lørdag den 20. december 2014

20. december

I dag er dagen kommet... dagen vi har ventet på siden sidste år... nemlig dagen for Stig Rossens julekoncert i Brændkjærkirken i Kolding... 

Det er jo en fast juletradition i vores familie, at vi hvert år er med til julekoncerten, og så er julen ligesom en realitet. 

Igennem årene har vi hørt en del mere eller mindre kendte kunstnere, som har været med til koncerten som gæstesolister, og i år er vi så heldige, at det er Maria Lucia, som er med som gæstesolist... og jeg skal ærligt indrømme, at jeg glæder mig sindssygt meget til at høre hende.. Synes simpelthen hun har den mest fantastiske sangstemme...

Vil dele et par billeder med jer, som er taget nogle af de foregående år: 











fredag den 19. december 2014

Jule Blog Challenge 19. December


Nogle af de dufte, der har med julen at gøre, som jeg elsker allermest er gran, nelliker og duften af julemad... 

Jeg elsker simpelthen duften af gran, og især brændt gran... det har bare en skøn duft synes jeg... heldigvis har vi vores udendørs pejs, som vi har brugt meget allerede nu, og da vi havde lavet dekorationer, tog vi resterne af granet og smed derind i... og straks bredte der sig en skøn duft af jul. 

I køkkenet har vi en appelsin med nelliker i... det dufter også bare så godt... og det er ikke rigtig jul uden :)

Julemaden får jeg jo så først lov til at dufte til om nogle dage... men det er bestemt også ventetiden værd... ingen tvivl om det :) 

19. december

I dag snupper vi lidt mere julemusik... nogle sange, som jeg absolut ikke kan gå en december måned igennem uden at høre: 


"Nu det jul" fra julekalenderen Nissebanden i Grønland. Den skal simpelthen høres i december. Julekalenderen og selve denne sang hører til blandt favoritterne. 


"All I want for Christmas (is you) med Mariah Carey er en af mine yndlingsjulesange. Når jeg hører den, er der fuld drøn på anlægget og så kommer min sangstemme (eller mangel på samme) gerne til udtryk.


"Rockin' around the christmas tree" med Mel & Kim skal også bare hører i julen herhjemme... det er en klassiker, som man også nemt kommer til at gå og synge med på. 

torsdag den 18. december 2014

Jule Blog Challenge 18. december


Bloggere i julen... ja... ved ikke helt hvad jeg skal skrive til denne her, men jeg prøver alligevel :)

December og jul er for nogle af os bloggere lig med Blogger Adventskalender. Det er en tradition, som Jeanette startede sidste år.. Det går i alt sin enkelthed ud på, at man melder sig til, og så bliver der lavet en lodtrækning, hvor du finder ud af, hvem du skal sende til, samt hvem der skal sende adventsgaver til dig. Hver søndag i advent må man så åbne en gave, og så skal man fortælle om gaven på sin blog. En super hyggelig tradition :) 

Derudover er der jo  mange bloggere, som har en eller anden form for julekalender eller adventskalender på sin blog. 

I år ved jeg at GiZmo har en julekalender med en video hver dag. Derudover har hun en serie, som hedder "Dagens Julegæst", hvor der hver dag præsenteres en ny person.

Jeanette har jo startet denne her jule blog challenge, og den er der så nogle stykker, der er hoppet med på... Hvor mange helt præcist ved jeg ikke, men jeg ved at Gulde, Marie og Hejdi også deltager i det omfang, de nu end har lyst til...  Cathrine har også nogle advents-Vlogs på sin blog...

Så alt i alt, er der lidt at følge med i i blogverdenen... 

18. december

Dekorationer hører sig julen til - ingen tvivl om det... 

Jeg elsker juledekorationer, og prøver at lave dem forskellige år efter år... Her vil jeg vise jer nogle af mine dekorationer gennem de sidste 7 år: 
















onsdag den 17. december 2014

Jule Blog Challenge 17. december


Naturen kan se ud på mange forskellige måder i julen, alt efter om der er sne eller ej... jeg har valgt at vise lidt blandede billeder - både med og uden sne...















17. december


I dag har jeg valgt at bringe endnu en opskrift... nemlig den opskrift, som vi i år har brugt til pebernødder... Det er første gang, jeg har prøvet denne opskrift... men bestemt ikke den sidste... de smager rigtig godt :) 




tirsdag den 16. december 2014

Gæsteblogger hos GiZmo

I søndags var jeg gæsteblogger hos GiZmo... hvis I skulle have lyst, så kan I læse indlægget 
her.

Så kommer der ro på

Som I ved, så har det seneste halve års tid gået med en kamp om at prøve at hjælpe Jessica, selv efter hun tog røven på os...

I starten af december var vi til møde ved advokat, og nu er der så kommet en afslutning på det hele... og det endda uden vi skulle igennem en latterlig retssag og sidde og glo på både Jessica og hendes mor og lytte til flere af deres latterlige løgne (de er begge lystløgnere)...

Men nu er Jessica ude af vores liv, og med alt det hun har budt os, så kan jeg kun sige hun tilhører fortiden og IKKE fremtiden... vil ikke lukke hende ind i mit liv igen... det tør jeg simpelthen ikke... Hun har ødelagt alt for meget for os, så nu skal vi bare have ro på og videre med VORES liv... og jeg skal ærligt indrømme at jeg fortryder noget så grusomt, at jeg har kæmpet så meget for den pige... fortryder at jeg ar brugt så lang tid på at prøve at hjælpe hende, når hun så bare pisser på mig på den måde... Men er glad for at hende og hendes håbløse livsstil og holdning til tingene nu ikke længere er mit problem, men hendes mors - kvinden, der så sent som i maj ikke længere ville kalde jessica sin datter fordi hun ikke magtede hende, men som nu aldrig har villet gøre andet end at hjælpe hende... ja ja, så siger vi det...

Men bortset fra det, så fik vi i weekenden købt juletræ, og det har så stået på fod med vand ved ude på terrassen de sidste par dage... og i dag tog vi det så ind i stuen.. nu skal det så bare pyntes en af dagene... ved ikke om det bliver i morgen eller om det først bliver torsdag, men det er jo også underordnet, så længe det bliver gjort :) og nu kan det så lige få lov til at falde ordentligt på plads :)

Efter alt det med Jessica er afsluttet, så glæder jeg mig endnu mere til juleaften... til en stille og rolig aften, hvor vi bare skal hygge...

Og på mange måder markerer julen og nytåret i år en ny start for Bent og jeg... en start på vores nye liv med vores 2 dejlige vovser...

Jule Blog Challenge 16. december


Nu kommer det vel næppe som en overraskelse for ret mange, at jeg selv laver mine julekort... og har gjort det i en del år efterhånden, så der er efterhånden mange af mine kort ude i det ganske danske land :) 

Her kommer billeder af nogle af dem: 












LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...