torsdag den 22. marts 2018

30 uger i dag

I morges vågnede jeg op til en email, som fortalte at Silas i dag er 30 uger. Kan slet ikke forstå, det allerede er 30 uger siden, jeg lå på Kolding Sygehus og fik beskeden om akut kejsersnit og blot nogle timer senere, lå med den bedste følelse af dem alle - nemlig følelsen af at være blevet mor. 

På lørdag bliver min lille mus 7 måneder.. det er jo slet ikke til at forstå. 

Har altid, når andre har sagt at tiden ændrer sig når man får børn, tænkt at det var godt med dem, men nu må jeg så erkende, at de havde ret. Tid ER virkelig en anden faktor, når man har sådan en lille størrelse i huset. 

Jeg er jo med i en terminsgruppe på facebook, og det er sjovt at følge med i udviklingen af alle de små, som vi har fulgt fra de lå i maverne og ja nærmest kun var en positiv graviditetstest endnu. Når man ser alle de skønne børn, så er det sjovt at se, hvor forskellige steder de egentlig er i deres motoriske udvikling. 

Silas er ikke helt begyndt at kravle endnu, men han begynder at lægge an til det, og han bliver så sur, når han ikke helt kan få arme og ben til at samarbejde. Men altså hallo lille mand, det skal nok komme, når du blot fortsætter med at øve dig. 

Min barsel slutter jo om små 4 måneder, og jeg kan godt mærke jeg er begyndt at blive lidt nervøs over, hvad der skal ske, når jeg "skal i gang" igen. Siger til mig selv, at det skal jeg ikke bekymre mig om nu, men det er nu altså lidt svært. 




fredag den 16. marts 2018

Allerede fredag igen

Så er det allerede fredag igen.. synes virkelig dagene flyver af sted for tiden... om 14 dage er det allerede påske. 

Silas er heldigvis næsten helt rask igen, så der er fuld gang i ham herhjemme. Han er ved at begynde så småt på at lægge lidt an til at skulle kravle på et eller andet tidspunkt - hvor er min lille baby blevet af - men han kan endnu ikke helt knække koden til at flytte arm og ben på samme tid, og han bliver noget så sur indimellem, når det ikke lige vil som han vil. 

Sad forleden og kiggede billeder på computeren (hvor jeg har ALLE billeder fra både kamera og mobil), og man kan godt se at antallet af taget billeder eksploderede, da Silas kom til verden. Altså, jeg har jo altid godt kunne lide at tage billeder, men det månedlige antal billeder er godt nok doblet op mere end 2 eller 3 gange siden vi fik ham. Og sådan skal det jo bare være - sådan er det altså at få børn. 

Det er helt vildt at tænke på, at der nu "kun er lidt over 4 måneder tilbage af min barsel.. hvad der skal ske bagefter, det ved jeg ikke endnu. Kommer tilbage til "min gamle" sagsbehandler, og så må vi se, hvad vi finder ud af. Men indtil da skal jeg bare nyde tiden herhjemme med banditten ☺

onsdag den 14. marts 2018

Må nok hellere komme lidt ind i kampen igen

Det er nu efterhånden allerede en uge siden, jeg bloggede sidst... dagene flyver simpelthen af sted når man har en lille i huset, og der er hele tiden noget at se til.

Vi begynder så småt alle sammen at være ovre sygdom, men der er lige lidt, der hænger ved, som bare ikke vil slippe, men mon ikke der er håb forude.

Jeg nyder hver dag med Silas, selv om han har været ekstremt pylret mens han har været syg. Han har været en rigtig mor-dreng, men på den anden side, så har det jo bare givet anledning til at ligge på sofaen og putte med ham en stor del af dagen - så helt skidt er det jo ikke, og tvivler stærkt på, at der er nogen der render med opvask eller vasketøj, hvis jeg ikke lige når at tage det den ene dag. Silas er trods alt det vigtigste.

Han er heldigvis begyndt at tage lidt længere lure om dagen igen nu her. Han havde en periode, hvor han under ingen omstændigheder ville sove mere end 15-20 minutter ad gangen og så heller ikke mere end 2 måske 3 gange om dagen, men det er heldigvis begyndt at vende igen.

Ellers sker der ikke det vilde her på matriklen... vi glæder os helt vildt til foråret for alvor gør sit indtog, og det ikke bare er sådan noget halvt om halvt noget. Er snart ved at være noget så træt af vinter og kulde. 



onsdag den 7. marts 2018

Tiden går - og Silas bliver større (surprise surprise)

Forrige lørdag fyldte Silas et halvt år - min store dreng... indenfor de sidste par måneder er der sket så meget udviklingsmæssigt med ham, og det er skønt at følge.

Jeg elsker at være hans mor - elsker at kigge på ham og vide han er min.

Han er begyndt at sidde lidt i højstol indimellem, når han skal have mos eller grød at spise, og han hygger sig med det... selv om han indimellem har mere travlt med at følge med i alt muligt andet end, hvor skeen med mad befinder sig - man er vel ikke nysgerrig for ingenting *haha*.

Vi arbejder nu frem mod, at han lærer at kravle... han er begyndt at møvre sig stille og roligt frem, når vi holder en hånd mod hans fødder, når han ligger på gulvet eller på sofaen, så han er begyndt at finde stillingen, han skal bare lige finde ud af den med at hænder og ben skal samarbejde lidt, når man skal fremad... men mon ikke også nok det kommer før eller siden. 

Vi har en billedramme, hvor vi hver måned sætter et billede ind på hans månedsdag, og det er sjovt at se, hvor meget han har forandret sig bare på det første halve år. Han er skøn - ingen tvivl om det, og alle, der ser ham, synes han er så skøn, så det er ikke kun mor og far her, som er lidt forudindtagede fordi det jo er VORES søn - der er noget om snakken ☺


En tiltrængt pause

Den opmærksomme læser/følger vil nok have opdaget, at jeg har haft taget en (velfortjent) pause fra onlinelivet - og det gælder mere eller mindre alle online steder. 

Jeg nåede et punkt, hvor det at være online på diverse sociale medier et eller andet sted hang mig langt ud af halsen, og så tog jeg beslutningen om at sætte online tilværelsen lidt på standby. 

Silas blev jo syg ugen efter barnedåben, og det er faktisk først nu - mere end 4 uger senere - han begynder at være bare en smule mere frisk. Det har været en ordentlig omgang, og i forrige uge rundede vi atter vagtlægen, som sendte os en tur på børnemodtagelsen. De nåede frem til, at han efter al sandsynlighed, var ramt af rs virus, men de ville ikke rigtig gøre så meget ved ham derinde, så vi fik en åben indlæggelse med besked på at komme ind med det samme, hvis der skete forværring i hans tilstand. 

Han fik det ikke værre, men heller ikke decideret bedre, så vi fulgte alle de råd sygeplejerskerne havde givet os, og så var det ellers bare at se tiden an. 

De sidste par dage er det så endelig så småt begyndt at gå bedre, og han er kvikket lidt mere op, så det er jo skønt. Synes godt nok også de sidste 4 uger har været LANGE!!! Han har sovet minimalt, og om natten har han allerhelst ville sove ved sin mor, så det er begrænset hvad jeg har fået af søvn, men jeg klarer mig nu nok. 


onsdag den 14. februar 2018

Hårdt ramt

Som jeg skrev for en lille uges tid siden, så har Silas været godt og grundigt syg. OG han er stadig ikke på toppen. Han er godt nok hårdt ramt min lille mus.. Feberen er heldigvis væk, men han hoster stadig og kaster slim op. Og om natten stopper hans næse hele tiden, så han vågner, fordi han ikke kan få luft.

Jeg hader, når jeg selv er syg, men jeg hader dælme endnu mere, når Silas er syg.

Forleden aften sad vi og så et eller andet i fjernsynet og pludselig hev Silas efter vejret. Bent skyndte sig at få Silas vendt om på maven mens han masserede ham på ryggen og så kastede han op ud over Bent og ud over gulvet. Men det hjalp, og han kunne få vejret igen.

Men heldigvis begynder der at være fremgang. 

Bent er så også blevet ramt af den skrækkelige mandeinfluenza. Han vågnede i går morges og havde det virkelig dårligt, så han måtte melde sig syg på arbejde. Han lå så også i sengen størstedelen af dagen i går, og han er stadig langt fra på toppen. Men vi må jo bare tage en dag ad gangen og håbe de begge snart er helt på toppen igen. Og så håber jeg (7-9-13) at jeg IKKE bliver ramt. 

onsdag den 7. februar 2018

Fraværende

Jeg ved, jeg har været pænt fraværende den senere tid, og ja en af grundene er at jeg ikke rigtig har følt for at blogge - ja for at være online i det hele taget. Og så er det bedre at tage en pause fra det. 

En anden grund er, at vi havde barnedåb sidste søndag, og det krævede en del tid... der var meget der skulle laves og ordnes, så når jeg endelig kom ned og sidde om aftenen, så gad jeg ikke tænde computeren. 

Har i dag lagt et længere indlæg op om barnedåben , så det kan I jo læse hvis I har lyst. 

Silas har været syg siden i torsdag - sådan rigtig forkølet med feber, stoppet næse og hoste. Vi har været ved vagtlægen med ham, men det var "bare" en virus mente han. Men det ændrer ikke på, at det er enormt hårdt med sådan en syg lille en i huset. De fleste dage har han simpelthen været så ked af det, og han har hostet og hostet og grædt og grædt lidt mere. Og når han endelig har sovet, har det måske været 20-30 minutter og så er han vågnet igen. Og så er det startet forfra igen. Fra torsdag til i nat har jeg max sovet 2-3 timer hver nat. Jeg vågner hver gang han hoster, for han hoster så meget, at han har svært ved at trække vejret indimellem, og så vil han allerhelst sove ovre ved sin mor, så det får han selvfølgelig lov til.  

Normalt, ville jeg snuppe en lur sammen med ham i løbet af dagen, men når han er syg, har jeg altså svært ved at lægge mig til at sove - kald mig bare hønemor -, men jeg skal helst kunne holde øje med om alt er ok med ham. 

Og eftersom Bent startede i praktik i går, så er der bare mig til at kigge efter Silas. Og det tager hårdt på kræfterne. Kan godt mærke at 2-3 timers søvn er meget i underkanten for mig, men jeg kæmper mig alligevel igennem dagene, og så længe der er fremgang at spore i Silas' helbred, så er jeg fortrøstningsfuld. 

Barnedåb

Sidste søndag var det endelig så vidt, at vores lille vidunder skulle døbes.

Vi havde lejet et festlokale gennem 3F her i Vamdrup, hvor vi så holdt festen. Vi fik nøglen fredag, så det meste af fredag og lørdag gik med at sætte borde op, dække borde og ordne alt mad klar. Og selv om det var noget af et arbejde, men sådan er det jo, når man gerne vil lave alt sammen selv ☺

Men vi fik da ordnet alt, og da vi kørte fra lokalet lørdag aften, var alt klar og vi skulle bare møde op og gå i gang med at varme mad søndag efter kirke.

Søndag morgen ringede vækkeuret 7:30 - Silas skulle have grød at spise, så det skulle jeg jo lige have lavet. Bent stod op sammen med mig, men Silas sov videre, så ham lod vi sove lidt længere.. han havde været vågen en del gange om natten, så han havde brug for alt den søvn, han kunne få inden.

Han vågnede dog allerede mens vi var ved at lave hans mad, så vi havde god tid til at få spist morgenmad og sidde og hygge os, inden vi skulle til at gøre os færdige.

Vi skulle være i kirken kl. 10, så kl. 9:30 kørte vi hjemmefra, for vi havde lige et par enkelte ting, som vi havde glemt at lægge af oppe i festlokalet, så det kunne vi lige gøre inden vi kørte i kirke. Vi var henne i kirken ved 9:50 tiden, så vi gik ind i kirken, hvor Silas fandt det virkelig spændende at kigge på alle de skinnende ting og sager. Kirketjeneren syntes at Silas var så sød, så vi skulle endelig bare gå rundt og kigge og lade ham mærke på nogle af tingene...

Gæsterne ankom stille og roligt - min bror, mine forældre og mine forældre gamle nabo ankom som de første efter os, for min bror skulle være gudfar og dermed bære Silas. Selve gudstjenesten startede kl. 10:30, og Silas klarede det så flot. Han sad ved Onkel hele tiden og ikke på et eneste tidspunkt græd han. Da han fik vand på hovedet lå han bare og smilte til min bror og præsten og selv præsten kunne jo ikke stå for ham.

Det tog en lille time i kirken og derefter fik vi så taget lidt billeder, mens størstedelen af gæsterne kørte op i festlokalet. Mine forældre var kørt op i festlokalet, så min mor kunne begynde at varme maden. Vi var selv oppe i festlokalet ved 11:45 tiden og så var det ellers i gang med at få alt maden anrettet.

Vi havde valgt at lave buffet med alverdens forskelligt mad, så der var noget for enhver smag. Alle gæsterne var inviteret til kl. 12:30, og mens vi fik styr på det sidste mad, så blev gæsterne sat i gang med en lille leg. Inde i min terminsgruppe var der én der havde lavet et stykke papir, hvor man skulle gætte, hvordan Silas er og ser ud, når han bliver 18. Jeg syntes det var så god en ide, at jeg valgte selv at bruge den til Silas' barnedåb. Og efter, hvad jeg kunne høre, så syntes folk det var et sjovt "indslag".

Festen forløb lige efter bogen. Folk var glade, der var god stemning og ja vi hyggede os. Gæsterne brød stille og roligt op, og vi fik gjort rent inden vi afleverede nøglerne og kørte hjem. Vi var herhjemme kl. 19:45, godt brugte efter en helt vidunderlig dag.

Silas havde simpelthen fået så mange gode gaver, så vi brugte lige lidt tid om aftenen på at beundre alle de fine ting. 

tirsdag den 30. januar 2018

Ugen der gik - uge 4

Sidste uge var en hektisk uge, og den endte med den bedste barnedåb i søndags (ja, datoen har af visse årsager været holdt hemmeligt herinde, for at uvedkommende ikke skulle finde på at dukke op i kirken). 
  • En del af sidste uge gik med at få styr på alle de sidste ting til barnedåben. Det sidste mad skulle laves, der skulle laves bordkort, en sang fra Silas, en lille leg til alle gæster skulle klares. Så der var nok at se til. 
  • Bent er i gang med at tage kørekort, og han var i kravlegård i tirsdags. 
  • Silas var ved læge til 5  måneders vaccination. 
  • Jeg var ved frisør - og er nu indehaver af en skulderlang etageklippet "page". 
  • Fredag hentede vi nøglerne til festlokalet, hvor barnedåben skulle holdes, og så gik vi ellers i gang med at køre alle tingene derop. 
  • Lørdag fik vi dækket alle bordene og kørt alt det sidste mad derop, så vi var klar til søndag. 
  • Søndag morgen skulle vi være i kirken kl. 10, så vi var tidligt oppe. Barnedåben startede kl. 10:30 og efterfølgende holdt vi fest. 

mandag den 29. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 29

Et billede af noget, jeg har lavet: 
Til jul bandt jeg 2 ens kranse til kirkegårdene - en til min mormors gravsted og en til der, hvor min farmor, farfar og faster ligger. 


søndag den 28. januar 2018

lørdag den 27. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 27

Et billede, jeg har taget og synes godt om: 
Billedet her er taget i maj, hvor vi havde en dag med rigtig dejlig solskin. Bent ordnede have den dag, og Bimmer, Shang og jeg hyggede på græsplænen. Jeg fik taget dette pletskud af Bimmer. 


fredag den 26. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 26

Et billede fra en højtid: 
Tror billedet siger sig selv... det blev taget juleaften, hvor Silas blev 4 måneder. 


torsdag den 25. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 25

Et billede som giver mig lyst til sne: 
Vi har jo et grantræ ude i haven, som vi pynter med lys, stjerne og røde kugler hvert år til jul. Sidste år var jo ingen undtagelse, og da det havde sneet, var det lidt for hyggeligt til ikke lige at skynde sig at tage et billede. 


onsdag den 24. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 24

Et billede fra min fødselsdag: 
Jeg fik ikke taget mere end 2 billeder til min fødselsdag, så det bliver dette fra morgenbordet, jeg har valgt at vise. Billedet blev taget inden morgenmaden kom på bordet. 

tirsdag den 23. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 23

Et billede af et dyr: 
Vi plejer at lave is til hundene hver sommer, og det gjorde vi selvfølgelig også sidste år. Her står Bimmer (bagerst) og Shang og venter troligt på at Bent får isene ud til dem. 


mandag den 22. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 22

D. 22. mangler også i denne challenge, og i 2014 udgaven, blev det besluttet, at vi selv måtte vælge et emne til denne dag. 

Jeg har derfor i år valgt at dagens billede skal være: Et billede der har stor betydning for mig. 
Min mormor døde, som nogle af jer ved, i december 2016, men hendes urne kom først i jorden i januar sidste år - dagen inden mor skulle opereres. Mor fik æren af at sætte hende i jorden, og dette billede, som jeg tog da urnen var sat ned, har stor betydning for mig. Det er ligesom det uigenkaldeligt sidste farvel ❤


søndag den 21. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 21

Et billede fra en af mine oplevelser: 
Det var stærkt begrænset, hvad jeg oplevede af ting og sager sidste år. Bækkenløsningen og den kraftige kvalme gjorde, at jeg en stor del af sidste år egentlig bare gik herhjemme og plejede mig selv. Men jeg har alligevel valgt et billede til dagen i dag, som mange nok vil undre sig over.
Jeg har valgt et billede fra, da mor lå på sygehuset sidste år efter hun var blevet opereret. Det var rigtig søde sygeplejersker, der passede hende, og en af dagene derovre, kom en af sygeplejerskerne ind med kage til min mor, min far, min bror og jeg. Normalt var det kun mor, som måtte få, men hun syntes, at vi andre også skulle have, nu hvor vi kørte den lange vej hver dag.  


lørdag den 20. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 20

Et billede der er taget ude i byen
Billedet er taget i august, da der var Crazy Hours her i Vamdrup. Som altid var der livemusik nede på Torvet. 


fredag den 19. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 19

Et billede, som giver mig følelsen af forår
Billedet er taget i april sidste år, da vores japanske kirsebærtræ begyndte at springe ud. 


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...