2020 har på mange måder været et underligt år. Her kommer mit traditionelle tilbageblik på det forgangne år:
- Silas var til kontrol af hans dræn, og alt så fint ud. Vi benyttede os af lejligheden til at få en tid til at få Niclas' øre tjekket - og noget overraskende var beskeden, at også han havde stærkt undertryk på det ene øre samt væske på begge ører (ligesom Silas), så ugen efter måtte han også have dræn i.
- Begge drenge trivedes stort i vuggestuen.
- Bent arbejdede en del, så jeg havde rigtig meget tid for mig selv herhjemme.
- Vi besluttede os for at skille os af med vores store reol i stuen og i stedet få et hvidt vitrineskab samt en ny skænk, og det pyntede virkelig meget i stuen.
- Bent havde fortsat en masse arbejde, så drengene og jeg fik rigtig hygget os herhjemme.
- De første spæde forårstegn viste sig i haven, så vi fik selvfølgelig også brugt en del tid ude i haven.
- Silas var ramt en del af forkølelse, så han var ikke så pokkers meget i vuggestue den måned.
- De holdt fastelavn ude i vuggestuen og drengene var klædt ud som hhv en ræv og Tigerdyr.
- Min bror havde fødselsdag, og selvfølgelig skulle han fejres.
- Danmark blev for alvor ramt af Corona-pandemi, og det medførte at vores statsminister lukkede hele landet (derunder offentlige arbejdspladser - også containerpladserne -, dagsinstitutioner, storcentre og meget andet) ned. Ingen vidste, hvornår det ville åbne op igen, så vi kunne bare gå og vente og vente.
- Niclas begyndte endelig at gå 100% uden støtte.
- På månedens sidste dag genåbnede containerpladserne, og Bent gik en tid i møde, hvor han kom til at arbejde rigtig rigtig meget.
- Jeg hyggede mig rigtig meget med drengene herhjemme. Institutionerne var nemlig fortsat lukkede, da vi ramte sidste dag i marts.
- Coronaen herskede stadig i april, men alligevel blev daginstitutionerne åbnet igen d. 17. april. Dog var der lidt strengere retningslinjer, der skulle overholdes. Men drengene var glade, for kunne mærke de havde savnet deres "normale" hverdag (altså så normal, som den nu kunne blive med Corona restriktionerne.
- Jeg havde fødselsdag, og den skulle selvfølgelig fejres - Corona til trods.
- Påsken kom, men, ligesom med så meget andet dette forår, det var ikke noget, vi gjorde det vilde ud af.
- Vi brugte en del timer ude i haven med at hygge os, og Silas og Niclas nød det.
- Bent arbejdede en del, så drengene og jeg tilbragte en del timer hjemme ved mine forældre og bror.
- Det var ok godt vejr, så vi tilbragte også en del timer med at hygge os ude i haven.
- Vejret var godt, så drengene og jeg var en del på legepladsen med min mor og min bror. Bent arbejdede, så vi udnyttede chancerne for lidt gratis aftensmad.
- Vi fik besked om, at Silas var optaget i specialgruppen i børnehaven med opstart d. 1. august.
- Vi måtte en lørdag morgen gå den tunge gang til dyrelægen med Shang og sende ham over regnbuebroen. 10 år gammel blev han, hvilket er meget for en muskelhund.
- Juli var kun et par dage gammel, da vi måtte afsted til dyrlægen og tage afsked med Bimmer. Det var nok det sværeste, jeg til dato har måtte gøre. Og i dag - knap 6 måneder senere, er jeg stadig ikke kommet over savnet til ham. Jeg mangler ham hver eneste dag, og jeg hører ham og ser ham nærmest dagligt.
- Niclas havde fødselsdag, og det blev selvfølgelig fejret.
- Sommeren kom og drengene fandt stor morskab i at bade i deres badebassin ude i haven.
- Jeg blev indlagt på sygehuset med, hvad de formodede var galdesten i de dybe galdegange. Det skulle dog små 3 uger senere vise sig ikke helt at være tilfældet.
- Silas og Niclas havde sommerferie.
- Min far havde fødselsdag, og vi var selvfølgelig hjemme og fejre ham.
- Den store dag, hvor Silas skulle starte i børnehave kom, og han var så stolt, da vi kom ud i børnehaven om morgenen. Han klarede skiftet så flot, og vi kunne ret hurtigt mærke, at han nu ikke var en af de store, men derimod en af de små, og det gjorde virkelig noget godt for hans udvikling.
- Silas blev 3 år, og han fik en fødselsdag med masser af fejring.
- Min mor havde fødselsdag, og drengene og jeg var hjemme og fejre hende - Bent var på arbejde.
- Jeg var indlagt igen, og denne gang fandt de ud af, at det ikke var galdesten (har nu altså også fået galdeblæren fjernet i 2018), men derimod en nyresten, der sad og irriterede. Den kom så senere ud naturligt.
- Vi hyggede os rigtig meget herhjemme.
- Og nød at sommeren varede længe.
- Jeg var igennem en neuropsykologisk undersøgelse, hvor jeg endelig fik papir på, hvad den kroniske hjernerystelse har haft af betydning for mig og mit liv.
- Bent havde fødselsdag, og han skulle selvfølgelig fejres - som vi andre også var blevet det.
- Bent, Silas, Niclas og jeg var på en miniferie ved Skærbækcenteret. Det var en virkelig hyggelig tur, og vi nød at have en masse kvalitetstid som familie. Det havde vi virkelig trængt til.
- Vi fik lavet nogle hjemmelavede julegaver fra drengene til mine forældre og min bror.
- Jeg havde været så heldig at vinde 2 fotograferinger og en valgfri digital billedfil ved en fotograf i Odense og hos en i Vejle, så der bar vi også af sted og få taget billeder af drengene.
- Julen startede herhjemme. Dog tog oppyntningen i år noget længere tid end den plejer. Jeg ved ikke hvorfor, men af en eller anden grund havde jeg lidt svært ved at finde julegejsten i år. Den kom dog.
- Vi holdt Mortens Aften her ved os i år. Og det var rigtig hyggeligt.
- Niclas prøvede for første gang i sit liv at sove hjemme ved mine forældre. Det var så (selvfølgelig) også hans første overnatning overhovedet. Og det gik super.
- Mens Niclas var på overnatning, valgte Silas, Bent og jeg at køre en tur til Odense, hvor vi så var i Ikea og så gik vi en tur i Rosengårdscenteret. Inden vi returnerede til det jyske igen, valgte vi at køre en tur ned til min veninde i Faaborg. Det var en rigtig hyggelig dag, og Silas nød virkelig at være helt og aldeles i centrum den dag. Aftenen sluttede af med, at vi tog dynerne ind på sofaen og så en gammel dansk julefilm. Og så var Silas træt.
- Det blev 1. advent og vi var på kirkegårdene og ønske min mormor en glædelig jul samt min farmor, farfar og faster. Det skal gøres inden det for alvor kan blive december.
- Traditionen tro, holdt vi julehygge sammen med mine forældre og bror 1. søndag i advent. Det er nu altid hyggeligt.
- Det blev jo igen i år december - på trods af alt andet, der var sket i løbet af året, så fik ingen lov til at ændre på netop det faktum.
- Vi brugte rigtig meget tid på at hygge sammen som familie herhjemme og sammen med mine forældre og min bror.
- Både Silas og Niclas havde nogle sygedage i løbet af december, så de blev naturligvis også brugt på hygge i stor stil.
- Vi havde en stort antal gaver, der skulle pakkes ind, så det gik der en del tid med - der er noget om det de siger med, at med børn stiger antallet af gaver drastisk.
- Jeg kom et skridt nærmere en afklaring med, hvad jeg skal fremadrettet.
- Juleaften blev tilbragt hjemme ved mine forældre. Det var nu egentlig helt rart, at jeg ikke skulle piske rundt og få ordnet det hele, så vi kunne holde jul. Det var helt rart, at jeg (selvfølgelig hjalp jeg alligevel til) kunne sætte mig til bordet og slappe lidt mere af, end jeg plejer når vi er herhjemme.
- Juledagene blev brugt hjemme og hjemme ved mine forældre. Drengene legede med alt deres nye legetøj, og Bent og jeg kunne så passende rydde lidt op i alt det andet legetøj for at se, om der var noget, der skulle væk.
- Der udover er vi så småt ved at gøre klar til den nytårsaften, som vi igen i år står for. Det bliver på ingen måder noget vildt - bare hygge med de gamle og min bror.