mandag den 21. august 2017

Rent efterår udenfor i dag

Der er bestemt ikke noget at råbe hurra for, hvad angår denne sommer rent vejrmæssigt... kan ikke mindes, hvornår vi sidst har haft så dårlig en sommer.... selv min solvogn ude på terrassen, har vi sat ind i værkstedet igen, fordi den stor nærmest bare på højkant under udhænget og blev ikke brugt... Grillen har vi også sat ind i tørvejr, for den er godt nok heller ikke blevet brugt meget i år. Jeg ved godt, at der selvfølgelig kan nå at komme noget sensommer endnu, men jeg er ikke den store optimist, hvad lige netop dét angår - og jeg tror sgu ærlig talt ikke, jeg er den eneste dansker med den holdning. Tag nu fx i dag, der har jeg fundet min store striktrøje frem, fordi jeg sidder og ryster af kulde, og jeg nægter simpelthen at tænde for varmen endnu. Der skal vi altså

Men når det så er sagt, så glæder jeg mit til et efterår, hvor vi rigtig kan hygge os herhjemme og pusle omkring vores lille søn, som jo snart kommer til verden. Jeg glæder mig til at sidde inde i sofaen med ham og putte... ja, jeg ved godt, jeg nævner ham meget, men det er altså også bare det største, og en oplevelse, jeg aldrig havde troet jeg skulle opleve, så om jeg så nævner Silas 100 gange i hvert indlæg, så er det altså dét jeg gør!!! Det er min blog, og jeg skriver lige præcis, hvad jeg vil.

Men ja, bloggen har da taget en drejning i retning af at jeg snart bliver mor, og det vil jeg jo nok ikke komme til at ændre det vilde på, når jeg rent faktisk bliver mor om maksimalt lidt over 5 uger.

Sidder lige og nyder en kop varm kakao... havde den vildeste lyst til en Irish coffee tidligere i går, men det må jeg jo nok hellere vente lidt med at drikke... hvis jeg skulle have den nu, så blev det uden whiskey og ja, så er det altså ikke en rigtig Irish coffee... ak ja, der er mange af livets "små glæder" som må vige pladsen, når man er gravid, men så er der jo noget større at glæde sig til ☺

Det slog mig i går, at der nu snart kun er 3(!!!) måneder til 1. december. Hvor vildt er det ikke lige? Jeg synes det her år er fløjet af sted med 120 km/t, og jeg kan slet ikke forstå, vi snart har jul igen. I år skal vi simpelthen hygge som vi aldrig har hygget før til jul - eller nej vi kan nok ikke proppe meget mere hygge ind end vi allerede har, men nu skal vi jo rigtig hygge også for Silas' skyld, selv om han nok ikke forstår det helt vilde i år. Sidste år var vores jul jo ganske vist hyggelig, men der var jo alligevel en skygge over december måned med både mors sygdom og mormors død, men det sker ikke i år! Der giver Familien Doctor Lund den MAX gas med hyggen igen 😊






søndag den 20. august 2017

Ugens hurtige (uge 33)

Så er søndagen atter over os, og det er dermed tid til endnu en omgang af de hurtige:
  • Vi har været ude og gå lidt nærmest hver dag den forgangne uge.
  • Jeg har fået skåret en del ud til julekort (nu skal de så bare laves).
  • Mine forældre og bror har været herude og spise nogle gange, og vi har bare hygget os.
  • Vi fik lavet en alternativ kravlegård til Silas.
  • Der var Crazy Hours her i Vamdrup i fredags, og mine forældre og bror var herude og spise, og så gik vi samlet rundt i byen og kiggede. Det var hårdt for den gravide her, vil jeg godt lige pointere.
  • Plukveerne har virkelig taget til denne uge, og det sætter selvfølgelig nogle begrænsninger for, hvad jeg kan foretage mig.
  • Vi har fået bestilt et par julegaver, som nu bare skal ankomme med posten :)
  • Jeg har ikke været så god til at være online på de sociale medier denne uge - det er som om graviditeten virkelig har drænet mig denne uge.

torsdag den 17. august 2017

Det er hårdt at være mig

Lige for tiden er det i hvert fald... jeg elsker at være gravid og mærke det liv, der vokser inde i mig... men jeg er ved gud ved at være træt af de gener, som mit spiserørsbrok giver mig... det giver mig de vildeste anfald af halsbrand, og så godt som hver aften, når jeg endelig har fundet ro inde i sengen, så er jeg nødt til at rejse mig, fordi jeg skal kaste op... Jeg ved 100%, at det er spiserørsbrokket, der gør det, så der er desværre ikke rigtig noget at gøre ved det på nuværende tidspunkt... jeg kan bare vente på, at Silas kommer ud til os, så jeg forhåbentlig slipper for det... men når det så er sagt, så må han gerne lige vente et par uger endnu med at ville fødes...

Jeg har i dag rundet 36+0, og dermed er han om 1 uge reelt set klar til at blive født, men jeg vil nu gerne lige have ham til at blive derinde lidt endnu, selv om jeg glæder mig SÅ enormt meget til at møde vores lille søn.

Han har jo ligget med hovedet nedad i lang tid nu, men jeg har en anelse om, at han er begyndt at have lagt sig fast, for for dælen, hvor har jeg indimellem ondt i bækkenet, og det er efterhånden svært for mig at sidde ned, så jeg ligger rigtig meget ned på sofaen... I dag prøvede vi at gå en lille tur, men vi var nødt til at vende om, da vi ikke havde gået særlig langt, for jeg kunne ikke holde til mere. Det er pisse irriterende, men igen, så er der ikke noget at gøre ved det før jeg har født, så jeg prøver at holde mig så godt i gang, som jeg nu kan.

Jeg oplever flere og flere plukveer, og de er især slemme her om aftenen og om morgenen. Jeg plejer at vågne omkring 5-6 gange om natten ved at plukveerne er så slemme, at jeg ikke rigtig kan vende mig i sengen. Nogle nætter er jeg nødt til at kalde på Bent, så han kan hjælpe mig med at få mig vendt i sengen eller hjælpe mig op og stå, hvis jeg fx skal på toilet.

Men det er jo alt sammen til at holde ud og til at leve med, når jeg så tænker på det lille mirakel, der kommer ud af det om ganske kort tid... efter jeg er blevet gravid, så tror jeg sgu jeg kan klare meget, så længe det har noget med Silas at gøre - og sådan er der sgu nok mange vordende mødre, der har det.





mandag den 14. august 2017

En afslappende weekend

Ja, jeg havde jo planlagt, at der bare skulle slappes af lørdag og søndag, og det blev der jo sådan set også... lørdag fik vi dog lige bagt de brunkager, som vi lavede dejen til i fredags, og ja så spredte duften af jul sig jo hurtigt over hele huset.... så nu glæder jeg mig jo bare endnu mere til jul...

Lørdag aften, mens vi sad og spiste, ringede min mor så og spurgte om vi var hjemme, og ja det var vi jo (nu er vi ikke dem, der farer allermest ud til alverdens ting og sager om aftenen, så de ved jo, vi stort set altid er hjemme, medmindre vi er hjemme ved dem). De var nemlig på vej ud til os, fordi de havde fået nogle ting fra deres genboer til Silas (de har tvillinger på knap 2 år, så der dukker indimellem lidt forskellige ting op under oprydning, som vi så får - og det brokker vi os jo ikke over). Men meningen med at de kom herud, var jo så også at de så kunne få nogle brunkager med hjem.

De var her et par timer, hvor vi bare hyggede os og fik friskbagte brunkager på hjemmebagt franskbrød (ja, det smager hammergodt, så ikke noget med at rynke på næserne). Da de tog hjem, kunne jeg godt mærke, at det ville være et spørgsmål om tid, inden jeg ville falde i søvn - kæft, hvor var jeg træt. Men jeg holdt mig da vågen til at gå med ud med hundene, men derefter gik der heller ikke længe, før jeg lå i min seng.

I går var vi henne ved nogen her i Vamdrup, som havde en tremmeseng, som vi måtte få. Vi har da godt nok nogle i forvejen, men vi vil gerne have en hjem til mine forældre, som ikke fylder så meget, så det var jo perfekt, at vi lige kunne få en ekstra. Vi kender dem ganske fint, dem som vi fik sengen af - mor har nemlig gennem en del år arbejdet sammen med ham manden, så vi snakker jævnligt med dem.

Da vi kom hjem derhenne fra lagde jeg mig lidt på sofaen, for der var plukveerne begyndt igen (dem har jeg døjet rigtig meget med de sidste par uger, og det er sgu lige træls hver gang). Resten af aftenen i går gik egentlig bare med at slappe af og lave ingenting. Kunne godt mærke, at det var tiltrængt med sådan en dag, men det hjalp bare ikke det helt store på plukveerne, for da jeg gik i seng, havde jeg simpelthen så ondt i siden af maven, det føltes nærmest ligesom sidestik, og det fortsatte så natten igennem, og var bestemt ikke blevet bedre da jeg vågnede i morges.

Jeg har som sådan ikke rigtig noget i mod at være gravid, men jeg glæder mig alligevel til Silas kommer ud til os - og selv om jeg selvfølgelig håber han bliver derinde lidt endnu, så håber jeg, at han ikke kommer senere end termin, som i øvrigt er om præcis en måned i dag ☺ 

søndag den 13. august 2017

Ugens hurtige (uge 32)

Så er det atter søndag, og det er dermed atter tid til en omgang af de hurtige:
  • Vi har i denne uge været i gang med at ordne walk-in. Der er blevet slebet, tapetseret, malet og sat lister op, og det er blevet rigtig godt.
  • Det medførte så et par dage, hvor vi ikke rigtig kunne være i soveværelset, da alle tingene fra walk-innen stod rundt omkring i soveværelset.
  • Vi var en tur ved jordemoder, og hun var ganske godt tilfreds.
  • Vi har fået ordnet en masse praktisk herhjemme, såsom rengøring, tøjvask og lignende.
  • Jeg har modtaget noget til indbydelserne til barnedåb, så nu kan jeg komme i gang med at skære.
  • Jeg er begyndt at komme i julestemning (har da også bagt de første brunkager).
  • Vi har fejret vores 5 års bryllupsdag.
  • Weekenden er brugt på at slappe af og plejer min gravide krop, så bestemt er mærket af væske i kroppen efterhånden.

lørdag den 12. august 2017

En hyggelig bryllupsdag

I går havde vi jo 5års bryllupsdag, og min farmor og farfar kunne fejre deres 73 års bryllupsdag i himlen ❤

Vi havde på forhånd aftalt, at vi ikke ville give hinanden gaver i år, da vi hellere ville købe noget til Silas i stedet, men den havde Bent ikke helt overholdt, så han kom hjem i går med en buket blomster til mig, da han havde været i Brugsen og handle. Og ja, blomster kan en pige vel  aldrig rigtig blive fornærmet over at få - kan hun???

Vi vidste, at mine forældre og min bror ville komme herud til kaffe i går aftes, og far havde ønsket pandekager, så det måtte vi jo have. Vi havde så også aftalt, at fordi vi har haft en ret travl uge, så ville vi bruge dagen i går på at gøre rent og få støvsuget, så vi kunne bruge weekenden på at slappe af, og som sagt så gjort.

Da jeg stod op i går, gik jeg i gang med først at lave dej til franskbrød, for mens dejen så stod til hævning, så kunne jeg jo tørre støv af. Bent stod så op nærmest samtidig, så jeg lod lige ham se nyheder mens jeg kastede mig over rengøringen. Fik næsten klaret alt tørren støv af, før franskbrødene skulle formes og endnu en gang stilles til hævning, og der var Bent så også gået i gang med at støve lamper af, samt køre en støvkost rundt i hjørnerne.

Det tog ikke så lang tid at gøre rent, nu hvor vi hjalp hinanden, så der var god tid til også at lave lidt frokost midt i at køkkenet rodede, for nu, hvor vi var i gang, kunne vi jo lige så godt få smidt lysestager samt diverse krukker fra køkkenet en tur i opvaskeren, så de også blev vasket af. Og der i mellemtiden rendte han så også i Brugsen efter blomster til sin kone.

Midt imens vi sad og spiste, blev vi enige om, at vi lige så godt kunne lave en gang brunkagedej (den gravide her, har sukket efter brunkager flere uger nu, og forleden nævnte min bror så også, at nu var det jo snart ved at være ved den tid, at vi plejede at bage de første brunkager). Og så kastede vi os også over det. Derudover fik vi lavet en portion is til fryseren til hundene, så dem blev der også tænkt på.

Da klokken blev knap 14:30 i går eftermiddags havde vi fået ordnet stort set alt - vi manglede faktisk kun pandekagerne til i går aftes. Dem lavede vi så inden vi spiste, så da vi havde spist og vasket op, satte vi os ud til pejsen og slappede af indtil der kom gæster. Vejret var jo helt perfekt, så det var med at nyde det.

Min bror og forældre kom herud ved 19 tiden, og de havde selvfølgelig både gave med til os, samt noget til Silas - de har efterhånden enten tøj eller legetøj med til Silas hver gang de kommer herud, men det brokker vi os nu heller ikke over, for det er jo deres første nevø samt barnebarn, så lad dem endelig købe ☺

De havde købt den flotteste Hortensia til os. De har selv mange stående i haven, og jeg misunder dem HVERT år, når de blomstrer, så det var jo en helt perfekt gave. Den står så lige i en stor urtepotte lige nu, for at samle vand, og en af dagene vil vi så have den plantet ud. Den er bare så flot, og jeg glæder mig til at den bliver rigtig stor - selv om det lige tager et par år.

Da vi var alene igen i går aftes, kunne jeg godt mærke trætheden i kroppen. Jeg havde i løbet af dagen haft nogle plukveer, men det blev da heldigvis ved det, og da jeg lagde mig på sofaen i går aftes, overmandede trætheden mig, men jeg kom da med ud med hundene inden jeg kravlede i seng ved 23:20 tiden, og jeg lå ikke længe, før jeg var i drømmeland.

I dag står den så på at få bagt brunkagerne og ellers bare slappe af. Jeg er kommet så småt i gang med julekalenderen til bloggen, så den regner jeg med, at jeg skal lidt videre med senere, hvis altså jeg ikke får for travlt med at ligge på sofaen og lave ingenting ☺ 


fredag den 11. august 2017

5 år

Så ramte vi atter d. 11. august, dagen for vores bryllupsdag... i dag er det allerede 5 år siden vi stod i Vamdrup Kirke og sagde ja til hinanden.

De 5 år har på mange måder været helt fantastiske, mens de på andre måder har været en rutsjetur direkte i helvede og op igen.

Men vi har da formået at overvinde alle forhindringer indtil videre, og jeg tvivler ikke på, at vi ville være i stand til at kunne overvinde et par stykker mere, hvis der skulle dukke nogen op.

I år kan vi fejre vores bryllupsdag velvidende, at vi om en lille måneds tid +/- et par uger kan byde vores lille mirakel Silas velkommen til verden, velkommen til vores familie og velkommen til et liv med kærlighed.

Tillykke med vores 5 års bryllupsdag skat ❤ elsker dig for evigt og altid.

torsdag den 10. august 2017

En tilfreds jordemoder

I dag var vi ved jordemoder, og det gik faktisk rigtig godt.. hun lyttede til hjerterytmen (som var helt perfekt), mærkede på maven (og var godt tilfreds).Hun skønner Silas til at veje omkring de 2000 gram, men det passer jo også godt nok med at han sidste uge lå på omkring 1700 gram (med en +/- afvigelse på et par 100 gram). Hun mener, ligesom lægerne, heller ikke, at der er noget som helst at være bekymret for, så det er jo bare perfekt.

Vi har så fået en ny tid ved jordemoder om 3 uger, og inden da har vi en tid til scanning d. 23. august, så der er ikke længe tilbage.

Det er vildt at tænke på, at om 2(!!!!!!!!!!) uger er vores lille søn klar til at blive født. Selvfølgelig må han gerne blive derinde lidt endnu, så han forhåbentligt kan nå at tage godt på endnu, men reelt set er han udviklet og klar til at blive født, når jeg går ind i 37+0, så det er jo om kun 14 dage. Det er sgu da vildt at tænke på.

Glæder mig så meget til han kommer ud til os, glæder mig til at møde ham og lære ham rigtigt at kende.

mandag den 7. august 2017

Ugens hurtige (uge 31)

Hermed de hurtige fra sidste uge:
  • Vi var en del hjemme ved mine forældre, fordi Bent hjalp min bror med at ordne deres have, da de vil have solgt huset.
  • Min far havde fødselsdag, og han skulle da selvfølgelig fejres.
  • Vi var til endnu en vægtscanning, og Silas vejede i onsdags 1710 gram, hvilket stadig er for lidt. Men alt ser fint ud, så han tager bare ikke så meget på.
  • Bent, min far og min bror var til ølsmagning og rundvisning på bryghus i Kolding. I mens hyggede min mor og jeg mig.
  • Vi spiste sammen med mine forældre og bror her hos os lørdag aften og havde en rigtig hyggelig dag.
  • Søndagen stod på afslapning. Det havde været en hård uge, og jeg kunne godt mærke i maven og bækkenet, at jeg havde brug for en afslapningsdag.
  • Jeg rundede 34+0 sidste uge, hvilket jo så er ensbetydende med, at der kun er 3 uger til Silas reelt er klar til at blive født og 6 uger til den officielle terminsdato, så nu går tiden hurtigt.

torsdag den 3. august 2017

En ret så aktiv uge

Denne uge har været mere end travl for Bent og jeg.. mandag skulle vi lige hurtigt hjem til mine forældre, og det var egentlig meningen, at det skulle være et hurtigt besøg, men det endte  med at vi spiste derhjemme.

Da vi kom derhjem havde min far og bror været ude og hente et læs granitskærver, som min bror var ved at lægge rundt ved nogle bede ved deres terrasse. Bent hjalp ham så, og mens vi sad og fik kaffe, spurgte min bror så, om ikke vi gad køre med ud og hente endnu et læs skærver, for så kunne vi lige lufte hunde samtidig, og så kunne vi alle spise sammen om aftenen. Men jeg kan også godt sige, vi var trætte, da vi satte os i sofaerne herhjemme mandag aften. Vi havde dog også sagt til min bror, at hvis han skulle have hjælp tirsdag, så skulle han endelig bare ringe, for vi havde ingen planer, så vi kunne godt komme hjem og hjælpe, hvis det blev aktuelt.

Tirsdag morgen ringede min far så, for ham og min bror skulle ud og hente flere skærver, så hvis Bent gad hjælpe med at få dem lagt, så ville de komme her forbi og hente os først, og det ville vi da godt - det havde vi ligesom også sagt allerede mandag. Men altså de kom så forbi og hentede os. I løbet af eftermiddagen kørte min bror og Bent så hjem og luftede hunde og så kom de til Kolding igen, og vi spiste så sammen om aftenen igen inden de kørte os hjem.

I går havde min far fødselsdag, og vi skulle jo til scanning på sygehuset igen, så vi havde allerede på forhånd aftalt, at vi skulle komme hjem til mine forældre, når vi havde været på sygehuset. Min far ringede så allerede i går morges og sagde, at han kom ned og hentede os på banegården, for så kunne vi hente min mor på arbejde og så selv tage bilen over på sygehuset. Da vi kom tilbage fra sygehuset, kørte min mor og mig i storcenteret for at hente smørrebrød til frokost. Vi sad så alle og hyggede os mens vi spiste, og min bror og Bent aftalte så at hente et enkelt læs træflis til mine forældres have. De lokkede så mig til at køre, for så  mente de at jeg lavede lidt fornuftigt, når jeg nu ikke kan holde til ret meget andet. Så vi kørte så af sted efter flis, luftede hunde på vejen og så gik turen hjem til mine forældre igen for at få kaffe og lagkage. Vi fik så tarteletter inden de kørte os hjem, og så stod resten af aftenen ellers på afslapning - og det var satme velfortjent.

Denne her uge har jeg haft ekstremt meget væske i kroppen, det er så slemt, at mine fingre spænder helt vildt. Og jeg ved jo godt, at det er en helt normal graviditetsgene, men ja, derfor må jeg stadig synes det er træls (på godt jysk). Men der er max 8 uger til Silas er ude ved os, så det er jo til at holde ud - trods alt.

3. vægtscanning overstået

I går var vi til den 3. vægtscanning, og målet havde jo egentlig været, at Silas skulle have været oppe og veje 1900 gram i går, men helt så højt lå han ikke... det havde jeg nu egentlig heller ikke regnet med.

Lægen scannede og var helt tilfreds. Alle målinger, som de bruger til at skønne vægten, så helt fine ud og han blev skønnet til at veje 1710 gram, så stadig en lille bandit, men det gør jo ikke noget. Han er min søn under alle omstændigheder, uanset hvad han vejer.

Vi skal dog stadig følges med nogle ekstra scanninger, så vi skal af sted igen d. 23. august. Så må vi se, hvad vægten så siger der ☺

I dag er jeg kommet hen til uge 34+0, og der er nu kun 6 uger til termin. Og fra i dag er jeg nu ikke aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, nej jeg er nu kontanthjælpsmodtager på barsel. Helt underligt at tænke på , men jeg brokker mig ikke.

søndag den 30. juli 2017

Ugens hurtige (uge 30)

Så er det atter blevet søndag (er jeg den eneste, som synes at tiden går ALT for hurtigt?), og det er dermed tid til en opsummering af den forgangne uge:
  • Vi havde besøg af nogle venner i mandags. Det var rigtig hyggeligt.
  • Jeg var ved lægen til den sidste graviditetsundersøgelse ved egen læge. Hun var ganske godt tilfreds.
  • Vi har fået indrettet Silas' værelse ovenpå.
  • Vi har været i gang med at prøve at isolere lidt ude i værkstedet. Vi håber det kan hjælpe lidt på varmen derude til vinter.
  • Vi har fået ryddet endnu mere op, og kørt endnu mere til genbrug.
  • Vi har fået endnu flere ting til Silas, og de er også alle kommet på plads.
  • Bækkensmerterne er taget til nu, hvor min lille baby ligger med hovedet godt nede i bækkenet.
  • Vi har haft et par aftener, hvor vi har siddet ude på terrassen og hygget ved pejsen.


lørdag den 29. juli 2017

Nu skal resten af weekenden nydes

Det her er faktisk første gang i denne her uge, jeg har haft min computer tændt... har simpelthen ikke gidet tænde den, og har i  stedet brugt meget tid på at lave forskellige småting herhjemme... eller småting og småting er nu meget sagt...

Vi har fået ordnet Silas' værelse ovenpå, så det står helt klart til, når vi har mine forældre overnattende, og Bent og jeg alligevel sover ovenpå, og det sker jo indimellem. Det er blevet rigtig godt faktisk, og et rigtig drengeværelse.

Vi har også fået sat de sidste gipsplader op i loftet ude i værkstedet, så det er blevet lidt mere isoleret, samt der er blevet spartlet derude, så nu holder det mere på varmen derude. Det næste projekt er, at vi skal have slebet og tapetseret og malet inde i walk-innen, og så er vi også færdige derinde. Det er ikke noget, der haster, men vi vil alligevel gerne have det gjort inden Silas kommer til verden om senest 2 måneder.

I forgårs rundede jeg 33+0, så nu er der "kun" 7 uger til termin og max ca. 9 uger til de sætter mig i gang. Maven vokser stadig godt, men jeg er alligevel lidt imponeret, for jeg har kun taget 700 gram på i forhold til min før-gravid  vægt. Ved godt, jeg selvfølgelig tabte mig små 5kg i løbet af slutningen af 1. trimester, men det er alligevel stadig "kun" små 6 kg i det hele, jeg så har taget på, og det er jo ikke meget. Jeg er begyndt at kaste op igen, fordi Silas trykker nedefra, og det påvirker mit spiserørsbrok, så jeg kaster op. Jeg har snakket med lægen om det, og det er ikke noget, de er bekymrede for, så længe han tager på. Men jeg skal justere måltiderne, så jeg får mange små måltider om dagen, og prøve at undgå alt for fed mad. Det giver så også helt sig selv, for er maden for fed, så kaster jeg simpelthen op med det samme, så det holder jeg mig fra. Grovkiks er til gengæld det helt store hit samt hjemmebagt franskbrød med ost, så der ryger der en god del ned hver dag, og det er jo trods alt sundere end slet ikke at få noget mad.

Mine forældre var herude og spise i går aftes, og så mente de, at vi kunne køre dem til Kolding og så kunne vi selv tage bilen hjem og komme med den i dag. Og det skulle de da ikke høre noget brok for, for så kunne vi lige få kørt nogle ting på genbrugen i går efter vi havde været i Kolding. Vi havde nemlig (igen) fået samlet en masse sammen, som bare stod og fyldte, så det kunne vi lige så godt komme af med, nu vi havde bilen.

I dag var vi så hjemme med bilen, og jeg var i Bilka med min mor. Vi var så tilbage her på matriklen ved 16:30 tiden, og der kunne jeg sandelig godt mærke, at det var tid til at slappe af. Jeg kan godt mærke, at Silas ligger med hovedet solidt plantet i mit bækken, og det gør nas, hvis jeg går for længe rundt, men samtidig kan jeg heller ikke holde til at sidde for meget ned. Så det er med at finde balancen imellem.

I morgen kommer mine forældre lige forbi og henter et hjemmebagt franskbrød... vi bagte her til aften, og da de gamle hørte det, besluttede de at så måtte de da hellere komme herud i morgen. Men derudover skal der bare slappes af i  morgen. Kan godt mærke, jeg trænger til en hel dag, hvor jeg intet skal lave. Der er sket lidt for meget herhjemme den senere tid, så jeg har ikke rigtig tænkt helt nok på mig selv. Så det må jeg hellere gøre den næste tid.




søndag den 23. juli 2017

Ugens hurtige (uge 29)

Det er søndag, og det er dermed tid til ugens hurtige:
  • Ugen har budt på lidt ordnen ting inden Silas kommer.
  • Børneafdelingen i soveværelset er  nu stort set færdigt og klar til Silas.
  • Sommeren var i starten af ugen at finde i lille Vamdrup, bare skidt jeg så ikke rigtig har kunne nyde den så meget.
  • Jeg har fået skåret ud til lidt julekort i denne her uge. Prøver at få dem lavet inden Silas bliver født, så jeg ikke skal spekulere på det op mod, at de skal skrives.
  • Det har været den sidste Tour de France uge for i år.
  • Min far har haft første ferieuge, så dem har vi haft en del besøg af.
  • Jeg har virkelig været mærket af træthed denne uge, og flere aftener har jeg måtte overgive mig til en lur på sofaen allerede ved 20 tiden.

fredag den 21. juli 2017

En sommer uden vilde planer

Det er jo uge 29, og rigtig mange mennesker har sommerferie nu. Nu er både Bent og jeg jo på kontanthjælp, og vi har ikke rigtig været i det vilde aktivering, så der har ikke rigtig været nogen grund til at holde noget ferie.

Jeg overgår jo også til barsel om lidt over en uge, og min sagsbehandler har ferie indtil, så hun mente ikke, der var nogen grund til at jeg skulle melde ferie, for jeg havde jo kun lige de 2 tirsdage, hvor jeg skulle af sted, og så var jeg sådan set "fredet".

Bent var til samtale med jobkonsulent forleden, så han skal nok snart ud i noget, men det glæder han sig også til. Han holder jo så 14 dages barsel, når Silas er født, og så har vi besluttet at han gemmer sine 4 ugers ferie og holder dem sådan lidt ad gangen. Bl.a. vil han holde en uge omkring barnedåbstidspunktet, og der vil ferien nok også gøre mere gavn end den vil nu, hvor han alligevel ikke er i gang endnu.

Vi har så heller ikke rigtig lagt nogle vilde planer for sommeren, for vi vidste jo ikke på forhånd, hvordan jeg ville have det når vi nåede juli-august måned, og jeg skal da også ærligt indrømme, at jeg er glad for, at vi har været herhjemme, for jeg kan ikke holde til at gå særlig meget, og jeg brokker mig pænt meget, hvis jeg har det for varmt. Så vi venter og tager revanche næste sommer eller næste år igen.

Vi har da snakket om måske at tage et par dage til Skiveren næste år, hvis vi har bil til den tid, men der er absolut intet, der er fastlagt endnu, så det er kun noget, vi har snakket om. Men det kunne da være dejligt, og der er jo samtidig også meget for små børn, så det vil ikke være et problem at have Silas med derop til den tid, selv om han ikke er fyldt 1 år endnu til den tid. Men nu må vi se, der kan jo nå at ske meget på det år.

Men når det så er sagt, så kan jeg da godt kigge længselsfuldt på alle de ferieopslag, der kommer på både Instagram og facebook nærmest hver dag i den her tid. De mest spændende ferielignende billeder, jeg kan lægge op, må være min store hvide mave, som slapper af på sofaen.

torsdag den 20. juli 2017

32 uger henne

I dag er det sørme atter torsdag, og dermed runder jeg endnu en gang en hel uge i graviditeten. Jeg er i dag 32 uger henne, og der er nu "kun" 8 uger til termin, og "kun" 5 uger til Silas reelt set er klar til at komme ud.

Synes ugerne flyver af sted, og det er jo kun dejligt... men selvfølgelig er virkeligheden også gået op for mig, for nu er der altså ikke længe til at jeg skal være MOR resten af mit liv.

Maven er vokset godt de sidste par uger synes jeg.. i længe mente jeg ellers, at der absolut intet skete med min mave, men nu kan jeg godt se, at den faktisk er vokset ret meget. Men det skulle den også gerne gøre, for det er jo bare tegn på, at Silas også vokser. Vægten sagde i går, at jeg nu "kun" vejer 1,1 kg mere end før jeg blev gravid. Og det er da trods alt ok og acceptabelt, for det sidder stort set kun på maven. Har endda fået kommentarer fra nogle, jeg slet ikke kender, om at jeg da godt nok er flot gravid, og min svigermor siger også at maven sidder flot, og det vælger jeg jo så at tro på ☺




Vi er klar til Silas' ankomst

De sidste par dage har vi gået og gjort soveværelset helt klar til når Silas kommer... sengen og puslebordet har jo stået derinde i længe, men der hang nogle billeder omkring sengen, som vi gerne ville have skiftet ud med nogle lidt mere børnevenlige billeder. Og det fik vi så gjort i går, så nu er vi faktisk klar til når Silas kommer ☺

Jeg er selv rigtig godt tilfreds med resultatet. Det er små billeder, vi har fundet i genbrugen, men det er jo fuldstændig underordnet. Hovedsagen er, at børneafdelingen af soveværelset er, som vi vil have den skal være.

Vi mangler stadig lidt af det, som med tiden skal ende med at blive hans værelse ovenpå, men det gør nu heller ikke noget, for det er jo ikke netop det rum, han kommer til at skulle bruge sådan lige den første tid, så mon ikke nok vi skal nå det hele.

Vi har også fået fjernet nogle ting inde i spisestuen, så der er kommet plads til nogle reoler til legetøj og bøger. Og helt ærligt, så tror jeg sgu ikke, jeg vil have vores normale ting derind igen bagefter, for det er  meget bedre nu synes jeg. Når der kommer småfolk til, så må vi andre jo indordne os - sådan er det altså bare.


mandag den 17. juli 2017

Ugens hurtige (uge 28)

Lettere forsinket kommer her de hurtige for sidste uge:
  • Vi har fået sorteret endnu mere ud i sagerne herhjemme og smidt endnu mere til genbrug.
  • Vi har været gode til at hygge os om aftenen med nogle gode film, og ja bare slappe af.
  • Vi er kommet i gang med at tænke lidt på barnedåb.
  • Vi har fået set en del Tour de France.
  • Vi var til endnu en vækstscanning, hvor det viste sig, at Silas følger sin egen vægtkurve og lægerne er ikke videre bekymrede. Vi skal dog til endnu en scanning d. 2. august.
  • Min julegave fra Silas og hundene er kommet (og gad jeg godt vide, hvad det er - JA, men må jeg få det at vide - NEJ).

lørdag den 15. juli 2017

En god nyhed at starte weekenden på

I går skulle vi til 2. vækstscanning, for at tjekke om Silas tager planmæssigt på.

Vi skulle være der kl. 11, og det var en hurtig omgang..  hun var virkelig dygtig hende lægen, der scannede i går, så efter små 10 minutter var vi ude igen.

Silas følger heldigvis, indtil videre, sin egen vækstkurve, og han blev i går skønnet til omkring 1481 gram - stadig i den lave ende af normalen. Men der er stadig ingen grund til bekymring. For som hun sagde, så er det jo ikke alle kvinder, som føder 4 kilos børn, og med min egen beskedne fødselsvægt i mente, så er chancen altså bare større for at jeg føder børn omkring 3 kg.

Vi har så også en tid til scanning d. 2. august, og der er målet at Silas gerne skal skønnes til at veje omkring 1900 gram.

Vi fik også målt flow i både navlestreng og i et eller andet kar i hjernen, og der ser alt fint ud, så der er ingen problemer med at han får nok nærring. Alt ser helt perfekt ud med min lille baby ❤


onsdag den 12. juli 2017

Vi hygger os

Der er lidt stille på blog-fronten her på matriklen de her dage... har prioriteret det lidt højere at hygge med manden og ordne lidt småting herhjemme fremfor at sætte mig foran computeren.

Vi har fået samlet barnevognen og fået ordnet lidt flere Silas-relaterede projekter herhjemme, samtidig med at jeg nu endelig har fået taget mig sammen til at tømme en kommode, jeg havde stående oppe på gæsteværelset/kontoret, som egentlig bare indeholdt en masse ting, som skulle sorteres. Det fik jeg så gjort forleden dag, og for dælen, hvor var det en lettelse at få kommoden væk. Ikke at den som sådan stod i vejen, for det gjorde den nu ikke. Men det var bare rart at få den ekstra plads.

Jeg er også blevet færdig med at pakke de kalendergaver ind, som vi allerede nu har fået købt. De står nu fint i forskellige kasser ovenpå, klar til at der stille og roligt kommer flere.

Kan godt mærke, at det stille og roligt rykker nærmere med at Silas kommer til verden. Selv om der stadig er små 9 uger til officiel terminsdato, så nærmer det sig, at vi er klar til at han melder sin ankomst. Altså selvfølgelig mangler vi da stadig et par småting, men det skal vi nok nå, og hvis ikke vi er klar, så bliver vi der sgu nok med tiden. Og når alt kommer til alt, så tror jeg sgu nok at han er bedøvende ligeglad med, om vi er klar eller ej. Han kommer når han kommer.

Nu er der jo også Tour de France, og det er jo tradition herhjemme, at vi ser det. Og det passer jo egentlig meget fint, når jeg nu har en periode, hvor jeg prøver at holde mig lidt i ro. Silas har igennem længere tid ligget med hovedet nedad, hvilket absolut kan mærkes. Jeg føler mig virkelig tung nederst i mave og livmoder, og det giver sindssygt mange smerter, når jeg laver for meget. Det er derfor lige med at finde balancegangen, så jeg kan hjælpe lidt til herhjemme samtidig med at jeg ikke overbelaster mig selv. Og ja, nogle gange får jeg altså bare lavet for meget, og så får jeg simpelthen så ondt at jeg knap kan stå op mens vi fx vasker op efter aftensmad, og det er der altså ikke meget ved. Jeg vil jo heller ikke overbelaste mig selv så meget, så jeg risikerer at fødslen går i gang meget før tid.

Men bortset fra det, så går det fint med maven. Skal til næste vækstscanning på fredag, og vi glæder og til at se, hvor meget vægten skønnes til nu, om han vokser som han skal - eller om der er andre ting at bemærke. Og så kan vi vente på sidste lægeundersøgelse d. 24. juli og næste (indtil videre) vækstscanning d. 2. august. Og ja, så er der jo pludselig ikke længe tilbage... Kan da lige vise et billede af min "lille" mave fra i mandags, hvor jeg var 30+4. Indtil videre, har jeg egentlig været ok heldig... selv om jeg har taget lidt på, så sidder det primært på maven. Resten af kroppen er gået så nogenlunde fri - måske lige med undtagelse af en lille smule på lårerne, men ikke noget jeg brokker mig over. Jeg satser på, at de ekstra kilo kommer væk igen på et eller andet tidspunkt og Silas skal jo have noget at leve af.







LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...