at vi ikke laver noget, men fridage i den forstand, at vi bare har valgt at være herhjemme og hygge os, os 3. 

Kan godt mærke, at julen var lidt hårdere i år, end den plejer at være, fordi vi også har haft Silas at tænke på - men vil på INGEN måde have undværet ham. Tingene bliver bare ordnet i en anden rækkefølge og i et andet tempo, end vi har været vant til. Sådan er det at have børn. 

I fredags var vi med mine forældre henne ved mors moster og onkel og ønske dem glædelig jul. Det plejer Bent og jeg at være hvert år, og i år ville mine forældre så gerne med, og det var rigtig hyggeligt. 

I lørdags havde vi først besøg af vores udlejere om formiddagen. Om eftermiddagen kørte vi så ned til en veninde og hendes familie og byttede julegaver. Så hjem og have noget at spise. Derefter gik vi over til genboerne med en blomst og ønskede dem god jul inden vi gik hen til en anden veninde og hendes familie med julegaver. Vi var først hjemme ved 22 tiden om aftenen, hvor der så lige skulle ordnes nogle ting til søndag, og klokken nåede at blive omkring 1 inden jeg lå under min dyne. 

Søndag var er så også run på fra morgen til aften. 

Mandag kørte mine forældre hjem ved middagstid, og om aftenen var vi så hjemme ved dem og spise rester sammen med 2 onkler og deres samlevere. 

Tirsdag havde vi besøg af vores udlejer, som kom med et nyt komfur til os. Om eftermiddagen var vi så lige hurtigt hjemme ved mine forældre. 

Siden har vi så bare været hjemme. Kan godt mærke, at det har vi haft behov for. Har været ret meget i søvnunderskud, så det at vi har kunne sove længe (i det omfang Silas har tilladt det) har været skønt. 

Nu skal vi så bare have nytåret overstået, og så kan vi slappe lidt af inden det for alvor går løs med det sidste planlægning til barnedåben. Eller slappe af og slappe af, det er nu nok så meget sagt. Næste uge bliver ret travl, så det er nok begrænset, hvor meget vi får slappet af.