Fuld fart over feltet

Ja, jeg ved godt, bloggen atter har fået lov til at "stå" stille i en periode... men lige for tiden har Silas, Bent, og ja også Niclas, altså første prioritet. Der sker så mange ting herhjemme, så tiden flyver bare af sted, så der er ikke så meget blog-tid, som der har været.

Og ja, jeg vidste jo godt, at der med Silas' indtræden i vores liv. ikke ville være særlig meget tid til online livet, men det gør mig heller ikke så meget. Jeg blogger, når jeg har tiden til det.

Silas er allerede lidt over 9 måneder, og der er så meget gang i udviklingen. Han begyndte sådan rigtigt at kravle i sidste uge, og nu er han simpelthen overalt. Men jeg elsker ham, og elsker at følge med i hans udvikling. Han har igennem længere tid gerne ville kravle inde i sengen og i sofaen, men det har knebet gevaldigt med at få ham til at kravle på gulvet. Pludselig en aften i sidste uge, begyndte han dog at kravle rundt i stuerne, og så er det gået i fuld fart derudaf siden.

Nu er der heller ikke vildt lang tid til Niclas kommer ud til os.. altså der er selvfølgelig nogle måneder igen (vil ikke komme med en præcis termin, da jeg ikke ønsker alle skal vide noget, før han er født), men det kommer da nærmere og nærmere. 

Det passer mig nu egentlig også ganske fint, for jeg er sgu ærlig talt en smule træt af at være gravid i den her varme. Havde det SÅ fint sidste år, hvor det var stærkt begrænset, hvor meget sommer, vi havde. Og så hjælper det bestemt ikke, at sommeren i år slår de sidste års somre med flere længder. 

Jeg trænger seriøst til et par dage med temperaturer under 20 grader og så en masse regn!!!!

Silas har det også virkelig svært med varmen. Han sover ikke særlig meget om natten, og om dagen er han så pylret, fordi han er overtræt, og så kører den ligesom i ring. Og så oven i det, så er han ved at få tænder, så det gør absolut ikke tingene nemmere. 

Bent er jo i praktik, og han er så småt på vej op i tid, og det kan godt være hårdt indimellem, når Silas har sådan nogle dage, hvor han er ked af det fra vi har kørt Bent på arbejde til vi skal i seng om aftenen. Men jeg kan jo lige så godt vænne mig til det - det bliver nok ikke nemmere med 2 ☺Og slet ikke, når Bent kommer helt op på fuldtid, men det tager vi, som det kommer. 

Mors dag

Ja, jeg ved godt, det var sidste weekend, der var mors dag, men jeg har bare ikke lige fået skrevet indlægget tidligere, så derfor kommer det først nu.

I år var den første rigtige Mors dag for mig... altså bevares, jeg har selvfølgelig fået gaver af Jessica nogle af de tidligere år, men efter alt hvad hun bød os, så kan jeg på ingen måde længere værdsætte de gaver, og de er væk alle sammen. I år var den første gang, jeg fik mors dags gave af MIT eget barn.

Altså, Silas er jo selvfølgelig for lille til selv at gå ud og købe gave til mig, så han har jo logisk nok fået hjælp af sin far ☺men de var begge af sted inde i butikken og købe gaven til mig (ja, jeg kørte dem til Kolding, fordi de skulle i Kop og Kande, og så sendte Bent mig ind i Føtex imens de handlede gave).

Jeg fik Rosendahl Mors dags hjertet fra i år samt den lille Mor Nisse fra Klarborg, så jeg klager bestemt ikke. De gaver betyder så meget for mig. 

Der er liv endnu

Ja, varmen har ikke fået taget livet af mig endnu, selv om det dælme føles sådan indimellem. 

Skal da lige love for, at sommeren har gjort sit indtog i vores lille land... allerede nu, har vi haft flere sommerdage i år, end vi havde hele sidste år. Og så er det altså ikke så underligt, at det er lidt op ad bakke at være gravid. 

Jeg er nu allerede 23+0 - hvor bliver tiden dog af.... der er mindre end 4 måneder til termin... jeg har dog på fornemmelsen, at det ender med kejsersnit inden terminsdato, men det er jo op til lægerne at beslutte det. Næste uge skal vi til næste kontrol, for at sikre at Niclas vokser som han skal - det er fordelen ved at der var nogle vanskeligheder med Silas dengang, at jeg nu bliver fulgt ekstra godt. 

Næste uge runder Silas også 9 måneder. Han er kommet så langt de sidste par ugers tid, og det er virkelig sjovt at følge med i. Han kravler næsten - altså han kommer fint frem, når han ligger i sengen eller inde i sofaen, men det kan godt knibe en anelse indimellem, når han ligger på gulvet, men det skal nok komme lige pludselig. 

Silas er begyndt at spise rugbrød med enten makrelsalat, leverpostej eller kødpølse til frokost. Jeg skærer det ud i små hapsere, og så sidder han enten selv og hygger med at spise, eller også hjælper jeg ham lidt, hvis det er for svært at få stykkerne helt op til munden. Han har også et par gange prøvet at spise med en af sine plastikgafler, og det gik faktisk ret ok - taget i betragtning at det var første gang. 

Han er dog også ved at få flere tænder, og det er virkelig noget, der er hårdt for både Silas, mor og far denne her gang... han sover begrænset om natten (nogle nætter sover han kun 6-7 timer) og så er han pylret og indimellem direkte hysterisk, fordi det gør ondt. Og selvfølgelig er det synd for ham, men det gør dælme også ondt på os andre at se ham sådan. 

Lige nu sover han heldigvis, så mor her kunne komme i bad og lige få blogget lidt.. ved godt, det er meget småt med opdateringer fra mig lige pt, men med livet som mor følger altså bare mindre tid til alt muligt andet... men skal nok prøve at se, om ikke jeg kan få skrevet et par indlæg den næste tid. 

Hav en rigtig god pinse alle sammen. 

Ting du måske ikke vidste

Syntes det var ved at være længe siden jeg sidst lavede sådan et indlæg, så tænkte jeg lige ville lave et igen. 

• Da jeg var lille, ville jeg gerne hedde Soleima (spørg mig ikke, hvor i alverden jeg havde det navn fra, men det ville jeg hellere hedde end Mette). 
• Da jeg var yngre, hadede jeg mit mellemnavn (Doctor). Det var først, da jeg begyndte at arbejde på kontor indenfor international  handel, at jeg begyndte at synes, det at lidt sejt at hedde. 
• Jeg har, siden han første gang deltog i Vild med Dans, været stor fan af Silas Holst, og det er ham Silas er opkaldt efter. 
• Før jeg lærte Bent at kende, afskyede jeg sport i fjernsynet, men nu ser jeg stort set alt sport - selv cykling. 
• Da jeg lærte Bent at kende, spiste jeg aldrig bearnaise sauce, men nu kan jeg godt lide det. 
• Jeg har siden jeg var 12 år været fan af The Kelly Family - og hører dem stadig. 
• Jeg har præsteret at se en gyserfilm, som normalt varede omkring 100 minutter, på sølle 32 minutter  - resten af filmen spolede jeg igennem. 
• Jeg elsker gode gamle danske madretter - og især en del sønderjyske retter. 
• Jeg elsker at læse, men har haft store vanskeligheder med at kunne læse ret meget siden jeg faldt og  slog hovedet tilbage i 2015 (mener jeg det var). 

At være kejserinde

Nu vil nogen måske studse lidt over overskriften på dette indlæg, men det handler om noget så "enkelt" som kejsersnit. 

Kvinder, der får kejsersnit, omtales nemlig som kejserinder. Og jeg er altså dermed også kejserinde ☺

Jeg var en dag med i en større debat på nettet angående kejsersnit. Der var en kvinde, som tydeligt gav udtryk for, at under ingen omstændigheder ville lade sin krop udsætte for et kejsersnit, for det var (i hendes verden) ikke en normal fødsel. 

Det fik mig lidt op i det røde felt (delvist hormonelt betinget). Ja jeg fik kejsersnit, og selvfølgelig havde jeg da håbet at kunne føde naturligt, men havde jeg gjort det, havde vi muligvis ikke haft Silas i dag, og for mig var min kejsersnitfødsel på ingen måde mindre normal end hvis han var kommet ud via almindelig fødsel. 

Der kan være mange årsager til at en graviditet ender med et kejsersnit - enten planlagt eller (som i mit tilfælde) akut - og det vigtigste er sgu da i bund og grund, at babyen bliver født. 

Jeg synes godt, jeg kan læse rundt omkring på diverse gravid-forældre forummer, at det nærmest er et tabu, at føde ved kejsersnit, og det er sgu lidt synd for alle dem, som ender med kejsersnit ved første fødsel, at de nærmest skal føle sig "forkerte", fordi der sidder nogle bedrevidende madammer, som nok skal fortælle, hvor rigtig en almindelig fødsel er. Ingen fødselsmetode er mere normal end andre - det handler om at bringe et barn til verden. 

Jeg fik kejsersnit med Silas, og ja, jeg har et ar, som jeg vil have resten af livet. Jeg ved ikke, om det også bliver kejsersnit næste gang - det vil tiden vise. Jeg er kejserinde og fandens stolt af det!!!

Allerede maj

Så ramte vi 1. maj... officielt den sidste forårsmåned... synes ellers lige vi er kommet ind i 2018, men tiden er lige gået lidt for hurtigt... 

I fredags ramte jeg datoen, hvor jeg er halvvejs gennem graviditeten med Niclas... kan stadig have svært ved at forstå, at jeg er gravid igen. Men den voksende mave og det faktum, at jeg er begyndt at mærke liv, bekræfter jo bare at det er sandt. 

Silas fylder også 9 måneder senere på måneden - det er jo heller ikke til at forstå. Og om små 4 måneder +/- er han storebror - den dejligste af slagsen. Jeg elsker virkelig den knægt og alle de sjove stunder han indtil videre har givet os. Han har simpelthen det mest vidunderlige smil og når han griner er det altså svært ikke at grine med - ja enhver mor synes jo, at netop hendes barn er det skønneste, men det er Silas nu altså ☺

Vi er så småt ved at finde ind i en fast putterytme, men det er ikke altid Silas er helt enig i, at det er puttetid... indimellem er det altså mere lokkende at sidde inde i sofaen og putte med mor - og det skal der jo altså også være plads til. Han er meldt ind i vuggestue fra 1. september, men eftersom jeg jo også deromkring er på barsel med Niclas, så har jeg ikke tænkt mig at være helt så striks med, hvornår Silas skal af sted, og hvornår han må have en hyggedag hjemme. 

Vellykket MD-skanning

I torsdags var Bent og jeg på sygehuset til MD-skanning af junior i maven - og ja han har allerede fået navn, og det skal jeg nok afsløre. 

Men tilbage til skanningen... jeg havde dagene forinden været ret så nervøs for, om alt var som det skulle være. Jeg havde en følelse af at det næsten ville være for fantastisk, hvis 2 graviditeter bare var lige ud ad landevejen, når vi nu måtte så meget igennem for overhovedet at stå  med en positiv graviditetstest. Men alle mine bekymringer viste sig (heldigvis) at være spild af tid.

Niclas, som vi har valgt sidste skud på stammen skal hedde, er helt igennem sund og rask. Og det blodkar, som Silas manglede, og som var skyld i at han havde mere end svært ved at tage på, ja det mangler Niclas ikke.

Så mor er glad!!! ☺

Han blev skønnet til at veje 249 gram i torsdags, hvor jeg var 18+6, og det var helt efter planen og terminsdatoen ser ud til at holde fint. Jeg vil dog stadig blive fulgt ekstra for at lægerne kan holde øje med hans vægt, og de kan holde øje med om moderkagen fungerer som den skal. Og det brokker jeg mig jo ikke over. Hellere blive fulgt for meget end for lidt. 

Et år ældre

I går var det min fødselsdag. Jeg fyldte 36 år, og for første gang siden jeg rundede 30, havde jeg det godt med at blive et år ældre. 

Jeg havde en rigtig hyggelig dag. Bent havde været ved bageren efter rundstykker i går morges, så vi sad alle 3 og hyggede os med morgenmad inden Silas og jeg kørte Bent på arbejde. Da vi havde sat Bent af, skulle vi lige hjem og hente en pande ved mine forældre, så vi hyggede os lige en times tid hjemme ved dem, inden turen gik hjem og lave mad. 

Min fætter kiggede så lige forbi i går eftermiddags, fordi han skulle have fat i min bror, og så vidste han jo at mine forældre og min bror kom herud i går eftermiddags, så han ville lige komme forbi. 

Mine forældre og bror tog så Bent med hjem, så da de kom til Vamdrup kunne jeg lige slappe lidt af, fordi der var der jo nogen til lige at kigge efter Silas mens jeg bl.a. lige kom i bad - nogle ting er altså bare ikke lige til at klare, mens der er en lille bandit, der ikke vil hverken sove eller ligge og lege på sit tæppe. 

Silas valgte så lige at give sin mor en god gave i går, da hans første 2 tænder endelig brød frem i går. Vi har i længe gået og ventet på, at det skulle ske, og i går skete det så endelig. 

Vi havde en rigtig hyggelig dag og aften, og da Silas sov omkring ved 22 tiden måtte mor her også kaste håndklædet i ringen og kravle i seng - ja ja, trætheden kan altså pludselig komme snigende. Men jeg havde hygget mig, så pyt med at sengetiden kom lidt tidligt ☺

Overraskende og højst uventet

Ja, de af jer, som er venner med mig på Facebook ved godt, hvad jeg hentyder til med denne overskrift. 

Inden påske fik vi nemlig en pænt stor overraskelse... nemlig at Silas skal være storebror til efteråret!!! Det var på ingen måde ventet - jeg mener, jeg tog minipiller. Og så havde vi selvfølgelig også fået at vide i Odense dengang, at jeg ikke kunne blive gravid  naturligt, så det var lidt af et mirakel med Silas, men ikke større mirakel, end at det nu er sket igen. 

Jeg vil ikke komme mere ind på, hvornår det skal være, for jeg ved ikke, hvem der læser med herinde. Men jeg kan afsløre, at vi til skanning sidste uge fik at vide, jeg var noget længere henne, end lægens første terminsdato antydede. Vi ved så til gengæld også, at det bliver endnu en lille dreng vi får. 

Grundet Silas lave fødselsvægt og evne til at tage på, mens jeg ventede ham, vil jeg blive fulgt ekstra denne gang, så de kan følge ekstra godt med i om alt er, som det skal være. 

Men ja, så må I altså indstille jer på, at der nok kommer endnu mere babyspam herinde - så kan I jo selv afgøre om I vil læse med til den tid eller ej ☺

Forår i luften

Endelig er foråret kommet til DK, eller det har det jo været et par dage nu, men det gør det jo ikke mindre skønt. 

Vi har haft nogle rigtig hyggelige dage herhjemme de sidste par dage.. Vi har grillet og haft Silas med ude i haven og hygge lidt. Altså selvfølgelig har vi ikke haft ham med ude for lang tid ad gangen, han har stadig en smule forkølelse, som vi gerne skulle have ham af med, så han skal ikke blive mere syg. Men han nyder at være udenfor, så vi prøver at klæde ham godt på og tage ham med lidt ud og kigge ☺

Jeg har jo altså fødselsdag i næste uge - ak ja, allerede et år ældre - og for første gang i mange år, føler jeg rent faktisk, der er noget ved at blive et år ældre. Jeg føler, jeg har oplevet SÅ meget siden min sidste fødselsdag, så i år gør det mig ikke noget at have fødselsdag, heller ikke selv om jeg bliver 36 år. 

Sidder inde i stuen og nyder foråret, mens Silas ligger inde i soveværelset og sover. Han faldt i søvn på sofaen, så vi lagde ham ind i soveværelset, fremfor at lægge ud i barnevognen og risikere at han vågner. Han har været mega træt de sidste par dage, men han har ikke ville sove særlig meget, så det er med at udnytte, når han endelig tager sig en lur. Jeg elsker livet som mor, men det kan være hårdt indimellem, når han konsekvent står op omkring 6:30 om morgenen og så dagen igennem max sover 2 timer sammenlagt. 

Håber I nyder at foråret endelig er kommet til Danmark, og at det ser ud til, det er kommet for at blive ☺

Påsken vel overstået

Påsken er ovre for i år, og i dag fik vi taget alt påskepynten ned - ja vi pynter også til påske her på matriklen.

Påsken er gået hurtigt. Vi har hygget max, og ja det har været vildt sjovt, at se Silas være så betaget af alle de farver påskepynten har. 

Vi har været hjemme ved mine forældre et par gange i påsken, og de har selvfølgelig også været herude - primært for at besøge deres barnebarn (vi andre er ikke så vigtige efter at Silas kom til - og sådan skal der jo også være). 

I mandags kom foråret så endelig til Vamdrup, og det skulle selvfølgelig fejres med at grillen skulle findes frem, så vi fik traditionen tro indviet grillsæsonen i april (det har vi gjort en del år nu, så hvorfor bryde traditionen i år). Vi havde så inviteret mine forælde ud og spise, og de sagde ikke nej til en omgang grillmad.

Håber I alle har haft en god påske ☺

Tiden går...

...og jeg når ikke halvdelen af det, jeg egentlig gerne ville nå. 

Vi er inde i en periode, hvor Silas ikke sover mere end et par enkelte lure a 15-20 minutters varighed i løbet af dagen... og det endda selv om han (og jeg) står op omkring kl. 7 om morgenen. Men så får vi da noget ud af dagen, og der er snart ikke den tegnefilm på Cartoon Network, som jeg ikke kan introsangen fra - ja ja, man er vel mor. 

Påsken er allerede næsten slut.. det har været en særdeles begivenhedsrig påske - skal nok senere dele hvorfor, men endnu vil jeg ikke sige for meget.

Vi har hygget herhjemme i påsken og været sammen med familien... rigtig hygge. Vi har ikke rigtig været til noget påskefrokost i år, men det har heller ikke gjort noget. Indimellem er det også rart bare at kunne slappe af og tage det stille og roligt. 

Vi var i Bilka i går, fordi der var 40% rabat på tøj, så vi fik lige købt en hel del til junior. Han er næsten i en str. 68 med alt, så han kunne godt lige trænge til lidt nyt (mente moren), og så fik vi købt lidt i str. 74 også. 

Ellers sker der ikke det vilde her på matriklen. Vi går bare og venter på at foråret gør sin entre, for jeg er ærlig talt ved at være pænt træt af sne og kulde - det er påskeharen der hører hjemme på denne årstid, og ikke snemanden. Men de kloge hoveder inde ved DMI er da heldigvis begyndt at snakke om at foråret er på vej. 

30 uger i dag

I morges vågnede jeg op til en email, som fortalte at Silas i dag er 30 uger. Kan slet ikke forstå, det allerede er 30 uger siden, jeg lå på Kolding Sygehus og fik beskeden om akut kejsersnit og blot nogle timer senere, lå med den bedste følelse af dem alle - nemlig følelsen af at være blevet mor. 

På lørdag bliver min lille mus 7 måneder.. det er jo slet ikke til at forstå. 

Har altid, når andre har sagt at tiden ændrer sig når man får børn, tænkt at det var godt med dem, men nu må jeg så erkende, at de havde ret. Tid ER virkelig en anden faktor, når man har sådan en lille størrelse i huset. 

Jeg er jo med i en terminsgruppe på facebook, og det er sjovt at følge med i udviklingen af alle de små, som vi har fulgt fra de lå i maverne og ja nærmest kun var en positiv graviditetstest endnu. Når man ser alle de skønne børn, så er det sjovt at se, hvor forskellige steder de egentlig er i deres motoriske udvikling. 

Silas er ikke helt begyndt at kravle endnu, men han begynder at lægge an til det, og han bliver så sur, når han ikke helt kan få arme og ben til at samarbejde. Men altså hallo lille mand, det skal nok komme, når du blot fortsætter med at øve dig. 

Min barsel slutter jo om små 4 måneder, og jeg kan godt mærke jeg er begyndt at blive lidt nervøs over, hvad der skal ske, når jeg "skal i gang" igen. Siger til mig selv, at det skal jeg ikke bekymre mig om nu, men det er nu altså lidt svært. 

Allerede fredag igen

Så er det allerede fredag igen.. synes virkelig dagene flyver af sted for tiden... om 14 dage er det allerede påske. 

Silas er heldigvis næsten helt rask igen, så der er fuld gang i ham herhjemme. Han er ved at begynde så småt på at lægge lidt an til at skulle kravle på et eller andet tidspunkt - hvor er min lille baby blevet af - men han kan endnu ikke helt knække koden til at flytte arm og ben på samme tid, og han bliver noget så sur indimellem, når det ikke lige vil som han vil. 

Sad forleden og kiggede billeder på computeren (hvor jeg har ALLE billeder fra både kamera og mobil), og man kan godt se at antallet af taget billeder eksploderede, da Silas kom til verden. Altså, jeg har jo altid godt kunne lide at tage billeder, men det månedlige antal billeder er godt nok doblet op mere end 2 eller 3 gange siden vi fik ham. Og sådan skal det jo bare være - sådan er det altså at få børn. 

Det er helt vildt at tænke på, at der nu "kun er lidt over 4 måneder tilbage af min barsel.. hvad der skal ske bagefter, det ved jeg ikke endnu. Kommer tilbage til "min gamle" sagsbehandler, og så må vi se, hvad vi finder ud af. Men indtil da skal jeg bare nyde tiden herhjemme med banditten ☺

Må nok hellere komme lidt ind i kampen igen

Det er nu efterhånden allerede en uge siden, jeg bloggede sidst... dagene flyver simpelthen af sted når man har en lille i huset, og der er hele tiden noget at se til.

Vi begynder så småt alle sammen at være ovre sygdom, men der er lige lidt, der hænger ved, som bare ikke vil slippe, men mon ikke der er håb forude.

Jeg nyder hver dag med Silas, selv om han har været ekstremt pylret mens han har været syg. Han har været en rigtig mor-dreng, men på den anden side, så har det jo bare givet anledning til at ligge på sofaen og putte med ham en stor del af dagen - så helt skidt er det jo ikke, og tvivler stærkt på, at der er nogen der render med opvask eller vasketøj, hvis jeg ikke lige når at tage det den ene dag. Silas er trods alt det vigtigste.

Han er heldigvis begyndt at tage lidt længere lure om dagen igen nu her. Han havde en periode, hvor han under ingen omstændigheder ville sove mere end 15-20 minutter ad gangen og så heller ikke mere end 2 måske 3 gange om dagen, men det er heldigvis begyndt at vende igen.

Ellers sker der ikke det vilde her på matriklen... vi glæder os helt vildt til foråret for alvor gør sit indtog, og det ikke bare er sådan noget halvt om halvt noget. Er snart ved at være noget så træt af vinter og kulde. 

Tiden går - og Silas bliver større (surprise surprise)

Forrige lørdag fyldte Silas et halvt år - min store dreng... indenfor de sidste par måneder er der sket så meget udviklingsmæssigt med ham, og det er skønt at følge.

Jeg elsker at være hans mor - elsker at kigge på ham og vide han er min.

Han er begyndt at sidde lidt i højstol indimellem, når han skal have mos eller grød at spise, og han hygger sig med det... selv om han indimellem har mere travlt med at følge med i alt muligt andet end, hvor skeen med mad befinder sig - man er vel ikke nysgerrig for ingenting *haha*.

Vi arbejder nu frem mod, at han lærer at kravle... han er begyndt at møvre sig stille og roligt frem, når vi holder en hånd mod hans fødder, når han ligger på gulvet eller på sofaen, så han er begyndt at finde stillingen, han skal bare lige finde ud af den med at hænder og ben skal samarbejde lidt, når man skal fremad... men mon ikke også nok det kommer før eller siden. 

Vi har en billedramme, hvor vi hver måned sætter et billede ind på hans månedsdag, og det er sjovt at se, hvor meget han har forandret sig bare på det første halve år. Han er skøn - ingen tvivl om det, og alle, der ser ham, synes han er så skøn, så det er ikke kun mor og far her, som er lidt forudindtagede fordi det jo er VORES søn - der er noget om snakken ☺

En tiltrængt pause

Den opmærksomme læser/følger vil nok have opdaget, at jeg har haft taget en (velfortjent) pause fra onlinelivet - og det gælder mere eller mindre alle online steder. 

Jeg nåede et punkt, hvor det at være online på diverse sociale medier et eller andet sted hang mig langt ud af halsen, og så tog jeg beslutningen om at sætte online tilværelsen lidt på standby. 

Silas blev jo syg ugen efter barnedåben, og det er faktisk først nu - mere end 4 uger senere - han begynder at være bare en smule mere frisk. Det har været en ordentlig omgang, og i forrige uge rundede vi atter vagtlægen, som sendte os en tur på børnemodtagelsen. De nåede frem til, at han efter al sandsynlighed, var ramt af rs virus, men de ville ikke rigtig gøre så meget ved ham derinde, så vi fik en åben indlæggelse med besked på at komme ind med det samme, hvis der skete forværring i hans tilstand. 

Han fik det ikke værre, men heller ikke decideret bedre, så vi fulgte alle de råd sygeplejerskerne havde givet os, og så var det ellers bare at se tiden an. 

De sidste par dage er det så endelig så småt begyndt at gå bedre, og han er kvikket lidt mere op, så det er jo skønt. Synes godt nok også de sidste 4 uger har været LANGE!!! Han har sovet minimalt, og om natten har han allerhelst ville sove ved sin mor, så det er begrænset hvad jeg har fået af søvn, men jeg klarer mig nu nok. 

Hårdt ramt

Som jeg skrev for en lille uges tid siden, så har Silas været godt og grundigt syg. OG han er stadig ikke på toppen. Han er godt nok hårdt ramt min lille mus.. Feberen er heldigvis væk, men han hoster stadig og kaster slim op. Og om natten stopper hans næse hele tiden, så han vågner, fordi han ikke kan få luft.

Jeg hader, når jeg selv er syg, men jeg hader dælme endnu mere, når Silas er syg.

Forleden aften sad vi og så et eller andet i fjernsynet og pludselig hev Silas efter vejret. Bent skyndte sig at få Silas vendt om på maven mens han masserede ham på ryggen og så kastede han op ud over Bent og ud over gulvet. Men det hjalp, og han kunne få vejret igen.

Men heldigvis begynder der at være fremgang. 

Bent er så også blevet ramt af den skrækkelige mandeinfluenza. Han vågnede i går morges og havde det virkelig dårligt, så han måtte melde sig syg på arbejde. Han lå så også i sengen størstedelen af dagen i går, og han er stadig langt fra på toppen. Men vi må jo bare tage en dag ad gangen og håbe de begge snart er helt på toppen igen. Og så håber jeg (7-9-13) at jeg IKKE bliver ramt. 

Fraværende

Jeg ved, jeg har været pænt fraværende den senere tid, og ja en af grundene er at jeg ikke rigtig har følt for at blogge - ja for at være online i det hele taget. Og så er det bedre at tage en pause fra det. 

En anden grund er, at vi havde barnedåb sidste søndag, og det krævede en del tid... der var meget der skulle laves og ordnes, så når jeg endelig kom ned og sidde om aftenen, så gad jeg ikke tænde computeren. 

Har i dag lagt et længere indlæg op om barnedåben , så det kan I jo læse hvis I har lyst. 

Silas har været syg siden i torsdag - sådan rigtig forkølet med feber, stoppet næse og hoste. Vi har været ved vagtlægen med ham, men det var "bare" en virus mente han. Men det ændrer ikke på, at det er enormt hårdt med sådan en syg lille en i huset. De fleste dage har han simpelthen været så ked af det, og han har hostet og hostet og grædt og grædt lidt mere. Og når han endelig har sovet, har det måske været 20-30 minutter og så er han vågnet igen. Og så er det startet forfra igen. Fra torsdag til i nat har jeg max sovet 2-3 timer hver nat. Jeg vågner hver gang han hoster, for han hoster så meget, at han har svært ved at trække vejret indimellem, og så vil han allerhelst sove ovre ved sin mor, så det får han selvfølgelig lov til.  

Normalt, ville jeg snuppe en lur sammen med ham i løbet af dagen, men når han er syg, har jeg altså svært ved at lægge mig til at sove - kald mig bare hønemor -, men jeg skal helst kunne holde øje med om alt er ok med ham. 

Og eftersom Bent startede i praktik i går, så er der bare mig til at kigge efter Silas. Og det tager hårdt på kræfterne. Kan godt mærke at 2-3 timers søvn er meget i underkanten for mig, men jeg kæmper mig alligevel igennem dagene, og så længe der er fremgang at spore i Silas' helbred, så er jeg fortrøstningsfuld. 

Barnedåb

Sidste søndag var det endelig så vidt, at vores lille vidunder skulle døbes.

Vi havde lejet et festlokale gennem 3F her i Vamdrup, hvor vi så holdt festen. Vi fik nøglen fredag, så det meste af fredag og lørdag gik med at sætte borde op, dække borde og ordne alt mad klar. Og selv om det var noget af et arbejde, men sådan er det jo, når man gerne vil lave alt sammen selv ☺

Men vi fik da ordnet alt, og da vi kørte fra lokalet lørdag aften, var alt klar og vi skulle bare møde op og gå i gang med at varme mad søndag efter kirke.

Søndag morgen ringede vækkeuret 7:30 - Silas skulle have grød at spise, så det skulle jeg jo lige have lavet. Bent stod op sammen med mig, men Silas sov videre, så ham lod vi sove lidt længere.. han havde været vågen en del gange om natten, så han havde brug for alt den søvn, han kunne få inden.

Han vågnede dog allerede mens vi var ved at lave hans mad, så vi havde god tid til at få spist morgenmad og sidde og hygge os, inden vi skulle til at gøre os færdige.

Vi skulle være i kirken kl. 10, så kl. 9:30 kørte vi hjemmefra, for vi havde lige et par enkelte ting, som vi havde glemt at lægge af oppe i festlokalet, så det kunne vi lige gøre inden vi kørte i kirke. Vi var henne i kirken ved 9:50 tiden, så vi gik ind i kirken, hvor Silas fandt det virkelig spændende at kigge på alle de skinnende ting og sager. Kirketjeneren syntes at Silas var så sød, så vi skulle endelig bare gå rundt og kigge og lade ham mærke på nogle af tingene...

Gæsterne ankom stille og roligt - min bror, mine forældre og mine forældre gamle nabo ankom som de første efter os, for min bror skulle være gudfar og dermed bære Silas. Selve gudstjenesten startede kl. 10:30, og Silas klarede det så flot. Han sad ved Onkel hele tiden og ikke på et eneste tidspunkt græd han. Da han fik vand på hovedet lå han bare og smilte til min bror og præsten og selv præsten kunne jo ikke stå for ham.

Det tog en lille time i kirken og derefter fik vi så taget lidt billeder, mens størstedelen af gæsterne kørte op i festlokalet. Mine forældre var kørt op i festlokalet, så min mor kunne begynde at varme maden. Vi var selv oppe i festlokalet ved 11:45 tiden og så var det ellers i gang med at få alt maden anrettet.

Vi havde valgt at lave buffet med alverdens forskelligt mad, så der var noget for enhver smag. Alle gæsterne var inviteret til kl. 12:30, og mens vi fik styr på det sidste mad, så blev gæsterne sat i gang med en lille leg. Inde i min terminsgruppe var der én der havde lavet et stykke papir, hvor man skulle gætte, hvordan Silas er og ser ud, når han bliver 18. Jeg syntes det var så god en ide, at jeg valgte selv at bruge den til Silas' barnedåb. Og efter, hvad jeg kunne høre, så syntes folk det var et sjovt "indslag".

Festen forløb lige efter bogen. Folk var glade, der var god stemning og ja vi hyggede os. Gæsterne brød stille og roligt op, og vi fik gjort rent inden vi afleverede nøglerne og kørte hjem. Vi var herhjemme kl. 19:45, godt brugte efter en helt vidunderlig dag.

Silas havde simpelthen fået så mange gode gaver, så vi brugte lige lidt tid om aftenen på at beundre alle de fine ting.