lørdag den 4. januar 2020

Farvel 2019 - goddag 2020

Ja, så er vi allerede 3 dage inde i det nye år. Vi skal nu vænne os til at skrive 2020 i stedet for 2019.

Håber I alle kom godt ind i det nye år - uden nogen skader. Her havde vi en stille og rolig nytårsaften med mine forældre, min bror og min onkel.

Vi fik en masse god mad, og ellers hyggede vi os bare. Jeg var dog nødt til at gå i seng ved 9 tiden, fordi jeg simpelthen havde den vildeste hovedpine (har været stresset i små 14 dage nu, og det har sat sig som en nærmest kronisk hovedpine), vågnede så lige kort og sov så videre igen. Men da klokken var et minut over midnat vågnede jeg, så jeg fik sagt godt nytår, og fik en lille slurk champagne.

Mine forældre og bror kørte ved 00:50 tiden, og så fik Bent og jeg ryddet op inden vi satte os med en kop kaffe, og jeg så kort efter gik i seng igen.

Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er 2020. Synes lige vi er kommet ind i 2019, men ja, året er jo bare fløjet af sted, og vi er j bare fulgt med - uanset hvad året end har budt på. 

Én ting, jeg dog skal indrømme er, at siden vi har fået børn, så er tid en helt anden størrelse end den har været hidtil. Jeg behøver bare kigge på de 2 skønheder, som jeg har sat i verden og følge deres udvikling, så kan jeg se, hvor hurtigt tiden går. 

En af dagene, hvor jeg har lidt tid, vil jeg lige komme med et indlæg om vores juleaften - det plejer jeg jo ☺



mandag den 30. december 2019

Året der gik - 2019

Så er endnu et år ved at være omme, og det er atter tid til at gøre status med et af disse "Året der gik" indlæg.

Januar:
  • Silas startede i vuggestue, og han havde ikke været i gang i mere end en lille uge, før jeg måtte tilbringe et par dage på børneafdelingen med ham. Det første døgn tilbragte vi i isolation, da lægerne mistænkte, at vores lille mus havde meningitis. Det viste sig dog heldigvis, at det "kun" var hans astmatisk bronkitis, som voldte problemer. 
  • Vi malede gangen herhjemme - det trængte det til, og det lysnede. 
  • Det sidste til Niclas' barnedåb skulle lige ordnes. 
  • Niclas blev et halvt år, og han skulle selvfølgelig have en gave - ligesom Silas også fik, da han rundede et halvt år. 
  • Silas lavede sin første tegning (og den står selvfølgelig i glas og ramme i stuen). 
  • Bent startede med at tage kørekort. 
  • Niclas blev døbt, og han fik (ligesom sin storebror) en helt fantastisk fest, hvor han blev fejret efter alle kunstens regler. 
Februar: 
  • De første spæde forårstegn viste sig, og vi tilbragte en del timer ude i haven (godt pakkede ind i flyverdragter, vinterjakker osv).
  • Det skred fremad med Bents kørekort. 
  • Niclas var til første kontrol på børneambulatoriet (fordi han er født før uge 32), og de var ovenud tilfredse med ham. Den læge, som stod for undersøgelsen, var den læge, som primært havde haft os på stuegang, dengang vi var indlagt, og han var dybt imponeret over, hvor langt han var og hvor dejlig en dreng han er. Og i samme ombæring fik jeg også ros for mit store arbejde, mens vi var indlagte, så det var skønt. 
Marts: 
  • Silas var med til sin første fastelavn i vuggestuen. Han var klædt ud som den sødeste lille turkise CareBear. 
  • Min bror havde fødselsdag, og han skulle selvfølgelig fejres. Han er blevet lidt mere interesseret i at holde fødselsdag, efter vi har fået Silas og Niclas.
  • Bent var til teoriprøve og tog den i første hug - og ja, jeg er stolt af ham. 
  • Vi tilbragte atter mange timer i haven (jeg elsker vores have, og jeg ville ikke undvære den for noget i verden). 
  • Jeg hjalp Bent med at komme i kontakt med en af hans gamle venner, som han ikke har set siden han boede på Amager (små 20 år siden). 
April: 
  • April måned var en travl måned herhjemme. Måneden startede med at vi var til guldbryllup. Det var en skøn dag. 
  • Ugen efter stod den så på kobberbryllup ved min kusine og hendes mand. Det var også på min fødselsdag, men jeg mente godt, jeg kunne vente en dag med at blive fejret. 
  • Jeg blev et år ældre (no surprise), og vi holdt stille og rolig fødselsdag herhjemme. 
  • Det var påske, hvor vi kom lidt i gang med at gøre haven klar til foråret. 
  • Bent bestod sin køreprøve og kunne endelig sige, at han havde kørekort. 
Maj: 
  • Bent startede som afløser på containerpladsen. Og det betød mange vagter den første tid. 
  • Vi oplevede alle forældres mareridt, da Niclas en aften pludselig gik i feberkrampe - uden nogen foregående sygdom. Det resulterede i en overnatning på børneafdelingen. 
  • Fætter BR i Kolding åbnede igen efter sidste års konkurs. Vi var naturligvis derinde, hvor vi også fik købt lidt gaver. 
  • Det var Mors dag, hvor jeg atter blev forkælet af mine 2 guldklumper. 
  • Vi tog en eftermiddag ud af kalenderen og tog begge drenge med i Legeparken i Kolding. Det var det helt store hit, og om aftenen havde vi  trætte drenge. 
  • Inden måneden var omme, havde Silas også været en tur omkring børneafdelingen - dog kun til tjek - fordi hans astmatisk bronkitis gik helt amok igen.
Juni: 
  • Juni blev måneden, hvor Niclas startede i vuggestue. Han faldt ret hurtigt til, så det var kun dejligt. Han startede op med "kun" en times tid om dagen - det er et af de hensyn, som vi skal tage til ham pga. han er præmature. Men hellere det går i hans tempo, fremfor at han knækker, så vi har en totalt overstimuleret dreng om aftenen. Det gik dog over al forventning - tror også det hjalp lidt på det, at storebror er lige inde på den anden side af døren, og indimellem kom ind og kiggede til ham. 
  • Bent arbejdede, arbejdede og arbejdede lidt mere. 
  • Bent var på gift kursus i Fredericia 2 dage, og den ene af dagene tog vi så på familietur til Ikea. 
  • Måneden bød endda på 2 Ikea ture, for vi glemte at købe noget, da vi var derovre, så Silas, Niclas og jeg tog min mor med derover for at få styret den sidste shoppe lyst. 
  • Inden vi helt kunne vinke farvel til Juni måtte Silas og jeg atter tilbringe en nat på børneafdelingen (tror efterhånden vi burde have klippekort derover til - et 10turs kort er i hvert fald ikke nok). 
Juli: 
  • Det blev juli, og måneden startede med at Niclas var hjemme et par dage, da han havde fået en ordentlig omgang øjenbetændelse. 
  • Silas og jeg var en tur i Vejen og hygge med et par stykker fra min terminsgruppe - det var rigtig hyggeligt.
  • Niclas fyldte 1 år - og så skulle han selvfølgelig også fejres i vuggestuen. Vi havde bagt en blå giftkage med glasur, og det var et hit ved de små poder. 
  • Vi fik også fejret Niclas herhjemme - helt underligt at der nu var 2 drenge på 1 år i huset.   
  • Endelig - efter 5 år - blev det atter tid til at tage på camping ved Skiveren. Vi tilbragte den skønneste uge i det nordjyske i en dejlig campinghytte, og ungerne nød det i fulde drag. 
August: 
  • Vi kom hjem fra ferie i starten af august. Ikke at vi ikke kunne være blevet deroppe en uge mere, for det kunne vi sagtens, men Bent  havde ikke ferie mere end 1 uge. 
  • Begge unger var ved tandlægen, og det klarede de faktisk rigtig flot. 
  • Både min mor og far havde fødselsdag, så de skulle da også fejres (også selv om min far havde fødselsdag dagen inden, vi kom hjem fra Skiveren). 
  • Silas fyldte 2, og selvfølgelig skulle han også fejres. Det startede med fejring i vuggestuen fredag, fejring af mormor, morfar og onkel om lørdagen og så sluttede weekenden af med, at vi havde mine 2 veninder (faddere til begge drenge) og deres mænd og børn til fælles fødselsdag for drengene. Efter sådan en weekend, var vi godt bombede. 
  • Vi var til sommerfest i vuggestuen. Det var faktisk rigtig hyggeligt - på trods af at angsten meldte sig et par gange undervejs. 
September: 
  • Bent arbejdede en stor del af september måned, så det var ikke fordi vi lavede en hulens masse. 
  •  Jeg rendte en del til lægen, da mit blodtryk stadig ikke kunne komme under kontrol. 
  • Silas var ved ørelægen, hvor det blev konstateret, at han havde væske på begge ører, så han skulle tjekkes en ekstra gang, men at vi dog skulle forberede os på, at han skulle have dræn i begge ører. 
  • Niclas begyndte endelig at kravle rigtigt, og der var fart over feltet ved den lille mand. 
Oktober: 
  • Bent havde fødselsdag, og selv om han skulle på arbejde, så fik vi alligevel fejret ham. 
  • Silas var ved ørelægen, og han fik tid til dræn senere i oktober. 
  • Både Silas og Niclas var omkring børneambulatoriet til tjek. Silas fordi den læge, han var inde ved til 2 års undersøgelse, var nervøs fordi hun mente han var stærkt undervægtig. Og Niclas var til det obligatoriske tjek pga han er født før uge 32. Begge drenge klarede sygehus besøgene til UG - Silas blev afsluttet og Niclas får ny tid en gang næste år. 
  • Vi tog en hyggedag i Ikea med begge drenge. Det var et stort hit ved begge 2 (tror de ligner deres mor). 
  • Drengene skulle fotograferes i vuggestuen - og eftersom moren kender især Silas, når der skal tages billeder, var jeg en anelse nervøs for, hvordan det ville komme til at gå. 
  • Silas fik langt om længe dræn i begge ører. Det var virkelig en lettelse at se, hvor meget gavn han havde af det. 
November: 
  • Julestemningen begyndte stille og roligt at snige sig ind i det lille hjem. 
  • Det blev Mortens Aften, og som noget helt nyt, var vi i år hjemme ved mine forældre og spise and. 
  • Bent fik lige pludselig en masse vagter i Vamdrup, og han var derfor ikke meget hjemme. 
  • Julemanden ankom til Kolding, og Bent og jeg tog Silas med ned og kiggede da juletræet ved rådhuset blev tændt. Silas syntes det var vildt fedt, og Bent og jeg kunne jo bare kigge med beundrende øjne på vores skønne dreng, som virkelig trak positiv opmærksomhed. 
  • Jeg snuppede en overnatning på Kolding Sygehus Børneafdeling, da Niclas blev indlagt med 3xfeberkramper indenfor knap 14 timer. 
  • Jeg var med min mor til julebanko på hendes arbejde, hvor jeg (selvfølgelig) ikke vandt noget som helst. 
December: 
  • December var måneden, hvor Niclas endelig begyndte at rejse sig op. Når jeg siger endelig, så skal det ikke forstås som om at vi har ventet og ventet, men nærmere at han har gjort antræk til det så længe, men han har ikke lige helt kunne knække koden til at komme op, men det lykkedes endelig nu. 
  • Den stod på max julehygge herhjemme. Bent arbejdede meget, så drengene og jeg fik hygget os alene. 
  • Bent og jeg tog en hyggeformiddag i Aabenraa, hvor vi gik en tur gennem gågaden og fik ordnet de sidste julegaver. 
  • Vi var til julemorgenkaffe i vuggestuen, og det var faktisk rigtig hyggeligt. 
  • Min morfar (den sidste af mine bedsteforældre og drengene oldeforældre) døde. 
  • Det blev juleaften, og vi havde en skøn en af slagsen. 

lørdag den 28. december 2019

4. advent

Jeg har haft lidt problemer med at udgive indlæg, så mit 4. advent indlæg er lige blevet lidt forsinket, men mon ikke nok I overlever - det tror jeg da i hvert fald. 

I søndags var det jo som bekendt 4. søndag i advent, og det betød, at jeg skulle åbne den sidste bloggeradventsgave for denne gang. 

I bloggeradventsgaven fra Lærke, var der denne gang et rigtig sødt ophæng til juletræet - en "kugle" som ligner et honningkagehus, og det havde jeg overhovedet ikke noget, som bare mindede om i forvejen, så det er en helt fantastisk gave, som i øvrigt også kom på juletræet med det samme. 

Og Bent havde også købt gave til mig i søndags, og af ham fik jeg den sidste Calendar Girl bog, så nu har jeg dem alle 4. 

Så vil jeg da også lige sige tak til Jeanette, for at hun igen i år havde arrangeret Bloggeradvent. Og en stor tak til Lærke for de 4 fine gaver. Det er bestemt nogle ting, som godt kan bruges. 

tirsdag den 17. december 2019

3. advent

I forgårs var det allerede 3. søndag i advent - hvor bliver tiden lige af???

Men hvorom alt er, så var det jo altså ensbetydende med, at der atter var gaver i min julesok i forgårs. Og præcis som de foregående søndage, var der atter 2 gaver.

Gaven fra Bent var den 3. bog i Calendar Girl serien (nu mangler jeg kun den sidste, som jo nok kommer på søndag).

Gaven fra Lærke indeholdt en lille hygge pakke med kakao, te og chokolade - lige guf til en rigtig hyggeaften på sofaen eller en formiddag, når Bent er på arbejde og drengene i vuggestue.

Alt i alt en god adventssøndag - præcis som de 2 foregåenden.

Havde I andre en god adventssøndag?


onsdag den 11. december 2019

2. advent

Traditionen tro, var der igen i søndags gaver i min julesok (ja altså herhjemme er det ikke kun hunde og børn, som har julesokker).

Jeg nåede ikke lige at få skrevet det her indlæg i søndags, da vi havde sygt barn, men bedre sent end aldrig.

Min julesok indeholdt igen 2 gaver -  fra Bent og 1 bloggeradventsgave fra Lærke.

Den fra Bent indeholdt bog nr 2 i Calendar Girl serien. Som I måske husker, så fik jeg den første bog 1. advent, så nu ved jeg godt, hvad mine adventsgaver fra min bedre halvdel indeholder - og det brokker jeg mig bestemt ikke over.

Gaven fra Lærke indeholdt 3 søde hjerteformede kagedåser. De passer helt perfekt til vores konfekt, så ja de er allerede kommet i brug.

lørdag den 7. december 2019

Det er en mørk og stormfuld morgen...

Ja eller det var i hvert fald mørkt og stormfuldt, da vi stod op i går morges. En stor kontrast til vejret i dag.

Normalt plejer ungerne at vække os ved 6:30 tiden, men af en eller anden grund har de altså sovet længere de sidste par uger. Den ene morgen vågnede Bent kl. 7:50 og da han så sagde godmorgen til mig, blev jeg fuldstændig panisk, da jeg kiggede på uret. Vi plejer nemlig at gå ud til bilen omkring 8:05 og køre ud i vuggestuen, så er Silas og Niclas nemlig derude til at få formiddagsmad ved 8:30 tiden. Men så var det jo bare med at springe ud af sengen og fik ungerne i tøjet og os selv færdige (man kan nå meget på ganske kort tid, vil jeg godt pointere). 

Og da klokken var 8:21 var begge drenge tjekket ind i vuggestuen. Bent skulle først møde kl. 10, så der var jo god tid, da vi så kom hjem igen. Men altså, det giver da en smule stress på lige fra morgenstunden, når man vågner brat op, faktisk næsten på det tidspunkt, hvor man egentlig skulle ud af døren. 

Men ja, derudover er det jo altså blevet december - med alt, hvad det indebærer af ting og sager. Vi julehygger på max blus herhjemme og det er jo så skønt. Silas og Niclas er så sjove i år, hvor de forstår lidt mere af det end de foregående år. De får kalendergaver hver dag, så vi har indført rutine med, at vi åbner gaver og julekalendere, når jeg har hentet dem i vuggestuen. Så er der ikke så meget stress på, og vi kan slappe af med det, så de ikke overgeare for meget. 

Og ja, så vil nogen måske sige, at de ikke har godt af alle de søde sager inden de skal spise, men bare rolig. Vi har 2 plastikkasser stående i køkkenet, og der kommer størstedelen af deres slik i, så de har også ind i det nye år. Og så længe man ikke overdriver, så gør det altså ikke noget, at de har nogle kalendere her i december. 

I går var vi så til julemorgenkaffe ude i vuggestuen. Det var faktisk rigtig hyggeligt. Når vi har 2 børn derude, så er vi ligesom også nødt til at deltage i sådan nogle ting. Og jeg kan godt sætte en times tid af til at hygge med mine børn - det går det ikke noget fra mig for at gøre. 

Lige nu sover begge drenge formiddagslur, Bent er på arbejde og jeg har lavet æbleskiver til fryseren. Tror efterhånden heller ikke, der kan laves flere julesysler herhjemme nu. Altså jo, jeg mangler lige at pakke lidt julegaver ind, men det gør jeg, når de alle er væk om formiddagen, da det er betydeligt lettere, når jeg er alene hjemme. Og jeg skal såmænd nok nå det hele inden juleaften- det er jeg ret sikker på. 

Jeg er også så heldig, at der allerede er begyndt at dumpe julekort ind i postkassen - og ja vores egne er også sendt. Det plejer vi altid at have gjort inden 1. december, og det var også tilfældet i år. Så nu kan vi egentlig bare læne os tilbage og nyde julen - ja altså, Bent kan også i det omfang, at han kan slappe af, når han har fri. Der er ikke alle mulige ting, som jeg sætter ham i gang med herhjemme. 

Og så synes jeg da ikke I skal snydes for det søskendebillede, som blev taget af drengene ude i vuggestuen for et par måneder siden. Jeg synes simpelthen det er så godt, og jeg er en stolt mor. Tænk, at jeg har været med til at skabe noget så smukt og dejligt. 

søndag den 1. december 2019

1. advent

I dag er det ikke alene 1. december, nej det er også 1.søndag i advent, og det er ensbetydende med gaver til Mette ☺


I morges lå der atter 2 gaver og ventede på mig - en fra Bent og en Bloggeradventsgave fra Lærke


Gaven fra Bent indeholdt den første af 4 bøger i Calendar Girl serien. Jeg har hørt dem som lydbøger, og har længe ønsket mig dem, og nu har jeg så den første (og mon ikke de andre følger de andre søndage).  


I gaven fra Lærke var der gel-penne i forskellige farver. De er jo helt perfekte, når jeg skriver julekort, breve og andre forskellige ting. 

Håber I alle har haft en rigtig god 1. december/ 1. advent.




Kære farmor

Kære farmor... 

Endnu et år er gået, og det er nu 25 år siden, du tog dit sidste åndedrag. 25 år siden jeg sidst snakkede med dig, og du bad mig passe godt på alle sammen og hjælpe dem til at få det godt. Og farmor, jeg har virkelig gjort mit bedste. 

Den, som engang fandt på det med at "tiden læger alle sår", har tydeligvis aldrig prøvet at miste en person, vedkommende virkelig holdt af. For mit savn til dig er ikke blevet mindre med årene - måske nok snarere tværtimod. 

Jeg besøger ofte kirkegården, og når jeg er alene og der ikke er andre besøgende, så snakker jeg med dig. Jeg savner at kunne sidde og snakke med dig, og jeg ville ønske, jeg kunne dele stort og småt med dig - både de gode ting og de mindre gode ting. 

I dag har Bent og jeg 2 dejlige drenge Silas og Niclas, og jeg ved du ville have elsket dem, og de ville have elsket dig. Da vi pyntede til jul for et par uger siden, sendte jeg dig mange kærlige tanker, mens jeg satte det julepynt frem, som jeg arvede hjemme fra jer. Det er noget af det julepynt, der betyder allermest for mig, og uanset hvordan jeg sorterer i julepynten fra år til år, så er der altså bare visse ting, der SKAL op hvert år. 

Glædelig jul farmor - håber I får en god jul allesammen, hvor end I er. 

Elsker dig og savner dig. 

xx Mette xx

Det sørme - det sandt - december

Så er det allerede blevet december igen, og julen er nu officielt i gang (altså julehumøret har jo været fundet frem LÆNGE herhjemme).

Men nu bliver det altså også lidt mere julet herinde.. altså sådan lidt da... I dag er det ikke kun 1. december, nej det er også 1. advent, så senere kommer der et Bloggeradvents indlæg herinde. 

Indtil da - Rigtig glædelig 1. december og 1. advent 


(billede af vores juletræ fra sidste år)

onsdag den 27. november 2019

Et forfærdeligt døgn

Søndag eftermiddag skulle Silas, Niclas, min mor og jeg have været til juletræsfest på min mors arbejde. Det endte dog i stedet med en indlæggelse på Børneafdelingen på Kolding Sygehus.

Lørdag aften kom begge børn i seng, og der var intet galt med nogen af dem. Altså Silas hostede lidt, men ikke noget særligt alarmerende. Om natten vågner jeg ved at jeg skal på toilet, og Niclas begynder så i det samme at brokke sig. Jeg tænkte så, at jeg ville varme en flaske med lidt mælk til ham på vejen, så det gjorde jeg. Da jeg gik ind mod soveværelset det knap  minuts tid senere, var der helt roligt, og jeg nåede lige at tænke, at det da egentlig var ret hurtigt han faldt i søvn igen. Men da jeg kom ind i soveværelset sov han ikke - han var brændende varm og i feberkrampe. Jeg fik ham op af sengen og lagde ham på siden i min seng mens jeg ruskede i Bent, som så også vågnede.

Niclas kom fint ud af krampen igen, og faldt så også i søvn og sov til søndag morgen ved 7 tiden. Bent skulle på arbejde kl. 10, og vi andre skulle køre ved 13 tiden, men eftersom ungerne ikke rigtig kunne finde ro, valgte jeg at begynde at gøre dem klar ved 11 tiden, for de plejer altid at falde i søvn i bilen, så det satsende jeg også på, at de gjorde denne gang. Vi rundede så lige Bent på arbejdet inden, og så kørte vi mod Kolding. Niclas sad og snakkede omme i autostolen, men pludselig blev der roligt, og så kiggede jeg i bakspejlet og han var der i krampe igen.

Jeg ringede så til vagtlægen, og hun mente heldigvis, at vi skulle komme forbi, for 2x feberkrampe indenfor 12 timer, var alligevel mere, end hvad de synes var godt. Så vi fik en tid kl. 14. Vi kørte så hjem til mine forældre, for Silas skulle jo være et sted, og så kunne vi ellers vente på at klokken nærmede sig 14, så vi kunne komme af sted. Min bror kørte med Niclas og jeg over på sygehuset, hvor Niclas først blev undersøgt af en vagtlæge. Hun vurderede, at han skulle videre til børneafdelingen, så der måtte vi hen bagefter. Da han også var undersøgt der, og en læge havde vurderet, at de gerne lige ville beholde Niclas natten over til observation, når han nu havde haft 2 feberkramper indenfor så kort tid, kom feberkrampe nr. 3 - og den var værre end de 2 foregående. Han fik stesolid, for at komme til sig selv igen, og det lykkedes også, da han havde været i krampe i lidt over 5 minutter. 

Sygeplejerskerne roste mig endda for at være så rolig, mens han var i krampe, for langt de fleste forældre går i panik, når deres barn er i krampe. Men altså, jeg stolede på, at han var i gode hænder, og så længe fagfolkene ikke panikker, så er der heller ingen grund til at jeg skal panikke. 

Men ja, det endte så med, at vi tilbragte søndagen og lidt af mandag på børneafdelingen. Vi blev udskrevet mandag ved 10:30 tiden, og der havde der heldigvis ikke været flere krampeanfald, men nu er mor her godt klædt på til, hvis det sker igen (7-9-13 det ikke gør).

Bent og Silas hentede os inde på sygehuset, og Silas var pænt glad for at se sin lillebror igen. Ja og da også sin mor, men mest lillebror. De 2 har et helt særligt bånd allerede. I går og i dag har Silas så været i vuggestue, mens Niclas hygger herhjemme ved mig. Han er ikke helt på toppen endnu, så jeg vil hellere holde ham hjemme, når jeg har muligheden for det. Der er ingen grund til at sende ham af sted, hvis jeg alligevel skal hente ham efter en times tid. 

søndag den 17. november 2019

International Præmatur Dag

Indtil vi fik Niclas, var ordet Præmatur ikke rigtig noget, jeg som sådan havde stiftet det vilde bekendtskab med. 

Altså, jeg havde hørt det før, men kun fordi, at der i den terminsgruppe, jeg var i med Silas, var nogle børn, som er født meget for tidligt. Men dengang troede jeg jo ikke, det ville ske for mig, og jeg var jo selv gravid med Silas, så jeg spekulerede ærlig talt ikke så meget på det. 

Men da så lille Niclas kom til verden 31+1, åbnede der sig en helt ny verden for mig. Jeg var nu ikke kun forælder, nej jeg var også mor til et præmatur barn, og det indebar, at der pludselig var en masse nyt, jeg (eller rettere vi) skulle lære, for der var mange hensyn at tage. 

Personalet på p3 (neonatal) på Kolding Sygehus, var heldigvis rigtig søde til at råde og vejlede mig, og jeg følte virkelig de klædte mig godt på til opgaven. 

De første dage efter Niclas blev født, var jeg på ingen måde sikker på, at vi fik ham med hjem, og jeg var bange for at knytte mig alt for meget til ham, om end jeg tilbragte al den tid med ham, som jeg nu overhovedet kunne, for hvis han nu skulle dø fra os, så ville jeg have været der for ham. Sådan gik det jo så overhovedet ikke - heldigvis. 

Jeg fandt så også ud af, at d. 17. november er International Præmatur dag. Herhjemme i DK fejres dagen ikke særlig meget, men forskellige steder i udlandet fejrer man "de små mirakler, som er meget små" ved at forskellige offentlige bygninger er "klædt" i lilla - og jeg synes virkelig det er en smuk gestus. 

Her er billede er vores lille præmature dreng på i dag 16 måneder 

Nu det jul... eller ja, næsten da!

Silas har været hjemme stort set hele denne her uge med feber, så vi har hygget os med at pynte til jul. Vi er ikke helt færdige endnu, men det hjælper da på det. 

Det er jo først i år, at Silas sådan rigtig forstår, hvad det er. Altså sidste år var gaverne og alt lys og bling bling interessant, men i år siger han "ho ho ho", når han ser en julemand, så der er da noget, der sidder fast. 

Niclas er helt ovenud begejstret for alt det lys, som vi har over hele huset. Og nå ja, nisserne har da også en hvis interesse, men altså lys og bling bling er altså mere interessant. Nu er det jo bestemt heller ikke fordi, vi mangler nisser og andet julestads, så der er rigeligt at kigge på. 




fredag den 8. november 2019

En eller anden - stop tiden.

Jeg kan umuligt være den eneste, som efterhånden har svært ved at følge med tiden. Jeg synes virkelig dagene går LIDT for hurtigt efter mit hoved. Jeg mener bare, vi er allerede lidt mere end en uge henne i november - det føles altså ikke som om det er 4 måneder siden, vi var på ferie. Og ja, nu er det snart december. 

Der sker så mange ting herhjemme, og jeg kan slet ikke følge med. Silas fik jo dræn i sidste uge, og hold nu op en forskel vi allerede nu kan mærke på ham. Det er vildt, og jeg er dæleme glad for, at jeg trodsede lægernes ord om, at det var normalt at børn tog sig meget til især det ene øre, hvis de var trætte, og så i stedet bare kontaktede en ørelæge - ville måske bare ønske, jeg havde gjort det længe før. Men man kan jo altid være bagklog. 

Men hvorom alting er, så er det gjort nu. Nu skal vi så bare have ham i gang med at snakke, og det er allerede godt på vej. 

Nu er han så bare ramt af en omgang falsk strubehoste, men det virker heldigvis som om det også er i bedring, så nu håber moren bare, at hun kan få sovet lidt i nat. Pga Silas' hoste, blev det ikke så pokkers meget søvn i nat, så jeg har godt kunne mærke, jeg har været lidt træt i dag, for han har ikke været i vuggestue, og Bent har været på arbejde, så jeg har været på hele dagen. Kan godt mærke, det tærer enormt på energiniveauet, når der er syge børn, og vi ikke rigtig ved, hvordan Bents arbejdsskema ser ud. Han kan blive ringet på arbejde om morgenen. 

Men nu vi snakker om energiniveauet, så lader det til, at jeg endelig har fundet det medicin, som kan få mit blodtryk til at ligge stabilt nede, hvor det helst skal være. Der er så bare den ulempe, at den ene af de piller, jeg får, samtidig giver lavt kalium niveau i blodet, og eftersom mit kalium niveau i forvejen er for lavt, så er det jo bare faldet yderligere. Det resulterer bl.a. i en enormt træthed, som virkelig kan være vanskelig at få bugt med. Men hvis de fjerner den pille, som påvirker kaliummet i negativ retning, så får jeg øget væske i kroppen, og det gider jeg dæleme heller ikke. Så det er sådan lidt pest eller kolera. Men nu prøver jeg at fortsætte lidt endnu, og så er jeg øget i kalium tilskud, så må vi se, om det kan hjælpe. 

søndag den 27. oktober 2019

Den kære vintertid

I nat var det, som mange af jer nok ved, tidspunktet, hvor vi atter stiller uret en time tilbage og igen er på vintertid. 

Når man har børn, finder man hurtigt ud af, at de fleste af de størrelser, er fuldstændig helt og aldeles ligeglade med om det er sommer- eller vintertid. De vågner præcis, når de har lyst. Det resulterede så i, at Niclas allerede vågnede kl. 5:08, og så kunne moren ellers godt droppe enhver plan om overhovedet at få så meget som 5 minutters søvn mere. Silas var en anelse mere flink, og han sov til kl. 6:15, og så var han vågen. 

Silas er stadig ikke helt på toppen, så jeg krydser virkelig alt, hvad krydses kan, for at han er helt fit for fight til han skal have dræn i på onsdag, for jeg orker snart ikke at han skal gå og bøvle med de ører længere. Det er sgu så synd for ham. Kan virkelig mærke, det generer ham, men vi kan jo bare ikke rigtig gøre noget, før han får dræn i. 

Håber I alle får en rigtig god søndag ☺

fredag den 25. oktober 2019

Mor er træt

Endnu en gang er begge drenge syge... eller ja, det vil sige Niclas er ved at være rask igen, men Silas skranter stadig - ikke så pokkers smart, når han skal have dræn i på onsdag. Så Silas er hjemme fra vuggestue i dag. Bent er på arbejde, og Niclas er i vuggestue, så jeg hygger mig med Silas. Eller det vil sige, han sover lige nu, så jeg sidder og slapper af - og kigger på de praktiske ting, jeg egentlig burde lave, men som får lov til at vente, så længe han sover. 

Det har dæleme været en hård uge pga. det sygdom. Ingen af drengene har sovet særlig godt om natten ugen igennem, så det er heller ikke blevet til særlig meget søvn for mit vedkommende. Og det kan godt mærkes. 

Heldigvis havde de begge en relativ rolig nat i nat. Altså Niclas hostede nogle gange, hvor han så brokkede sig efterfølgende, fordi han ikke kunne finde sin sut, men altså det er jo til at leve med. Silas var kun vågen en enkelt gang, hvor han til gengæld også var VIRKELIG ulykkelig. Og eftersom Bent jo skulle på arbejde i dag, var det mig der stod op (som sædvanlig, altså den mand hører jo intet, når han snorker om natten *haha*). 

Bortset fra det, så er jeg kommet for vildt i julestemning... har seriøst lyst til at gå op og stille og roligt begynde at grave kasserne med julepynt frem og starte langsomt op med at pynte op... men altså, så siger fornuften jo også, at det kun er oktober nogle dage endnu, så jeg jo egentlig burde vente.. men altså Bent mener godt, jeg kan starte stille og roligt op - og normalt ville jeg jo bare kaste mig over projektet med det samme, men ved ikke lige, hvad der holder mig lidt tilbage nu.  Tænker lidt, jeg prøver at se tiden an til på mandag, og så kan jeg se, om jeg finder en enkelt kasse eller 2 frem (som om jeg kan stoppe der, når jeg først er i gang). 

 

mandag den 21. oktober 2019

Bloggeradvent anno 2019


Oktober er traditionen tro tiden, hvor Jeanette skyder gang i årets Bloggeradvent - og i år er naturligvis ingen undtagelse. 

Jeg har igen i år valgt at melde mig til, for altså ingen jul uden bloggeradvent ☺

Og selv om december hurtigt bliver lidt presset med 2 børn i huset, så skal der altså også være plads til lidt Mette-tid, og det får jeg så ved at deltage i Bloggeradvent. 

Nu glæder jeg mig bare til at se, hvem jeg skal sende til, så jeg rigtig kan komme i gang med at hygge med det. 

Kort fortalt om Bloggeradvent: 
Der bliver trukket lod om, hvem der skal sende til hvem. Man skal så finde 4 små adventsgaver til omkring 100kr i det hele (og ja, det kan altså være svært ikke at overskride budgettet en smule, men det gør heller ikke noget). Man må gerne sende hjemmelavede ting. 
Hver søndag i advent åbner man så en gave, og skriver et blogindlæg, hvor man viser den ting, man nu har fået og skriver lidt om det. 
Altså, indrømmet, der kan godt gå lidt tid det, og det skal man være forberedt på, hvis man melder sig til, men altså det er bare så super hyggeligt. 

Skulle du have lyst til at se mere om det, så kan du læse Jeanettes indlæg her

onsdag den 9. oktober 2019

Tillykke skat

I dag fylder min bedre halvdel 44 år... tænk, da jeg lærte ham at kende, var han lige fyldt 32, så det er efterhånden næsten 12 år, vi har kendt hinanden.

Det er jo slet ikke til at forstå, hvor tiden bliver af. Men i hvert fald, stort tillykke til min mand og faren til mine guldklumper ❤

tirsdag den 8. oktober 2019

Så blev det oktober

Mange forbinder oktober med rigtig efterår, og selv om kalenderen allerede sagde efterår, da vi skiftede til september, så er jeg tilbøjelig til at give folk ret. September er på mange måder mere en sommermåned end en egentlig efterårsmåned.

Men nu, hvor vi er i oktober, er butikkerne begyndt med både Halloween- og julepynt, og det er da efterårsagtigt - i min verden i hvert fald.  Vi har ganske vist tændt for varmen herhjemme (dog kun på 1 rundt i huset), men der bliver skruet lidt ekstra op i løbet af den næste uges tid, hvis det bliver så køligt om natten, som vejrudsigterne tyder på.

Det bliver efterhånden hurtigt mørkt om aftenen, hvilket også kan ses på vores forbrug af både elektriske og levende lys. Vi har mange fyrfadslys tændt om aftenen, og det er jo kun så hyggeligt. Og så giver det jo også lige lidt ekstra varme, så det er jo en win win situation.

Jeg har brugt et par aftener i denne uge på at pakke jule- og kalendergaver ind - og der var mange, vil jeg godt lige pointere. Vi giver pakkekalender til begge drenge, til min bror, jeg giver til Bent og han giver adventsgaver til mig, så der var i hvertfald mange gaver at gå i gang med. Nu ligger der så "kun" 5 gaver, der ikke er pakket ind endnu, så det er ikke så galt. Og dem skal jeg nok nå at blive færdig med, inden vi går i gang med at købe næste omgang (der primært er julegaver).

Derudover har vi en ok travl måned i vente. Der skal ske mange ting her i oktober, så vi kommer nok ikke til at kede os. 




onsdag den 25. september 2019

Den fik mig...

Efter en periode, hvor både Bent, Silas og Niclas har været syge, var det jo nærmest bare et spørgsmål om tid, før jeg også ville blive nedlagt af mandeinfluenza (ja, altså med 3 mænd i huset er det vel det mest nærliggende at tro, at det er sådan en størrelse, og ikke bare den almindelige influenza, der har nedlagt mig). 

Det startede så småt i går med feber og ondt i halsen, og så vidste jeg jo ligesom godt, hvilken vej det gik. Hele aftenen i går frøs jeg helt vildt og kunne ikke få luft igennem næsen. Da jeg så også begyndte at hoste, valgte jeg at "snyde" lidt og tog et par pust af ungernes "astmatisk bronkitis" medicin, og det hjalp sørme. Ikke at jeg har tænkt mig at gøre det ofte, men lige der var det altså en nødløsning. 

I dag har begge drenge heldigvis været raske nok til at komme i vuggestue, så jeg har haft lidt mulighed for at pleje mig selv herhjemme (Bent mødte på arbejde kl. 10). Jeg har så også været ved lægen i dag til blodtrykskontrol, og som jeg selv godt var klar over, så var lægen slet ikke tilfreds. Jeg kunne så heller ikke tåle de piller, som jeg fik ordineret sidst, så det har medført en del opkastninger, så der har jo reelt set heller ikke været nogen rigtig virkning af dem, for jeg har jo nået at kaste pillerne op inden de har virket. Så nu venter jeg på at høre, hvad der skal ske nu. 

tirsdag den 24. september 2019

En stor dag

I dag er der kommet stort kryds i kalenderen herhjemme. 


I dag var nemlig dagen, hvor Niclas endelig knækkede koden og begyndte at kravle. Han har i noget tid kravlet baglæns, men han har simpelthen ikke kunne finde ud af, hvordan han skulle flytte hænder og fødder sådan, at han kom fremad. Og det har ikke rigtig irriteret ham, men vi kan virkelig mærke, at han er meget mere fri, nu hvor han kan komme lidt mere frit omkring, 


Men når det så er sagt, så huer det ikke rigtig Silas, at lillebror nu kravler rundt og kan komme til "hans" legetøj. I dag hentede Silas troligt en masse af det legetøj, som Niclas ikke måtte lege med og satte det hen på sofabordet, for der kan lillebror altså trods alt ikke nå op - til stor morskab for moren. 

Billede af banditten


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...