Vellykket MD-skanning

I torsdags var Bent og jeg på sygehuset til MD-skanning af junior i maven - og ja han har allerede fået navn, og det skal jeg nok afsløre. 

Men tilbage til skanningen... jeg havde dagene forinden været ret så nervøs for, om alt var som det skulle være. Jeg havde en følelse af at det næsten ville være for fantastisk, hvis 2 graviditeter bare var lige ud ad landevejen, når vi nu måtte så meget igennem for overhovedet at stå  med en positiv graviditetstest. Men alle mine bekymringer viste sig (heldigvis) at være spild af tid.

Niclas, som vi har valgt sidste skud på stammen skal hedde, er helt igennem sund og rask. Og det blodkar, som Silas manglede, og som var skyld i at han havde mere end svært ved at tage på, ja det mangler Niclas ikke.

Så mor er glad!!! ☺

Han blev skønnet til at veje 249 gram i torsdags, hvor jeg var 18+6, og det var helt efter planen og terminsdatoen ser ud til at holde fint. Jeg vil dog stadig blive fulgt ekstra for at lægerne kan holde øje med hans vægt, og de kan holde øje med om moderkagen fungerer som den skal. Og det brokker jeg mig jo ikke over. Hellere blive fulgt for meget end for lidt. 

Overraskende og højst uventet

Ja, de af jer, som er venner med mig på Facebook ved godt, hvad jeg hentyder til med denne overskrift. 

Inden påske fik vi nemlig en pænt stor overraskelse... nemlig at Silas skal være storebror til efteråret!!! Det var på ingen måde ventet - jeg mener, jeg tog minipiller. Og så havde vi selvfølgelig også fået at vide i Odense dengang, at jeg ikke kunne blive gravid  naturligt, så det var lidt af et mirakel med Silas, men ikke større mirakel, end at det nu er sket igen. 

Jeg vil ikke komme mere ind på, hvornår det skal være, for jeg ved ikke, hvem der læser med herinde. Men jeg kan afsløre, at vi til skanning sidste uge fik at vide, jeg var noget længere henne, end lægens første terminsdato antydede. Vi ved så til gengæld også, at det bliver endnu en lille dreng vi får. 

Grundet Silas lave fødselsvægt og evne til at tage på, mens jeg ventede ham, vil jeg blive fulgt ekstra denne gang, så de kan følge ekstra godt med i om alt er, som det skal være. 

Men ja, så må I altså indstille jer på, at der nok kommer endnu mere babyspam herinde - så kan I jo selv afgøre om I vil læse med til den tid eller ej ☺

Forår i luften

Endelig er foråret kommet til DK, eller det har det jo været et par dage nu, men det gør det jo ikke mindre skønt. 

Vi har haft nogle rigtig hyggelige dage herhjemme de sidste par dage.. Vi har grillet og haft Silas med ude i haven og hygge lidt. Altså selvfølgelig har vi ikke haft ham med ude for lang tid ad gangen, han har stadig en smule forkølelse, som vi gerne skulle have ham af med, så han skal ikke blive mere syg. Men han nyder at være udenfor, så vi prøver at klæde ham godt på og tage ham med lidt ud og kigge ☺

Jeg har jo altså fødselsdag i næste uge - ak ja, allerede et år ældre - og for første gang i mange år, føler jeg rent faktisk, der er noget ved at blive et år ældre. Jeg føler, jeg har oplevet SÅ meget siden min sidste fødselsdag, så i år gør det mig ikke noget at have fødselsdag, heller ikke selv om jeg bliver 36 år. 

Sidder inde i stuen og nyder foråret, mens Silas ligger inde i soveværelset og sover. Han faldt i søvn på sofaen, så vi lagde ham ind i soveværelset, fremfor at lægge ud i barnevognen og risikere at han vågner. Han har været mega træt de sidste par dage, men han har ikke ville sove særlig meget, så det er med at udnytte, når han endelig tager sig en lur. Jeg elsker livet som mor, men det kan være hårdt indimellem, når han konsekvent står op omkring 6:30 om morgenen og så dagen igennem max sover 2 timer sammenlagt. 

Håber I nyder at foråret endelig er kommet til Danmark, og at det ser ud til, det er kommet for at blive ☺

30 uger i dag

I morges vågnede jeg op til en email, som fortalte at Silas i dag er 30 uger. Kan slet ikke forstå, det allerede er 30 uger siden, jeg lå på Kolding Sygehus og fik beskeden om akut kejsersnit og blot nogle timer senere, lå med den bedste følelse af dem alle - nemlig følelsen af at være blevet mor. 

På lørdag bliver min lille mus 7 måneder.. det er jo slet ikke til at forstå. 

Har altid, når andre har sagt at tiden ændrer sig når man får børn, tænkt at det var godt med dem, men nu må jeg så erkende, at de havde ret. Tid ER virkelig en anden faktor, når man har sådan en lille størrelse i huset. 

Jeg er jo med i en terminsgruppe på facebook, og det er sjovt at følge med i udviklingen af alle de små, som vi har fulgt fra de lå i maverne og ja nærmest kun var en positiv graviditetstest endnu. Når man ser alle de skønne børn, så er det sjovt at se, hvor forskellige steder de egentlig er i deres motoriske udvikling. 

Silas er ikke helt begyndt at kravle endnu, men han begynder at lægge an til det, og han bliver så sur, når han ikke helt kan få arme og ben til at samarbejde. Men altså hallo lille mand, det skal nok komme, når du blot fortsætter med at øve dig. 

Min barsel slutter jo om små 4 måneder, og jeg kan godt mærke jeg er begyndt at blive lidt nervøs over, hvad der skal ske, når jeg "skal i gang" igen. Siger til mig selv, at det skal jeg ikke bekymre mig om nu, men det er nu altså lidt svært. 

Allerede fredag igen

Så er det allerede fredag igen.. synes virkelig dagene flyver af sted for tiden... om 14 dage er det allerede påske. 

Silas er heldigvis næsten helt rask igen, så der er fuld gang i ham herhjemme. Han er ved at begynde så småt på at lægge lidt an til at skulle kravle på et eller andet tidspunkt - hvor er min lille baby blevet af - men han kan endnu ikke helt knække koden til at flytte arm og ben på samme tid, og han bliver noget så sur indimellem, når det ikke lige vil som han vil. 

Sad forleden og kiggede billeder på computeren (hvor jeg har ALLE billeder fra både kamera og mobil), og man kan godt se at antallet af taget billeder eksploderede, da Silas kom til verden. Altså, jeg har jo altid godt kunne lide at tage billeder, men det månedlige antal billeder er godt nok doblet op mere end 2 eller 3 gange siden vi fik ham. Og sådan skal det jo bare være - sådan er det altså at få børn. 

Det er helt vildt at tænke på, at der nu "kun er lidt over 4 måneder tilbage af min barsel.. hvad der skal ske bagefter, det ved jeg ikke endnu. Kommer tilbage til "min gamle" sagsbehandler, og så må vi se, hvad vi finder ud af. Men indtil da skal jeg bare nyde tiden herhjemme med banditten ☺

Tiden går - og Silas bliver større (surprise surprise)

Forrige lørdag fyldte Silas et halvt år - min store dreng... indenfor de sidste par måneder er der sket så meget udviklingsmæssigt med ham, og det er skønt at følge.

Jeg elsker at være hans mor - elsker at kigge på ham og vide han er min.

Han er begyndt at sidde lidt i højstol indimellem, når han skal have mos eller grød at spise, og han hygger sig med det... selv om han indimellem har mere travlt med at følge med i alt muligt andet end, hvor skeen med mad befinder sig - man er vel ikke nysgerrig for ingenting *haha*.

Vi arbejder nu frem mod, at han lærer at kravle... han er begyndt at møvre sig stille og roligt frem, når vi holder en hånd mod hans fødder, når han ligger på gulvet eller på sofaen, så han er begyndt at finde stillingen, han skal bare lige finde ud af den med at hænder og ben skal samarbejde lidt, når man skal fremad... men mon ikke også nok det kommer før eller siden. 

Vi har en billedramme, hvor vi hver måned sætter et billede ind på hans månedsdag, og det er sjovt at se, hvor meget han har forandret sig bare på det første halve år. Han er skøn - ingen tvivl om det, og alle, der ser ham, synes han er så skøn, så det er ikke kun mor og far her, som er lidt forudindtagede fordi det jo er VORES søn - der er noget om snakken ☺

Barnedåb

Sidste søndag var det endelig så vidt, at vores lille vidunder skulle døbes.

Vi havde lejet et festlokale gennem 3F her i Vamdrup, hvor vi så holdt festen. Vi fik nøglen fredag, så det meste af fredag og lørdag gik med at sætte borde op, dække borde og ordne alt mad klar. Og selv om det var noget af et arbejde, men sådan er det jo, når man gerne vil lave alt sammen selv ☺

Men vi fik da ordnet alt, og da vi kørte fra lokalet lørdag aften, var alt klar og vi skulle bare møde op og gå i gang med at varme mad søndag efter kirke.

Søndag morgen ringede vækkeuret 7:30 - Silas skulle have grød at spise, så det skulle jeg jo lige have lavet. Bent stod op sammen med mig, men Silas sov videre, så ham lod vi sove lidt længere.. han havde været vågen en del gange om natten, så han havde brug for alt den søvn, han kunne få inden.

Han vågnede dog allerede mens vi var ved at lave hans mad, så vi havde god tid til at få spist morgenmad og sidde og hygge os, inden vi skulle til at gøre os færdige.

Vi skulle være i kirken kl. 10, så kl. 9:30 kørte vi hjemmefra, for vi havde lige et par enkelte ting, som vi havde glemt at lægge af oppe i festlokalet, så det kunne vi lige gøre inden vi kørte i kirke. Vi var henne i kirken ved 9:50 tiden, så vi gik ind i kirken, hvor Silas fandt det virkelig spændende at kigge på alle de skinnende ting og sager. Kirketjeneren syntes at Silas var så sød, så vi skulle endelig bare gå rundt og kigge og lade ham mærke på nogle af tingene...

Gæsterne ankom stille og roligt - min bror, mine forældre og mine forældre gamle nabo ankom som de første efter os, for min bror skulle være gudfar og dermed bære Silas. Selve gudstjenesten startede kl. 10:30, og Silas klarede det så flot. Han sad ved Onkel hele tiden og ikke på et eneste tidspunkt græd han. Da han fik vand på hovedet lå han bare og smilte til min bror og præsten og selv præsten kunne jo ikke stå for ham.

Det tog en lille time i kirken og derefter fik vi så taget lidt billeder, mens størstedelen af gæsterne kørte op i festlokalet. Mine forældre var kørt op i festlokalet, så min mor kunne begynde at varme maden. Vi var selv oppe i festlokalet ved 11:45 tiden og så var det ellers i gang med at få alt maden anrettet.

Vi havde valgt at lave buffet med alverdens forskelligt mad, så der var noget for enhver smag. Alle gæsterne var inviteret til kl. 12:30, og mens vi fik styr på det sidste mad, så blev gæsterne sat i gang med en lille leg. Inde i min terminsgruppe var der én der havde lavet et stykke papir, hvor man skulle gætte, hvordan Silas er og ser ud, når han bliver 18. Jeg syntes det var så god en ide, at jeg valgte selv at bruge den til Silas' barnedåb. Og efter, hvad jeg kunne høre, så syntes folk det var et sjovt "indslag".

Festen forløb lige efter bogen. Folk var glade, der var god stemning og ja vi hyggede os. Gæsterne brød stille og roligt op, og vi fik gjort rent inden vi afleverede nøglerne og kørte hjem. Vi var herhjemme kl. 19:45, godt brugte efter en helt vidunderlig dag.

Silas havde simpelthen fået så mange gode gaver, så vi brugte lige lidt tid om aftenen på at beundre alle de fine ting. 

Blogchallenge - Året der gik 18

Et billede af en, jeg har set en del til sidste år 

Til denne dag viser jeg (igen) et billede af Silas (bare fordi jeg kan). Han var jo uden tvivl én af dem, jeg tilbragte en hulens masse tid med sidste år - ikke mindst de 13 dage, vi tilbragte sammen på Neonatal. Han er helt uden sammenligning mit bedste bekendtskab fra 2017 💙

Blogchallenge - Året der gik 16

Et billede fra en uforglemmelig dag

Billedet er taget den dag, Silas kom til verden. Jeg lå på en af fødestuerne og skulle til at have kørt stresstest. Det endte som bekendt med, at stresstesten blev afbrudt kl. 9:25 og kl. 10:35 kom Silas til verden ved kejsersnit. 

Blogchallenge - Året der gik 15

Et billede af dig, som en anden har taget

Dette billede tog Bent af Silas og jeg, den aften vi var kommet hjem fra sygehuset. Jeg havde på sygehuset været vant til, at falde i søvn med Silas liggende ved mig, så det gjorde vi selvfølgelig også, da vi var hjemme på vores egen sofa. 

Blogchallenge - Året der gik 4

Et billede jeg synes er smukt: 

Nogle mennesker kan måske ikke helt følge mig her, men jeg har valgt det første billede, jeg tog af Silas, da jeg kom fra opvågning. Jeg havde selvfølgelig set ham på operationsstuen, men der var jeg så bedøvet at jeg ikke fik ret meget med, så da jeg kom op og så ham rigtigt var det simpelthen det smukkeste øjeblik. 

Et år er gået

I dag - d. 3. januar - er det et år siden jeg stod med en graviditetstest med de magiske 2 streger. Miraklet var sket, og det, som jeg aldrig havde troet ville ske, var sket. Jeg havde trodset lægernes ord, og var blevet gravid naturligt. 

Jeg kunne slet ikke tro det, og den efterfølgende uge testede jeg i hvert fald et par gange om dagen, og alle tests viste jo de samme 2 streger. 

Det var den bedste gave, jeg kunne få, og nu 1 år senere sidder vi med den lækreste lille dreng på knap 19 uger. Han er et sandt mirakel 💙

3 måneder

I går var det d. 24., og der var ikke alene 1 måned til juleaften, nej det var også i går hele 3 måneder siden Silas kom til verden. 

Det er helt vildt, hvor meget han har udviklet sig på de 3 måneder, og det er jo så stort at følge med i. 

Bare indenfor de sidste par uger, er der sket SÅ meget med ham, og han er rigtig begyndt at have sin egen personlighed, hvilket ofte kommer til udtryk :) Fx er han begyndt at have sin helt egen fest, når han rækker tunge, og moren så hopper med på vognen og rækker tunge igen (ja, hvad gør man ikke for at få et smil) :) 

Snart kun en måned tilbage af året...

Ja, der er snart kun en måned tilbage af 2017... helt ufatteligt... jeg føler seriøst lige året er startet, og så er det allerede snart så vidt, at året er slut... det er jo slet ikke til at forstå...

Altså selvfølgelig er der sket meget i vores liv i årets løb, så det er selvfølgellig ikke så underligt, at det er gået hurtigt. Jeg har de sidste par dage siddet og skrevet et "Året der gik" indlæg, som bliver udgivet sidst i december, og jeg er på den ene side lidt overrasket over, hvor meget vi har oplevet i år, men en stor del af året er jo gået med graviditet osv.

På onsdag skal Silas til lægen til 3 måneders vaccine, og på fredag er min lille mus allerede 3 måneder ☺💙 det er jo helt vildt... der sker bare så meget med ham, og man kan virkelig se udviklingen. Fx er han begyndt at smile og grine rigtig meget, og om morgenen når vi ligger inde i sengen og hygger, så ligger vi og rækker tunge, og knægten har en hel fest med det, så det er jo herligt.

Alt julepynten er kommet op herhjemme, og vi er i gang med at bage småkager... det er jo med at udnytte de timer, hvor Silas sover, til at få lavet nogle af de praktiske juleforberedelsesting, som vi ved kommer før eller siden.. 

En hyggelig weekend

Det er allerede mandag igen.. kan slet ikke følge med i dagene, de flyver af sted, og jeg når ikke alt det, jeg egentlig gerne ville... men ja, sådan er det jo altså bare - Silas er nu engang vigtigst. 

I lørdasgs var Bent til 40 års fødsesldag/herrefrokost ved vores udlejer. Min mor passede Silas, mens jeg kørte Bent til fest. Derefter kørte jeg så hjem igen og hentede min mor og Silas... vi havde nemlig aftalt, at vi kørte med hjem til mine forældre, og så kunne vi (nok nærmere jeg) spise med derhjemme.

Vi hyggede os så om eftermiddagen, og da vi så skulle spise begyndte Silas at gylpe helt vildt samtidig med at hans vejrtrækning var meget rallende og han nærmest hev efter vejret indimellem. Jeg ringede så til vagtlægen, som heldigvis gerne ville se ham, og de havde så en tid en time senere. Min bror tog med mig derover (Bent var jo stadig til fødselsdag), og lægen kom så frem til, at Silas spiser forkert - han synker simpelthen ikke maden ordentligt, og dermed fremkaldes opkastreflekserne som får ham til at gylpe. Nu har jeg jo selv det forbandede spiserørsbrok, så måske han også kommer til at døje med det. Vi fik at vide, at vi skulle prøve at snakke med enten læge eller sundhedsplejerske, hvis det fortsatte og han begyndte at tabe sig af det.

Vi kørte så direkte ned og hentede Bent og så gik turen hjem og slappe af - det trætter  når ens lille baby ikke har det godt, og dermed ikke sover helt som han burde.

I går var der (heldigvis) rigtig meget sport i fjernsynet, så dagen stod på afslapning og sport. Det må man godt indimellem, og Silas fik heldigvis sovet rigtig godt i går, så det var jo helt perfekt.  

2 måneder

I går var det d. 24. oktober - der var i går 2 måneder til juleaften og det var i går 2 måneder siden Silas kom til verden. 

Synes det er helt vildt, han allerede har rundet 2 måneder - det føles jo som i går, at han blev født. 

Vi havde besøg af sundhedsplejersken i mandags, og hun var - som sædvanlig - godt tilfreds. Silas er nu 58 cm lang og vejer 4520 gram (mod 47 cm og 2280 gram ved fødslen), så han vokser godt. De andre gange, han er blevet målt og vejet, har han ligget lige lidt under normalen, men fra 5 ugers undersøgelsen og frem til i mandags har han virkelig taget revanche og nu ligger han lige over den nederste kurve i vækstskemaet, så mor her er stolt af sin "lille" mus.

 Vi er begyndt at have mere og mere glæde af Silas, når han er vågen. Han er begyndt at være meget mere bevidst om, hvad der sker rundt om ham, og han spilder absolut ikke sin tid med at sove. Han er begyndt at "snakke" meget, og når vi snakker med ham, så kan man se han prøver at efterligne de ting, vi siger og gør. Han er altså bare dejlig. 

Synes lige, I skal se et billede af ham - taget i går. 

En sand jungle

Vi er efterhånden ved at gå væk fra amning herhjemme, og i stedet får Silas modermælkserstatning, Vi startede jo egentlig med at amme, og det gik også fint nok i starten. Men for nogle uger siden begyndte Silas at skrige højlydt, hver gang han var blevet ammet - og det endda selv om han uden problemer kunne have spist i mere end 1 time.

Vi prøvede så at give ham lidt supplerende i en sutteflaske, og det blev drengen sgu mæt af... så det han får fra mig mætter ham altså ikke...

Men nå, så kørte vi altså videre med modermælkserstatning, og amning som et hyggemåltid i ny og næ. Vi valgte at fortsætte med den samme modermælkserstatning, som han havde fået i sonden på sygehuset. Men den er så begyndt at give ham lidt ondt i maven, så vi har så skiftet til en anden modermælkserstatning, som ikke skulle være så hård ved maven, og det ser ud som om det hjælper. Altså, hvis der så bare kunne nøjes med at være 2-3 forskellige, så man ikke skulle igennem en hel jungle for at finde netop DÉN bedste for ens barn... men hvas, så er det da godt man kan spørge sundhedsplejersken om råd... 

Men hvor om alt er, så lader det til at vi har fundet den erstatning vi skal bruge... og der er jo heller ikke mere end et par måneder til Silas må begynde at få grød -  hvor bliver min lille dreng af?? 

Vi tyvstarter herhjemme

Der er ganske vist lidt tid endnu inden julepynten skal op, men ja, vi er altså tyvstartet lidt med at pynte op... for vi er jo altså så "heldige" (nok mest mig, der er den heldige taget i betragtning at jeg virkelig elsker julen), at Silas elsker alt med lys i... Og vi har jo sådan en uægte granranke med lys, som plejer at hænge i åbningen mellem vores 2 stuer, og den har vi altså hængt op... vi har også en juletræ med forskellige farvede lys, som også er kommet op - til stor glæde for junior ☺

Og ja, vi skal lige over halloween inden vi begynder at spekulere på jul, men vi er altså lidt i gang.... det bilder jeg mig selv ind, at vi gerne må, når det er til gavn for Silas... og på den anden side, hvem skulle så egentlig forhindre os i at pynte lige præcis, når det passer os. 

Nu kan jeg så bare gå og glæde mig (og vente med længsel) til vi kommer ind i november og jeg kan begynde for alvor at pynte op... Og indtil da, kan jeg nyde det, som er kommet op ☺

Min stakkels lille syge mus

Silas var en tur ved lægen i onsdags, fordi han siden mandag havde skrantet lidt - været lidt sløj, ikke spist så meget som han plejede, været meget varm uden dog at have egentlig feber, rallende vejrtrækning og så ville han stort set ikke sove. 

Vi fik så en tid til ham ved lægen onsdag middag. Lægen kunne dog ikke rigtig finde ud af, hvad der var i vejen, for der var ikke noget at høre, når hun lyttede på ham. Vi fik så en tid til kontrol fredag, og så tog vi hjem. 

Han fik det ikke synderligt bedre inden fredag, så fredag valgte lægen at sende os en tur omkring børneafdelingen, så de kunne undersøge ham. Vi fik så min mor til at hente os og køre os ind på sygehuset. Vi var derinde ved 13 tiden, hvor vi så først skulle snakke med en sygeplejerske, som undersøgte Silas. Hun fandt ikke umiddelbart nogen forklaring, men vi blev så vist ind på en anden stue, hvor vi skulle vente på en læge. Efter et par timer, kom lægen endelig. Han kunne dog heller ikke sige, hvad der var galt med vores guldklump, så han ville gerne have vi blev indlagt på børneafdelingen et døgns tid til observation. 

Som sagt så gjort.. jeg blev indlagt sammen med junior og Bent var oppe ved os til om aftenen... sygeplejerskerne kom jævnligt ind for at kigge til os og se, om alt var ok med Silas... vi fik så en overnatning deroppe, og i går middags kom lægen så ind til os igen og meddelte, at alt så fint ud og de blodprøver, han havde fået taget, så helt fine ud. Så konklusionen var, at det nok var en virus, for de kunne simpelthen ikke finde anden forklaring. 

Vi blev så udskrevet, dog med en åben indlæggelse indtil vores læge åbner i morgen, så hvis han blev endnu dårligere i løbet af weekenden, skulle vi endelig bare ringe derind, for så skulle vi ind igen. 

Heldigvis ser det ud som om at helbredet er ved at blive bedre... han virker i hvert fald til at have det meget bedre nu, så vi håber han snart er helt rask. For det er dælme hårdt at se min lille mus være syg!!!

Fuld fart på i det lille hjem

I torsdags rundede Silas sine første 5 uger, og det blev "fejret" med 5  ugers undersøgelse ved lægen... han tog det nu ganske pænt, og opførte sig eksemplarisk ved ikke at tisse på den søde læge... Han vejer nu på den anden side af 3400 gram, så han tager ganske fint på.. det kan vi så også godt se på hans tøj - han er snart ved at være helt ude af en str. 50 og ovre i en str. 56. 

Men ja, det skulle jo også gerne gå den vej, altså med at han vokser og tager på..

Nu er næste lægebesøg så, når han er 3 måneder, og der står den på vaccination (tror det gør mere ondt på moren end på Silas)...

I fredags var mor, min bror, Bent, Silas og jeg en tur i Ikea... mor skulle til samtale på OUH, og så kunne vi lige kombinere det med en Ikea tur, for vi skulle over og hente Bents fødselsdagsgave (han har fødselsdag d. 9. oktober). Han havde ønsket sig et nyt sofabord, og der havde vi fundet ønskebordet i Ikea, så vi gik alle sammen og købte det til ham. Samtidig har han så fået nye tallerkner ud til køkkenet, så vi kunne få smidt alle de gamle ud (vi havde 3 slags tallerkner i køkkenet, og ville gerne have nogen, der matchede lidt sammen).

Silas sov stort set gennem hele Ikea turen, så nu kan min dejlige søn prale af, at han i en alder af kun 5 uger overlevede sin første Ikea tur (og det endda med mor og mormor) 😀

I går var mine forældre og bror herude og spise.. vi fik brunkål og havde i det hele taget en rigtig hyggelig aften... de kørte først hjem ved 21:45 tiden, og der var Silas ved at være træt... han er simpelthen så glad for min bror, så når min bror er her, så mener Silas ikke, at tiden skal soves væk, og han får jo også lov til at være vågen, så han kan hygge med min bror... 

Lige nu slår manden græs, mens jeg holder øje med junior (som får sig en lille blunder på sofaen). Hundene ligger også og sover, så der er dømt rigtig søndag i Nørregade..