Viser opslag med etiketten Åh disse minder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Åh disse minder. Vis alle opslag

fredag den 19. juni 2015

Hvor er tiden blevet af

I eftermiddags slog det mig lige pludselig...

I dag var det 13 år siden jeg blev student... 13 år... ej men helt ærligt, hvor er tiden blevet af... jeg føler det absolut ikke som 13 år siden.. 

Men den er god nok... d. 19. juni 2002 gik jeg op til min sidste eksamen på HH og bestod, så huen kunne komme på :) 


tirsdag den 30. december 2014

Årets næstsidste dag

I dag er det næstsidste dag i 2014... et år, der er gået ufatteligt hurtigt, og hvor vi har oplevet utrolig mange op- og nedture...

Jeg kom i dag til at tænke på, at vi for et år siden var ved at flytte ind og 100% indrette vores hjem, det hjem, der skulle rumme vores lille familie... i dag har Bent og jeg dækket op til en nytårsaften i vores hjem... en nytårsaften uden Jessica.... og jeg har nydt det...

Jeg har nydt det sidste halve års tid... og jeg er i dag nået til det punkt, hvor jeg kan sige jeg savner ikke Jessica, og jeg vil aldrig turde lukke hende ind i mit liv igen.. så stærk er jeg trods alt blevet...  jeg er udmærket klar over, at mange vil sige: "jamen hun er jo kun et barn... hun har det ikke nemt" osv... Men helt ærligt, så er jeg ligeglad... hun ved sq udmærket, hvad det er for noget lort hun render og laver, og hun skal ikke ødelægge mit liv mere end hun allerede har været ved at gøre!!!

I en alder af 32 (snart 33) må det være på tide, at jeg begynder nyde livet 100%.. det er vist ikke for meget at ønske...

Men når det så er sagt, så glæder jeg mig til et nyt år begynder... jeg starter ganske vist året på penicillin, men sådan er det... Havde vagtlægen ude i går, da min feber efter næsten 5 dage stadig ikke ville falde... vagtlægen ordinerede penicillin uden at tøve, da han mærkede, hvor varm jeg var over hele kroppen, så jeg ved hvad jeg skal indtage de næste 10 dage... så er det da heldigt, jeg ikke havde planlagt at drikke noget særligt i morgen... dog skal jeg altså have et glas Verdi kl. 24 - det er der ingen, der får lov til at tage fra mig :)

Har i dag fået pakket et par kasser julepynt væk, for at gøre plads til lidt nytårspynt... nu når vi skal være hjemme, så må der godt gøres lidt ud af det...

Men der er stadig meget julepynt oppe herhjemme... men det får lov til at blive oppe indtil weekenden, før kommer det ikke ned... vores juletræ står også stadig i stuen... Normalt har vi julepynten oppe indtil Hellig Tre Kongersdag, men i år kommer det ned lidt før :) det gør nok heller ikke noget...

Nå, vil have lavet citronfromagen og stillet den ud i værkstedet :)

lørdag den 27. december 2014

Jule Blog Challenge 27. december

Top 10 over december minder fra i år:

1: Var d. 6. December i år med Bent på endagstur i København, hvor vi bl.a så Jul i Tivoli.
2: Har i år haft den mest afslappende juleaften i mange år.
3: I går d. 26. var det 7 år siden Bent og jeg fandt sammen første gang.
4: Roen indfandt sig i denne måned, da sagen om Jessica blev afsluttet.
5: På trods af julegodter osv har jeg tabt mig i december.
6: Jeg har igen i år været en del af  Jeanettes Blogger Advent, og har fået de dejligste gaver.
7: I år har vi for en gangs skyld haft en jul, hvor vi ikke har været omgivet af flytterod.
8: Har nydt at være omgivet af folk, som jeg ved holder af mig.
9: Var til en fantastisk julekoncert med Stig Rossen og Maria Lucia... sikke fantastiske stemmer.
10: Glæder mig til nytårsaften :-)

mandag den 15. december 2014

Jule Blog Challenge 15. december


Er ikke sikker på, hvornår disse 2 billeder stammer fra, men gætter på at dette er fra omkring 1985. Det var mens vi boede på Tvedvej, og der flyttede vi fra i 1986, så det passer vel godt nok med at jeg på billedet er omkring 3 år. 

Dette billede er taget hjemme hos min farmor og farfar. Jeg vil gætte på at det er fra omkring 1987-1988, men jeg er dog ikke sikker. Men fin er jeg da i min røde kjole :)

fredag den 12. december 2014

12. december

I dag har jeg valgt at fortælle lidt om nogle af de ting, som jeg husker mest fra julen, da jeg var mindre....

Når vi holdt jul ude ved min mormor og morfar var vi altid rigtig mange (min mor er 1 ud af 10 børn)... Vi mødtes som regel derude om eftermiddagen, og alle os børn sad og så Disney's Juleshow, mens der blev lavet mad og dækket borde (der blev tit dækket op i flere værelser, fordi var så mange)... Når vi så havde spist, vaskede kvinderne op, mens mændende snakkede og underholdt os unger... for vi måtte IKKE komme ind i stuen til juletræet, da der var levende lys på og de skulle alle tændes inden vi skulle danse om juletræet... 
Når vi så havde danset om juletræet, kom julemanden som regel på besøg med en gave til alle os børn.. og når han så havde snakket med os allesammen ønskede han alle glædelig jul inden han tog af sted igen. Jeg husker især et år, hvor det pludselig ringede på døren og INGEN af os børn turde gå ud og åbne.... men de voksne ville selvfølgelig have at netop en af os børn skulle åbne døren for julemanden... Det endte så med at min ene kusine og mig gik ud og åbnede, og lige så snart vi så det var julemanden og han stod og sagde "Ho ho ho, er der mon nogle artige børn til stede i dag", så fik vi ellers travlt med at komme ind i stuen igen.. 
Derefter blev der uddelt gaver, og som regel var der flere, der delte gaverne ud, for det var jo ikke unormalt der var langt over 100 gaver, der skulle deles ud... 

Hjemme ved min farmor og farfar foregik det lidt anderledes... Her tog vi som regel også hjem om eftermiddagen... Disney's juleshow var også her på programmet... Når vi havde spist, skulle der vaskes op og imens fik os 4 børnebørn samt min farfar lov til at lægge gaver ind under træet (indtil dette tidspunkt lå de inde i min farmor og farfars soveværelse, for os unger måtte ikke lure i gaverne før tid). Omkring dette tidspunkt kom julemanden på besøg  med gaver til os... rigtig hyggeligt...  Når vi så var klar til det, satte vi os ind i deres "lillestue", hvor juletræet stod, og så sang vi nogle forskellige julesange inden gaverne skulle deles ud. Aftenen sluttede af med  at vi fik rugbrød med forskelligt pålæg på (leverpostej, and, steg, sylte, rullepølse). Og der kunne altid klemmes en ekstra bid ned - selv om man havde proppet sig under middagen. 

lørdag den 6. december 2014

6. december

I dag vil jeg fortælle lidt mere om nogle af alle de minder (både positive og negative) jeg har fra december måned fra min barndom og til i dag:

  • Da jeg var lille, var jeg en værre pilfinger, hvilket naturligvis ikke stoppede selv om det var december. Det resulterede i at mine forældre satte nogle søm i væggen i stuen og bandt juletræet fast til dem. For ellers væltede jeg simpelthen juletræet. 

  • Jeg har siden jeg selv begyndte at købe julegaver, foretrukket selv at pakke dem ind. Så jeg sidder gerne og bruger flere timer på at pakke gaver ind. Det år jeg lærte Bent at kende, sad jeg og sms'ede, mens jeg pakkede gaver ind. Da jeg var næsten færdig med alle gaver, kunne jeg ikke finde min mobil. Jeg kunne høre den vibrerede, men kunne ikke finde den... det viste sig så, at den lå i en af gaverne, som jeg lige havde pakket ind... Flot Mette.... Så jeg måtte have lidt ekstra indpakning det år :) 

  • Vi har ofte, mens min bror og jeg var små, været nede på havnen i Kolding og tage imod julemanden når han ankom til Kolding. Derefter gik man i samlet trop ned til rådhuspladsen, hvor juletræet skulle tændes. Det er rigtig hyggelig ting at gøre synes jeg, og får jeg nogensinde børn er det da helt klart også en ting, som jeg ville gøre med dem. Lidt af det samme foregår her i Vamdrup. Dog er forskellen, at julemanden ankommer oppe i hallen, hvor der er julemesse. Fra hallen er der fakkeltog, hvor julemanden og hans kone kommer bagerst i en kane, ned til Torvet hvor juletræet skal tændes. 

  • Vi har altid brugt rigtig meget tid på at bage og lave konfekt. Dette er også en af de ting, Bent og mig prioriterer højt, nu hvor vi bor sammen... og vi står gerne og laver det sammen, og vi hygger os virkelig med det. 

  • 1. december 1994 døde min farmor om morgenen. Jeg følte virkelig hele min verden ramlede det år, og jeg havde slet ikke lyst til at holde jul. Det sagde mig ikke noget at pynte op, det sagde mig ikke noget at åbne julekalendere og sådan noget. I det hele taget var julen det år, bare noget, der skulle overståes så jeg kunne komme videre. Da det endelig blev juleaften, manglede jeg virkelig min farmor, og jeg lovede mig selv at julen aldrig skulle være det samme for mig længere - men det løfte kunne jeg ikke holde... I dag er jeg lige så glad for julen, som jeg var inden hendes død. Jeg savner hende stadig juleaften, men så tager jeg på kirkegården og lægger en krans og tænder et lys og ønsker hende og min farfar en rigtig glædelig jul - og det hjælper mig :)

  • Da min lillebror ikke var mere end måske 3 år, havde vi jo naturligvis chokoladejulekalendere hængende ude i køkkenet. En morgen da jeg kom ud, var min fjernet fra væggen og det fik mig til at begynde at græde.. Da jeg så satte mig på min stol for at få morgenmad, lå der noget under min hynde... Da jeg kiggede hvad det var, var det en TØMT chokoladejulekalender... Jeg begyndte at græde endnu mere og skælde ud, for "Hvem fanden havde bare ædt mit chokolade". Jeg opdagede så at det slet ikke var min julekalender (der var forskellige motiver på min brors og min kalender). Så det var selvfølgelig min bror, som havde spist alt chokoladen i sin kalender, og så lagt den under min stol, og flyttet min kalender over på hans side af væggen... Jeg syntes dog det var lidt synd, hvis han ikke havde nogen chokoladekalender, så jeg sad og lagde chokoladeknapper ind bag hver låge, og lukkede lågerne til igen. Så flink jeg var :)

Har I nogle sjove minder, som I har lyst til at dele??

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...