fredag den 31. maj 2019

De kære syge børn

I går var det jo som bekendt helligdag endnu en gang, og Bent var så på arbejde. Niclas har i noget tid nu været forkølet, men når han har været ved lægen, har der intet været at høre. Hans hosten tog dog kraftigt til natten til i går, og han havde indimellem svært ved at trække vejret, og når han hostede græd han. 

Silas, Niclas og jeg kørte så Bent på arbejde og tog derefter hjem til mine forældre, for jeg ville lige prøve at ringe til vagtlægen og se om ikke de gad kigge på ham, så vi i det mindste kunne få udelukket om der evt. var en lungebetændelse. Vi fik så en tid kl. 10:41, for vagtlægen mente, at der selvfølgelig skulle kigges på ham, når han ikke er ældre. 

Det viste sig så (heldigvis) stadig "kun" at være en forkølelse, om end en slem en af slagsen. Han har snot alle steder stort set, og han har ondt når han hoster, men der er dog ingen halsbetændelse. Jeg siger jer, det er hårdt at se ham sådan og vide, der ikke rigtig er noget vi kan gøre, andet end at give ham lidt Panodil og så ellers lade det gå over af sig selv. 

Han har heldigvis sovet så nogenlunde i nat, så det er jo kun fint. Nu skal han bare blive rask, så han er klar til at starte i vuggestue på mandag. 

tirsdag den 28. maj 2019

En ny uge venter

Så er en ny uge allerede i gang... føler virkelig dagene bare flyver af sted, uden jeg når halvdelen af det, jeg egentlig gerne vil nå.
Efter vores pitstop på sygehuset forleden, er det egentlig gået så nogenlunde med Silas. Han har hoster en del, så hans medicin er været ret så nødvendig weekenden igennem, og det har da kunne tage en del af hosten, men ikke alt det hele. Nu skal han så bare blive 100% rask igen min lille mand. Jeg hader virkelig, når en af de små pus er syge, og hvis jeg kunne, så tog jeg gerne noget af deres sygdom, når de er hårdest ramt. 

Derudover er weekenden brugt på hygge med ungerne... Bent har arbejdet både torsdag, fredag, lørdag og søndag, så jeg har brugt tiden med børnene. Lørdag var vi hjemme ved mine forældre og spise. Min mor hentede Silas, Niclas og jeg, fordi Bent havde bilen på arbejde. Vi var så lige omkring containerpladsen, så Silas kunne sige hej til sin far. Vi fik så lige kigget i genbrugscontaineren, og fik da også lige lidt med hjem - der er altså visse fordele ved at være gift med en, der arbejder på en genbrugsplads. Silas og Niclas nyder da især også godt af, at deres far får mange rigtig gode ting med hjem - de har efterhånden "erobret" det meste af stuerne til deres legetøj, men sådan er det jo, når de endnu er for små til at bruge deres værelser på 1. sal. 

Håber I alle får en rigtig dejlig uge. 


fredag den 24. maj 2019

Træt med træt på

De seneste par uger eller 3 har jeg virkelig ikke fået skyggen af meget, der ligner søvn om natten, fordi Silas og Niclas nærmest har været vågne på skift, men alligevel har de sidste 3 nætter virkelig trukket tænder ud. 

Niclas har været snot forkølet det meste af ugen, hvilket har resulteret i, at han ikke rigtig har villet sove om natten, med mindre jeg har siddet inde i sofaen med ham, så det har jeg jo måtte gøre, og det er jo næppe en hemmelighed, at man altså ikke rigtig kan sove, når man sidder op, så det har været en udfordring. 

I går aftes faldt han dog ret hurtigt i søvn, så jeg så frem til måske at kunne få bare lidt mere søvn i nat, end jeg havde fået de foregående nætter. Men jeg blev klogere... Silas hostede nærmest hele natten og kastede op ud over hele sin seng, så jeg måtte i gang med en større rengøring  alt imens jeg prøvede at undgå at vække hverken Niclas, Bent eller Silas (som i mellemtiden faldt i søvn i min seng). Men nå, jeg fik da gjort rent og sat vaskemaskinen i gang. 

Derefter kunne jeg så kravle under dynen igen og prøve at sove, men goddaw da, for det blev ikke til mere end omkring 0,5 times søvn sammenlagt natten igennem - hver gang jeg var lige ved at sove, så vågnede Silas og hostede helt vildt. Et par gange lød det, som om han var ved at kaste op og blive kvalt i det, men der kom ingenting. 

Han kom dog ikke i vuggestue i dag, ville simpelthen ikke sende ham af sted, for han havde det virkelig dårligt i morges. Bent skulle dog på arbejde kl. 10, så vi fik hygget lidt med begge unger inden og nusset Silas lidt ekstra. 

Som dagen skred frem, fik Silas det ikke bedre, så jeg besluttede mig for at kontakte vagtlægen, da de åbnede. Vi skulle så komme derind kl. 17:10, så vi kunne lige nå omkring containerpladsen og sige hej til Bent inden vi kørte hjem og satte Niclas af ved mine forældre. Min bror kørte så Silas og mig over på sygehuset, og så hentede han Bent på arbejde her i Vamdrup inden de begge kom op på sygehuset til os. For ja, vagtlægen mente lige vi skulle runde børnemodtagelsen, så de kunne kigge på Silas. 

Silas har så (igen) fået en luftvejs infektion i de øvre luftveje, og pga. hans astmatiske bronkitis, så bliver det meget værre. Han fik et par masker med medicin på sygehuset, og det hjalp meget på hans vejrtrækning. Vi fik så lov til at tage hjem ved 20 tiden med en åben indlæggelse weekenden over, så kan vi altid komme hurtigt ind, hvis der skulle blive noget i løbet af weekenden - hvilket vi naturligvis ikke håber, der bliver. 

Heldigvis faldt han hurtigt i søvn, da vi kørte hjem fra Kolding, så nu venter vi bare på det passer den anden unge mand at falde i søvn, så vi 2 gamle også kan komme ind og se dyner. Kan godt mærke, at den manglende søvn er begyndt at have sat sine spor - er i hvert fald sikker på, at jeg ikke får nogen problemer med at sove, så længe Silas og Niclas giver deres mor lov i nat. 

Vil ønske jer alle en rigtig god weekend. Her skal weekenden bruges herhjemme på nogle praktiske gøremål, mens Bent er på arbejde. 

søndag den 19. maj 2019

Glæder mig til at få manden hjem

Som jeg tidligere har nævnt, så er Bent startet som afløser på genbrugspladsen, og det har i denne uge medført, at han har været på arbejde 8 timer torsdag, 5 timer fredag, 9 timer i går og 9 timer i dag. Og ja, kan godt mærke jeg er ved at være en anelse brugt.

Silas har de seneste nætter sovet max 3 timer sammenlagt pr nat, så der er ikke meget energi ved moren. Men sådan er det jo, og Bent tjener jo gode penge, når det er weekendvagter, og ja det er jo måden for ham at komme ind som fast mand, så selvfølgelig skal han da bare tage alle de vagter, han kan få - det har vi også snakket om.

De her dage, har han virkelig fået mange gode ting med hjem. De har 2 containere, hvor man kan sætte ting hen, som andre så må tage med hjem og få glæde af, så han har fået en sandkasse med hjem til mine forældre, vi har fået nye sofaer, jeg har fået en masse bøger, ungerne har fået en masse legetøj og ja, så har min bror fået en lænestol. Bent han ringede da også tidligere og sagde, han havde fået nogle forskellige ting med hjem i dag også, så det er jo ikke dårligt.

Silas og Niclas sover nu her... og det er helt underligt, der bare er RO over hele linien. Det eneste man kan høre lige nu, er mine fingre, der trykker på tastaturet... ja, det er med at nyde det, mens man nu kan. for så snart de begge er vågne, så er der fart over feltet igen. Indimellem kan det simpelthen overraske mig big time, hvor meget rod der egentlig kan være, når Silas har leget bare 5 minutter i stuen (og at dømme efter, hvad mine forældre siger, så har han det fra mig, for jeg var åbenbart på PRÆCIS samme måde, da jeg var lille). Men ja, den er nok lidt selvforskyldt, når de nu har så meget legetøj stående i stuen. 


Tror jeg vil gå ud og smøre mig en mad, så kan jeg måske nå at få lidt mad klar til Silas inden han står op, Niclas er godt tilfreds bare han kan spise noget af min leverpostejsmad.  

Kan være jeg får blogget lidt mere senere... men nu må vi se. Ellers må I have en rigtig god søndag derude bag skærmene. 

fredag den 17. maj 2019

En virkelig ubehagelig oplevelse

Torsdag aften i sidste uge oplevede vi noget, som vi sent vil glemme. Noget, der endte med en overnatning på børneafdelingen. 

Bent skulle på arbejde torsdag, og ungerne og jeg kørte ham så derind om morgenen og så kørte vi hjem til lille Vamdrup igen. Om eftermiddagen kørte vi hjem til mine forældre, for vi kunne lige så godt spise derhjemme når Bent nu først havde fri kl. 17:30. 

Vi sad så og hyggede mens vi spiste, og hverken Silas eller Niclas viste tegn på at være syg. Altså Silas havde noget feber, men det havde han allerede onsdag, da jeg hentede ham i vuggestuen, så det var ikke noget nyt. Men Niclas var glad og smilende som altid. 

Da vi kørte hjem sad Niclas omme i autostolen og snakkede på livet løs, og det fortsatte, da vi kom hjem. Der var overhovedet ingen tegn på noget som helst. Pludselig omkring ved 21:15 tiden begyndte han at blive meget varm. Vi tog noget af tøjet af ham og så fik han lov til at ligge på sin dyne. Han fortsatte dog med at blive mere og mere varm, og han var træt og ked af det. Han havde ikke sovet mere end omkring 1,5 time siden ved 6:30 tiden om morgenen, så det var klart, at han var træt. Jeg tog ham så op til mig og så lagde vi os sammen på sofaen. Han lå så og puttede og virkede egentlig glad og smilende. Pludselig begyndte han at ryste og gå i krampe - han havde fået feberkrampe. Vi ringede så 112, så indenfor kort tid var akutbilen ved os og kort efter ankom så ambulancen. 

Vi kom med ind til tjek på børnemodtagelsen, hvor lægen så afgjorde, at han syntes vi skulle blive natten over på børneafdelingen, så de kunne have ham under observation. Det passede mig egentlig ganske fint, for jeg havde dæleme ikke lyst til at være hjemme, hvis han gik i krampe igen. 

Natten igennem vågnede jeg flere gange (underligt nok vågnede jeg ikke ved at sygeplejerskerne kom ind for at tjekke til Niclas), for jeg var bange for at der skete noget med min lille mus. 

Fredag morgen kom sygeplejersken ind og sagde at der ikke havde været noget hele natten, når de havde tjekket til ham, så de regnede med, at vi blev udskrevet ved stuegang. Ved stuegang var der en læge med, som Niclas jo selvfølgelig også skulle charme sig ind på, og hun mente heller ikke, der var nogen grund til at holde på os, selv om både hende og de 2 sygeplejersker godt kunne have beholdt Niclas derovre, så de havde noget sødt at kigge på. Jeg fik så en masse information omkring, hvordan vi skal reagere, hvis og i så fald, det kommer igen. Ikke at jeg håber det nogensinde kommer igen, men vi kan jo aldrig sige aldrig. 



søndag den 12. maj 2019

Så skal der stemmes igen

Som mange nok har opdaget, så er det snart igen tid til at tage stilling og sætte kryds på stemmesedlerne til hhv. Europaparlaments- samt Folketingsvalg.

Jeg er en af dem, som havde håbet på, at vores statsminister havde udskrevet valg, så vi kunne få de  valg overstået på én gang, men sådan gik det jo altså ikke. Så i stedet må vi til stemmeurnerne  gange med små 14 dages mellemrum.

Og ja, jeg ER én af dem, som agter at stemme begge gange. Jeg kunne selvfølgelig lade være og udelukkende fokusere på dét valg, som jeg mener er vigtigst (Folketingsvalget), men det gør jeg ikke. Jeg er nemlig af den mening, at jeg vil have lov til at brokke mig, hvis valget ikke går helt, som jeg gerne ville have det til, og hvis de valgte politikere træffer beslutninger, som jeg på ingen måde kan forholde mig til. Og ja, derfor mener jeg, at jeg er nødt til at gå hen og stemme, for hvis jeg ikke i det mindste prøver at ændre på tingene, så kan jeg ikke tillade mig at brokke mig.

Og jeg ved godt, at der sikkert sidder mange med en anden holdning, og den skal de da også have lov til at have. Det her er bare min holdning.

Når det så er sagt, så er der ikke et af de opstillede partier, som jeg er 100% enig med. Så derfor vælger jeg ud fra hvilket parti, jeg er overvældende enig med samt basseret på, at den politiker, jeg stemmer på er fra lokalområdet og han altid er god for en snak, når man ser ham i bybilledet. Så uanset hvad de forskellige politikere kommer med af løfter for at kapre stemmer, så ved jeg godt, hvor krydset skal sættes. 

torsdag den 9. maj 2019

Det skrevne sprog er nemt at misforstå

Det er ingen hemmelighed, at de sociale medier efterhånden har gjort et ret så stort indtog i de fleste menneskers liv.

I takt med det, er cyber mobning også blevet langt mere udbredt end tidligere. Nu er jeg selv en af de mange, som har profiler diverse steder, og uden sammenligning er Facebook et af de steder, hvor der er allermest mobning og had mod andre.

For noget tid siden var der i en af grupperne, jeg er med, en diskussion i gang (det skal siges den foregik på et helt sobert niveau og folk kunne formå at skrive pænt til hinanden - på trods af uenigheder). Der var så 2 "nye", som begyndte at blande sig i diskussionen, og fordi den ene var en smule ordblind og måske fik sig formuleret lidt uheldigt (på en måde som nemt kunne misforstås), så var det som om en stor del af de andre nærmest vendte sig mod den ene person.

Vedkommende fik dog så med megen besvær forklaret sig ud af kniben og fik os guidet ind på den måde, som h*n egentlig fra starten havde ment.

Og det fik mig til at tænke over, hvor nemt det egentlig er at misforstå ord, når de bliver skrevet. Blot det, at trykket måske bliver lagt forkert i en sætning, kan jo få hele sætningen til at fremstå anderledes end det egentlig var meningen. Og det er i nogle tilfælde netop dét, der skaber unødvendig hakken på hinanden.

Fx er der i en af de lokale køb- og salgsgrupper én, som jævnligt sætter nogle ting til salg. H*n er dog svært ordblind, og dermed kommer salgsopslagene ofte til at se ud som om, at h*n søger den pågældende ting fremfor at sælge den. Og man kan virkelig mærke at h*n bliver sur, når der så er nogle, som kommenterer på den med at de har den pågældende ting til salg, for det er jo ikke det h*n mener. Nu sidder I måske og tænker, hvorfor jeg så ikke venligt gør vedkommende opmærksom på fejlen, men vedkommende kan i forvejen ikke lide mig af flere årsager, så det vil rent og skært ses som en provokation, hvis jeg gør det.

Man kan godt se nogle gange, når der bliver skrevet tvetydige ting, så er der nogle mennesker der simpelthen VIL misforstå alt. Jeg har der personligt sådan, at hvis der er noget, hvor jeg virkelig er i tvivl om meningen, så undlader jeg hellere at kommentere, fremfor at indlede en længere diskussion. Har ofte set, at folk selv flere uger senere kan køre i samme spor og virkelig køre hetz på en anden, som måske har fået skrevet noget forkert. 

Jeg skrev selv en gang en kommentar til en, hvis mor havde fået kræft og fordi jeg skrev noget i retningen af at jeg føler med dig og så en eller anden emoji (kan ikke huske, hvilken en) og det blev så anset som om at jeg nærmest sad og lagde an på vedkommende. Øh nej, jeg er ligesom gift, og selv hvis jeg ikke var, så ville jeg sgu da aldrig sidde og lægge an på nogen som helst, jeg ikke kender i en tilfældig fb gruppe. Han forstod heldigvis godt selv, hvad jeg mente, og for ham var jeg bare en, som udtrykte min medfølelse. 

Siden da, tænker jeg meget over, hvordan jeg formulerer mig, for gider simpelthen ikke unødige misforståelser.  

mandag den 6. maj 2019

Stilhed i det lille hjem

Bent startede på arbejde i går, og Silas var hjemme ved mormor og morfar og hygge, så herhjemme var der kun Niclas og jeg. Det var nu også meget hyggeligt... altså selvfølgelig var hundene også hjemme, men de lullede jo bare rundt og nød, at der ikke var en Silas, som jagtede dem rundt *haha*. 

Niclas og jeg var bl.a. ude og gå en tur. Det var jo dejligt vejr, så det var med at udnytte det. Lillemanden fik så også lige en lille lur, og så kunne mor her få lagt de bunker af vasketøj på plads, som lå ude i bryggerset og grinede af mig, hver gang jeg gik forbi. Men nu er det lagt på plads, så nu er der rent bord - indtil næste gang om ikke andet. 

Ved godt, bloggen bliver forsømt en del, men når man har børn, er der altså vigtigere ting ude i den virkelige verden frem for at sidde ved computeren når børnene er vågne, og om aftenen når de sover, ja så sidder moren også selv og halvsover inde i sofaen, så der er der heller ikke alverdens tid til rådighed. Så der bliver blogget, når der er tid til det.

For nu at snakke om noget helt andet, hvad i alverden sker der så for vejret for tiden. Nu havde vi jo lige vænnet os til menneskelige temperaturer og så kom der sgu sne forleden aften. Vi havde godt nok slukket for varmen omkring starten af april, men vi har så måtte tænde igen, for det blev simpelthen for koldt for ungerne, og jeg gider ikke flere syge børn lige nu, så der måtte skrues op igen. Men når det så er sagt, så skulle det gerne vende i løbet af næste uge igen, og så skulle vi gerne få skruet ned indtil efteråret igen.

Men derudover er der fuld fart over feltet herhjemme. Silas er endelig inde i en god rytme med vuggestuen, og om mindre end 1 måned skal Niclas starte i vuggestue (hvor bliver tiden af, kan slet ikke forstå min lille baby allerede er så gammel). Min barsel slutter så d. 27/6, så der er lige små 4 uger til at køre Niclas ind og vænne mig til at skulle aflevere ham hver dag. 




fredag den 19. april 2019

Opdatering på tilværelsen

Der er liv her på matriklen endnu, selv om jeg ikke har fået blogget særlig meget den senere tid... Men ja, der har været så meget at se til, og om aftenen når ungerne er faldet i søvn, så er jeg også mere end én gang faldet i søvn på sofaen. 



D. 6. april var vi til guldbryllup. Det var en rigtig god dag, og der er altså noget magisk over at et ægtepar har holdt sammen i tykt og tyndt så mange år. Dagen startede med, at vi alle var inviteret i kirke, hvor guldbrudeparret atter bekræftede at ville leve sammen resten af livet. Bagefter var vi alle på Agerskov Kro og spise, og nøj jeg siger jer, det var noget godt mad, vi fik. Silas havde det ikke særlig godt den dag og sad egentlig bare ved onkel Allan og hang nærmest fra start til slut. Den lille mand havde feber og var virkelig hårdt ramt. 

Vi kørte så til vagtlægen om aftenen, da vi kom hjem, og vi fik at vide, at det "bare" var en virus, som skulle gå i sig selv af sig selv. Og jeg skal altså lige hilse og sige, at det er noget så hårdt at se ham have det dårligt og hoste så meget, at han kaster op over det. Nu er han jo ikke ligefrem den tykkeste i forvejen, så han har jo slet ikke godt af at kaste så meget op. 

I lørdags stod den så endnu en gang på fest. Det var også min fødselsdag, men vi var inviteret til kobberbryllup ved min kusine og hendes mand, og det havde vi så valgt at sige ja til, for fødselsdagen kunne jo sagtens rykkes til dagen efter, og det var jo også bare en almindelig fødselsdag og ikke en rund en af slagsen, og der skulle ikke ske andet end at min bror og mine forældre kom ud til os og spiste. 

Men vi havde så besluttet os for, at vi havde inviteret dem herud til morgenmad lørdag morgen, så kunne vi sidde og hygge lidt inden vi skulle køre til Brande til fest. Bent og ungerne var gået sammen med min bror og mine forældre om at købe gave til mig, og de havde købt en kamera, jeg ønskede mig. Jeg har jo et spejlreflekskamera, men det er lidt stort at slæbe med, hvis vi skal nogen steder, så jeg havde ønsket mig et ganske almindeligt kamera, der ikke fylder så meget. For ja, med børn er det altså praktisk at have et kamera med, når man skal noget (og jeg er ikke den, der altid har min mobil på mig, når vi går ud af døren). 

Nå men, vi skulle være i Brande kl. 13, så vi kørte fra Vamdrup ved 11:30 tiden, for så skulle vi i hvert fald ikke skynde os derop. Vi var da absolut heller ikke hverken de første eller de sidste, som ankom. Inden vi skulle spise, rejste min kusines mand sig op og sagde tillykke med fødselsdagen til mig, og så skulle de alle sammen rejse sig og skåle med mig (mig, som hader at være i centrum), og jeg fik så den flotteste buket blomster af dem. Det var en rigtig hyggelig dag, og jeg fortryder ikke, at vi tog med. 
Søndag holdt jeg så fødselsdag for mine forældre og min bror. Det var ikke noget vildt, men vi hyggede og grillede (fødselsdagsbarnet bestemmer maden herhjemme). 

Påsken er indtil videre brugt herhjemme, hvor vi har hygget i haven. Silas elsker at være ude, og de har jo efterhånden også SÅ meget legetøj til udendørs brug, så det er jo med at få det brugt. I går var vi også lige en tur i Billigblomst og købe blomster til at plante i krukkerne ude på terrassen, så nu er haven næsten sommerklar. Og nå ja, Silas er blevet klippet, så nu er frisuren lidt mere sommeragtig ☺

søndag den 7. april 2019

Fuld fart over feltet

Vi er allerede en uge inde i april, og det er jo ikke til at følge med. Dagene flyver bare af sted, og vi følger jo bare med. 

Ungerne er sådan halvt om halvt kommet sig over deres influenzaer. Eller Silas var egentlig blevet rask, men er så blevet syg igen. Hader simpelthen at se min lille mus så dårlig. 

Vi var til guldbryllup i går, og han havde de virkelig dårligt hele dagen. Han havde feber og kunne slet ikke finde ordentlig ro. Han sad nærmest ved min bror og hang hele dagen - man er vel onkels dreng. Da vi var kommet hjem i går aftes, valgte vi så at ringe til vagtlægen for at få ham tjekket. Han har heldigvis ikke lungebetændelse, som vi ellers kunne have frygtet. Han har simpelthen en virus, så vi skal give ham hans medicin for astmatisk bronkitis hver 4. time fremfor "kun" efter behov. Og så skulle det gerne blive bedre. 

Ja, så det må vi jo gøre. Altså, han fik lov til at sove i nat, fordi han endelig var faldet i søvn og sov godt, så ville jeg altså ikke vække ham. Men dagen igennem i dag har han fået hver 4. time. 

Han har da heldigvis også haft det bedre i dag. Han har da i hvert fald rendt rundt og leget, hvilket han på ingen måde var oplagt til i går. 

Næste weekend er det min fødselsdag, men vi har valgt at bruge dagen på at fejre min kusine og hendes mands kobberbryllup. En fødselsdag kan jo sagtens vente en dag. 

Håber I alle har nydt det gode vejr de sidste par dage.

lørdag den 23. marts 2019

En lang nat

Det er næppe nogen hemmelighed, at den senere tid har budt på syge børn på skift herhjemme. Og bedst, som vi troede, at nu var det slut, så blev vi klogere. 

Silas var i mandags endelig blevet rask nok til at kunne komme i vuggestue igen, så han kom af sted. Og han var der så hver dag. Torsdag, da vi hentede ham, kom den ene af pædagogerne og sagde, han var faldet og havde fået en lille bule i panden, men hun havde ville trøste ham, og der ville han lege videre. Så hun havde ikke lagt mere i det. 

Vi kørte så hjem, hvor en træt Silas blev puttet til lur. Da han vågnede, virkede han som han plejer om end også meget træt. Vi kørte så lige hurtigt til Kolding, fordi der var nogle ting, som vi lige skulle have handlet. Mens vi var i Kolding, var der heller intet.

Da vi kom hjem, legede Bent og Silas lidt ude i sandkassen, og så skal jeg ellers love for Silas kastede op. Jeg fik ham så ind og fik ham i noget rent tøj, mens Bent ringede til vagtlægen. Vi skulle så komme derind en times tid senere, og eftersom Niclas (endelig) var faldet i søvn, så tog jeg selv af sted med Silas. 

Inde på skadestuen nåede han lige at kaste op endnu en gang, inden vi kom ind (lidt praktisk nok, når det nu endelig skulle være, for det gjorde, så vi kom før ind end vi egentlig skulle). Han blev så undersøgt, og han havde en lettere hjernerystelse, men ikke noget, vi skulle gøre det helt store ud af. Så vi kørte mod Vamdrup igen. Inden vi nåede Vamdrup igen, havde Silas også lige nået at kaste op ud over sit tæppe og sit tøj i bilen, så allerede dér gruede jeg lidt for, hvad vi havde i vente. Men nå, vi kom hjem og han fik (igen) rent tøj på. Han ville ingen aftensmad have, så da han selv begyndte at give tegn til, at han gerne ville ind i seng, prøvede vi at lægge ham ind. Han kunne dog ikke rigtig finde ro, så det tog lige nogle timer, før han havde så meget ro i kroppen, at han kunne sove.

Han sov dog "kun" små 4 timer sammenlagt, og Bent og jeg var oppe flere gange og kigge til ham - hans tremmeseng står stadig i soveværelset. Vi havde dog aftalt, at han blev hjemme fra vuggestuen i går, så han lige kunne få ro til at komme sig helt. 

Han havde det da heldigvis også meget bedre i går. Men fandeme om ikke drengen er blevet forkølet igen... så nu starter hele turen forfra med feber og hele baduljen. Så jeg har sovet 3 timer i nat, og ja er allerede stået op - tror det bliver en lang dag. 

Nå men godmorgen alle sammen, håber I har sovet lidt bedre end mig ☺

onsdag den 13. marts 2019

Vil snart gerne have 2 raske børn

Den seneste halvanden uges tid har ungerne mere eller mindre været syge på skift herhjemme. Det startede med Silas, som tog turen med feber og en forkølelse, der ikke sådan lige er til at få bugt med. 

Så kom Niclas så også lige ind fra sidelinjen med en forkølelse, som jeg er glad for, jeg er endnu er sluppet for. 

Niclas' øjne løber i vand, næsen er stoppet og han prøver at hoste for at få løsnet noget af det, der sidder i halsen og irriterer ham. Årh altså mit lille pus. 

Silas er heldigvis i bedring, men han hoster stadig og man kan høre, han har meget slim i halsen, som ikke kan komme op. Han hoster og hoster, men lige meget hjælper det. Han får kamillete til at lindre det, og det kan altså godt bruges (der er jo lidt sukker i) plus vi også har investeret i noget hostesaft (vi har fået godkendelse på at han godt må få det), så nu håber vi snart han er rask. 


fredag den 8. marts 2019

En lille mand, som vil frem i verden

I fredags havde vi besøg af sundhedsplejersken til Niclas. Han bliver fulgt lidt ekstra, fordi han jo er født for tidligt.


Sundhedsplejersken havde en fysioterapeut med (igen standard, fordi han er født før uge 32), og vi fik så nogle forskellige øvelser, som vi skal lave med ham. Han er ganske fint med motorisk, så det er egentlig bare for at styrke hans motorik, vi skal lave de øvelser. Han har stadig en lille tendens til at dreje hovedet lidt for meget til højre, når han kigger, så der skal vi lige være obs på at "tvinge" ham til at dreje det mere til venstre - altså "tvinge" forstået på den måde, at vi skal prøve at tage bamser, bøger, billeder eller andet og holde til venstre for ham, så han automatisk vil dreje hovedet til den side. Og det fungerer faktisk også rigtig godt. 


I det hele taget virker han som om, han er ganske fint tilfreds med, at vi skal lave de forskellige øvelser. Så det er jo positivt. Næste uge er han allerede 8 måneder gammel - kan altså slet ikke følge med længere. Jeg mener, han er jo næsten lige blevet født. 

Han vejer nu 8,3 kg og måler 69,5 cm, så det er jo helt perfekt. 


Men altså, Silas er jo også 18 måneder, så selvfølgelig bliver Niclas også ældre. 

tirsdag den 5. marts 2019

Fastelavn er mit navn...

i fredags var der fastelavn henne i Silas' vuggestue, og selvfølgelig skulle knægten klædes ud. Nu er Silas jo ikke den største, og på trods af sin alder, bruger han "kun" str. 80 (svarende til 9-12 måneder) i tøj, så jeg ville ikke gå ud og ofre en bondegård på fastelavnstøj, for der er ikke nogen chance for, at Niclas kan passe det næste år. Så vi var i diverse genbrugsbutikker for at se, om vi kunne finde noget. 
Det var dog en større opgave, end vi lige havde regnet med. Altså, det var nemt nok at finde noget til piger (prinsesser osv.), men til drenge, var det næsten umuligt at finde noget. Men det lykkedes.

Han endte med at blive den sødeste lille Care Bear, og selvfølgelig synes alle jo, at netop deres barn er det sødeste, og jeg er ingen undtagelse. 

Han var dog lidt sløj plus sundhedsplejersken kom forbi til Niclas, så Silas var kun i vuggestuen en lille time, og så hentede jeg ham igen, men han var med til fastelavn, og det er hovedsagen. 

søndag den 3. marts 2019

18 måneder

I søndags blev Silas 18 måneder.... jeg mener ALLEREDE 18 måneder - hvor i alverden er min lille baby blevet af.

Nu er han jo en stor fræk tumling, som virkelig kan holde sin far og mor beskæftigede. Han er over alt - og i alt. Og sådan skal børn jo være i den alder.

Han er simpelthen den bedste storebror for Niclas. Han er så kærlig, og vil dele alt med Niclas - selv sin sut (og det er altså store sager). Og Niclas gør alt, hvad han kan for at følge med i, hvad storebror laver af ballade. De 2 skal nok blive partners in crime, når de bliver lidt ældre. 


fredag den 22. februar 2019

Kontrol på børneambulatoriet

I går var Niclas til den første kontrol på børneambulatoriet. Ikke, at de mistænkte, at der skulle være noget i vejen med ham, men fordi han er født før uge 32, så skal han de første år til nogle kontroller, så de kan følge ham og holde øje med, at alt er som det skal være.

Ham lægen, som udførte kontrollen i går og undersøgte ham, var en af de samme læger, som er tilknyttet neonatal, så ham kendte vi på forhånd og han kunne sagtens huske både os og Niclas. 

Både ham og den anden børnelæge var ovenud tilfredse og imponerede over vores lille supermand - det er vi jo også selv. Han vejer nu 8,1 kg, og rent motorisk kommer han så flot igen. Korrigeret er han jo "kun" lidt over 5 måneder, så han kan de ting, man normalt siger, børn kan når de har den alder. Så det er jo bare dejligt. 

Næste kontrol er til oktober, og hvis alt så også der ser fint ud, så hedder den 3. - og muligvis sidste -  konotrol oktober 2020. Så det kunne jo ikke være bedre. Lægen sagde også, at det udelukkende er fordi han er født før uge 32, at de tager et par kontroller endnu. Havde han været født en lille uge senere end han er, så var han blevet afsluttet nu. 


tirsdag den 19. februar 2019

Lidt Mette-tid

Bent er ude og køre, og begge børn sover... det vil sige, jeg kan sidde og hygge mig og lave noget for mig selv. 

Det er dæleme sjældent det sker, at begge børn sover på samme tid, så jeg har kastet mig over at omdøbe nogen af alle de billeder, jeg har på computeren - og der er mange, vil jeg gerne lige pointere. 

Vi var lige en hurtig tur hjemme ved mine forældre i går. Vi skulle lige hjem og hente noget spartelmasse, som min bror havde lånt af os, og det passede med, at Silas lige kunne få en lille lur i bilen. Han er relativt nem at få til at sove, når vi er ude og køre, så der er ikke meget ballade fra bagsædet - endnu, men det kan jo nå at komme senere hen. 

Sidder og kigger på, at jeg egentlig burde støvsuge og tørre støv af... men ja, kender I ikke det med at man indimellem har godt af at lukke øjnene for de praktiske gøremål, som egentlig burde klares. Og hånden på hjertet, så forsvinder nullermændene nok ikke af sig selv. Og jeg tvivler på, at der kommer en eller anden random fremmed ind af døren og nupper dem. 

Senere i dag skal Bent til teori, så der skal vi også bare være hjemme og hygge mig og ungerne. Indimellem kan dagene godt være lidt lange, når Bent er så meget væk, men altså, så skal jeg jo bare huske, at det er i en begrænset periode, og at det kan give ham kørekort, så han kan få drømmejobbet. 

Og ja, jeg hygger mig jo alligevel med banditterne om aftenen, så det gør mig intet at være selv hjemme med dem. Og så har jeg nogen til at se lidt julekalender med mig (ja, det ser vi altså selv om det er februar - Silas elsker Pyrus, så det er jo skønt). 

I får lige et billede fra i weekenden, hvor vejret jo var vidunderligt. Der havde vi begge unger med ude og lege i haven. Niclas hyggede sig gevaldigt med at ligge på sansegyngen, og Silas var over hele haven. Det er en af de helt store fordele ved at have egen have - vi skal ikke ned på legepladsen, hver gang vi vil hygge os med ungerne. Selvfølgelig kan vi godt besøge nogle af alle legepladserne i byen, men vi kan også gå lige ud i haven.
 

mandag den 18. februar 2019

Mor livet

Lige for tiden synes jeg dæleme indimellem, at det er hårdt at have 2 børn. Bent er i gang med kørekort, så han er til teori 2 aftener om ugen plus han så også er ude og køre minimum 4x45 minutter i ugens løb.

Så ja indimellem kommer tålmodigheden gevaldigt på prøve. Silas prøver mange grænser af lige nu, og indimellem er det altså svært ikke at grine af ham, selv om han absolut ikke skal se, jeg gør det. Fx har han fundet ud af, hvordan han kravler op på vores sofabord, og han kan jo for pokker slå sig gevaldigt, hvis han falder ned, så jeg skal jo have ham stoppet. Men så hjælper det så ikke, at Niclas også griner højlydt, når mor her farer rundt efter storebror, som jo på ingen måder har tænkt sig at stoppe med at lave ballade. Altså de banditter!!!!

Silas har haft vinterferie sidste uge. Så længe jeg er hjemme, kan jeg ikke se, hvorfor han ikke skulle være hjemme i diverse ferier. Jeg ser ingen grund til at sende ham af sted, for selv at få ro derhjemme. Han har så også været lidt ramt af feber i perioder de sidste par uger, så det har været praktisk nok, at han har været hjemme.

Det har dæleme også været en hård omgang med alt det sygdom vores lille mus har været igennem. Niclas er heldigvis gået så nogenlunde fri, så vi håber det fortsætter med fremgang ved Silas. Men der er desværre rigtig mange, der er syge for tiden, så tvivler på, at vi kan sige vi er sluppet for denne omgang, men vi har jo lov til at håbe.

I sidste uge blev Niclas allerede blevet 7 måneder. Vildt, så hurtigt tiden går. Han klarer sig fortsat super godt. Ja, selvfølgelig er han en anelse bagud på nogle områder - det vidste vi sådan set også godt, at han muligvis godt kunne være pga. den tidlige fødsel - men han er ved at være godt med, og vi kan se klare fremskridt, så det er jo hovedsagen. I næste uge kommer sundhedsplejersken sammen med en fysioterapeut, så må vi se, hvad de siger. 


lørdag den 2. februar 2019

Niclas fik sit navn

I søndags oprandt dagen for Niclas' barnedåb endelig... 


Weekenden op til blev brugt på at ordne de sidste småting og så få hentet nøgle og dækket borde, så det hele var klar til søndag. 

Nu var det jo kun lige knap 1 år siden Silas blev døbt (i mandags var det 1 år siden), så vi havde (heldigvis) gemt alt pynten fra Silas' barnedåb, så det var ikke alverden, vi skulle ud og have fat i. 

Vi var så heldige, at vi først skulle være i kirken kl. 10 søndag, og gudstjenesten startede kl. 10:30, så vi skulle ikke ALT for tidligt op. Men begge unger kom op og fik noget morgenmad - Silas plejer ikke at gide spise særlig meget om morgenen, så vi var lidt nervøse for, om han nåede at spise noget inden vi skulle i kirken. Men det gjorde han, så han var i godt humør, da vi kom hen i kirken. 

De klarede det begge så utrolig godt i kirken. Niclas sov mere eller mindre fra det hele, og Silas faldt også i søvn ved mormor, så der var ikke noget bøvl med dem. 

Selve festen blev også holdt samme sted som vi holdt Silas'. Vi havde dog valgt at få maden ude fra denne gang, men det var bestemt heller ikke dårligt. Vi fik maden fra Jysk Diner, hvor vi tidligere har fået fra, og heller ikke denne gang skuffede det. Det smagte simpelthen bare så godt, og der var udelukkende rosende ord om maden, så helt dårligt kan det jo næppe have været. 

Det var helt overvældende, så mange gaver lillemanden fik, og der var ikke 2 ens, så det var jo helt perfekt. 

Dagen forløb simpelthen lige efter bogen, og vi var hjemme ved 18:30 tiden, og der havde vi 
ryddet alt op deroppe og fået afleveret nøglen. Og vi kan se tilbage på endnu en barnedåb med en masse gode minder, som vi kan dele med Niclas, når han bliver lidt ældre. 



tirsdag den 22. januar 2019

Prøver

Ja, selv om jeg ikke helt kan beslutte, hvad der skal ske med bloggen, så kan jeg jo godt prøve at blive lidt bedre til at blogge... 

Og hvilket tidspunkt er bedre end et som nu, hvor begge unger sover tungt, og manden sidder og ser et eller andet i fjernsynet (som ikke har fanget mig).  Og nu, hvor jeg har pakket barnedåbsgaver fra mine forældre og min bror ind, samt ordnet lidt forskelligt andet til barnedåben ind, så kunne jeg jo lige sætte mig ved computeren et par minutter. 

Vores lille mand skal døbes på søndag. Det skal nok blive en god dag. Vi bliver 46 i alt - jeg er så taknemmelig for at der er så mange, som vil være med til at fejre vores lille guldklump. Eller ja lille er han jo ikke længere. Han rundede 1/2 år i sidste uge og vægten har passeret 7,5 kg, så det går absolut fremad. 

Silas er stadig ikke helt på toppen. Han har ikke været i vuggestue lidt over 2 uger nu. Vi vil gerne lige have ham lidt mere på højkant, inden vi sender ham af sted. Hans hosten er helt tosset for tiden. og han har indimellem svært ved at trække vejret netop fordi han hoster. I nat måtte jeg tage ham op og tage ham med over i vores seng (ja, så vi sov 2 voksne og 2 børn i vores dobbeltseng, og der var ikke meget plads at give af, vil jeg godt lige sige), og der faldt han hurtigt i søvn, men jeg var ikke i tvivl om at  han trak vejret, for han trak vejret meget tungt. Håber snart han er rask igen, for det her er altså ikke sjovt. Og jeg håber han har det så nogenlunde til barnedåben - ellers bliver det en lang dag, så kryds lige fingre ☺

Og så lige et billede af søndagens midtpunkt... vores lille charmetrold. Han er simpelthen så skøn.  

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...