onsdag den 25. september 2019

Den fik mig...

Efter en periode, hvor både Bent, Silas og Niclas har været syge, var det jo nærmest bare et spørgsmål om tid, før jeg også ville blive nedlagt af mandeinfluenza (ja, altså med 3 mænd i huset er det vel det mest nærliggende at tro, at det er sådan en størrelse, og ikke bare den almindelige influenza, der har nedlagt mig). 

Det startede så småt i går med feber og ondt i halsen, og så vidste jeg jo ligesom godt, hvilken vej det gik. Hele aftenen i går frøs jeg helt vildt og kunne ikke få luft igennem næsen. Da jeg så også begyndte at hoste, valgte jeg at "snyde" lidt og tog et par pust af ungernes "astmatisk bronkitis" medicin, og det hjalp sørme. Ikke at jeg har tænkt mig at gøre det ofte, men lige der var det altså en nødløsning. 

I dag har begge drenge heldigvis været raske nok til at komme i vuggestue, så jeg har haft lidt mulighed for at pleje mig selv herhjemme (Bent mødte på arbejde kl. 10). Jeg har så også været ved lægen i dag til blodtrykskontrol, og som jeg selv godt var klar over, så var lægen slet ikke tilfreds. Jeg kunne så heller ikke tåle de piller, som jeg fik ordineret sidst, så det har medført en del opkastninger, så der har jo reelt set heller ikke været nogen rigtig virkning af dem, for jeg har jo nået at kaste pillerne op inden de har virket. Så nu venter jeg på at høre, hvad der skal ske nu. 

tirsdag den 24. september 2019

En stor dag

I dag er der kommet stort kryds i kalenderen herhjemme. 


I dag var nemlig dagen, hvor Niclas endelig knækkede koden og begyndte at kravle. Han har i noget tid kravlet baglæns, men han har simpelthen ikke kunne finde ud af, hvordan han skulle flytte hænder og fødder sådan, at han kom fremad. Og det har ikke rigtig irriteret ham, men vi kan virkelig mærke, at han er meget mere fri, nu hvor han kan komme lidt mere frit omkring, 


Men når det så er sagt, så huer det ikke rigtig Silas, at lillebror nu kravler rundt og kan komme til "hans" legetøj. I dag hentede Silas troligt en masse af det legetøj, som Niclas ikke måtte lege med og satte det hen på sofabordet, for der kan lillebror altså trods alt ikke nå op - til stor morskab for moren. 

Billede af banditten


fredag den 20. september 2019

Den perfekte mor

Jeg er nu flere gange på nettet, stødt på udtrykket "Den perfekte mor", og hver gang sidder jeg og tænker "ja, men hvad er den perfekte mor? Hvad er det, der gør en mor perfekt?".

Og ved I hvad, det er i min optik, helt og holdent er definitionsspørgsmål. 

Er man den perfekte mor, fordi ens hjem skinner, og der ikke er så meget som en nullermand at spotte nogle steder. Der bliver serveret hjemmelavet mad hver eneste dag - selvfølgelig af økologiske råvarer. Ens børn har aldrig en plet på tøjet, når de bliver sendt ud af døren. Ja, det er man måske nok, men det er ikke nødvendigvis netop de ting, der skaber en perfekt mor. 

Herhjemme kan der altså godt findes nullermænd rundt omkring, og rengøringen er bestemt ikke en daglig opgave. Mine børn - og jeg selv for den sags skyld - kan godt komme i vuggestue med en enkelt plet på tøjet, for rent tøj 5 minutter før afgang, er altså ikke nødvendigvis ensbetydende med rent tøj 1 minut inden vi skal ud af døren. Ja, vi får indimellem pizza eller McDonalds mad. Mine børn spiser sand, hvis vi sidder ude og leger i sandkassen, og ved I hvad - de har ikke taget skade af det endnu. Og jeg synes bestemt ikke jeg er den perfekte mor - jeg laver også fejl - men jeg gør mit bedste, og det kendetegner - i min verden - en perfekt mor. Mine børn mangler ingenting, og de får al den kærlighed, som jeg kan give dem. Og indimellem er det vigtigere, at hygge sig med dem og ty til en gang mad fra grillen, fremfor at bruge 2 timer i køkkenet på at lave et fint overdådigt måltid. 

Jeg er så træt af, at der er nogle folk derude, som mener at man skal gøre dit, og man skal gøre dat, for at være en perfekt forælder - nej man skal ej. Langt de fleste (og nej, det er ikke alle) gør vitterligt deres bedste for at være en god forælder, og så længe man gør det, så kan andre ikke forlange mere. 

Alle er perfekte på hver deres måde - det uanset om du vejer 50 eller 100 kg, om du 
afleverer dit barn iført joggingtøj, eller om du afleverer dit barn iført en krigsmaling, som burde være en bytur værdig. Jeg lider selv af social angst, og samtidig har jeg en selvtillid, der kan ligge i hullet på en 1 krone, og jeg har virkelig tit følt mig som en fiasko, fordi jeg ikke lever op til det glansbillede, man ofte ser rundt på nettet af folk, som for nyligt er blevet forældre. Jeg snakkede endda også med en af sygeplejerskerne om det, da jeg havde fået Niclas og lå på neonatal. Jeg havde ikke sovet mere end 2 timer om natten, og brød grædende sammen overfor sygeplejersken, fordi det simpelthen bare blev for meget det hele. Hun sad længe og snakkede med mig, og hun fik mig til at forstå, at jeg VAR en god mor, for jeg var der for mit barn, og når Silas var på besøg, havde jeg også overskud til at være der for ham, så han ikke følte sig glemt. Jeg passede selv Niclas, og fik kun hjælp, når sonden skulle skiftes - alt andet klarede jeg selv. Og meget mod min vilje, tog sygeplejerskerne Niclas over på deres kontor om natten, så jeg kunne få noget søvn, for det mente de var af største nødvendighed for mig. 

Og selv om selvtilliden stadig på ingen måder er i top, så vil jeg alligevel tillade mig at sige, at jeg er den perfekte mor for mine børn. 


torsdag den 19. september 2019

Man ved man er mor når.....

Synes det er på tide med en ny omgang "Man ved, man er mor når...", så håber I vil hygge jer med at læse med - mange mødre kan sikkert relatere til nogle af dem ☺
  •  man jubler over at have fået mere end 3 timers søvn på en hel nat. 
  • man fælder en lille tåre over at noget af det tøj i små størrelser, bliver pakket væk, for ikke at komme i brug igen. 
  •  man bliver stolt af de 2-3 streger, som en af ungerne har sat på et stykke papir - og man i øvrigt husker at rose dem og fortælle, hvor dygtige de er til at tegne. 
  • man kigger i kalenderen og ord som "sommerfest i vuggestuen", "bedsteforældredag osv figurerer. 
  • en af de store poster i budgettet er bleer, og man i samme ombæring priser sig lykkelig over at drengene bruger samme størrelse i bleer. 
  • man inden man skal støvsuge, lige skal bruge x antal minutter på at rydde gulvene for legetøj og forskellige andre ting.
  • man flere gange om dagen, må på suttejagt rundt i huset (vi burde efterhånden have fundet alle gemmesteder, men nej, vi kan stadig blive overraskede, når Silas pludselig står med 3 sutter). 
  • man er på vej ud af døren, kigger på sit tøj og tænker "nå ja, den ene plet lægger folk ikke mærke til, og der kommer nok flere inden dagen er slut alligevel". 
  • man, når man træt ligger sig under dynen, mærker et eller anden, der mistænkeligt minder om legetøj enten under puden eller et eller andet sted under dynen (biler og duplo er ikke så spændende at ligge på, vil jeg godt lige pointere). 
  • man kigger i køkkenskabet og plastictallerkner samt plastikkopper i alle afskygninger fylder en pæn stor del af skabet. 
  • man, som noget af det første, stiler mod børnetøjsafdelingen i Bilka, Føtex, H&M og lignende. 

mandag den 16. september 2019

Tiden flyver

Er det bare mig, eller går dagene lige lidt for hurtigt for tiden??

Jeg synes lige det har været mandag, og alligevel er det allerede mandag igen. En hel uge er gået, og det er jo ikke fordi, jeg synes, vi har lavet vildt meget i den uge. Ungerne har været i vuggestue, men det er kun i weekenden Bent har været på arbejde, men alligevel er ugen fløjet af sted.

Vi er allerede midt i september, og inden vi ser os om, er det jul. Wait - say what???  Ej men altså, tid er simpelthen bare en anden faktor, når man har børn.

Bent er på arbejde i dag. Han skulle have haft fri, men så ringede en af cheferne i morges, da vi var på vej hjem fra vuggestuen, og spurgte om ikke han kunne møde ind, og som afløser, er det jo med at tage de timer, han nu kan få, så vi kørte hurtigt hjem og hentede hans ting, og så gik turen mod Kolding og sætte ham af, og så hjem igen.

Lige nu sidder jeg og slapper velfortjent af, efter jeg har støvsuget, ordnet vasketøj, gjort mad klar til i aften, gjort lidt rent og ja ryddet lidt op efter lømlerne. Selv om Niclas ikke kravler rigtigt endnu (han har gjort det en enkelt gang, hvor han selv blev overasket over det), så skal jeg dæleme love for, at han kan rode. Det tager ham ikke mange minutter at få stuen til at se ud, som om der er sprunget en bombe derinde. Men det er jo kun godt, at han kan - og så må mor og far bare rydde lidt ekstra op.

Men bortset fra det, så går livet jo bare derudaf med hastige skridt. Den ene dag tager den anden, og jeg får langt fra nået alt det, jeg gerne ville nå - bloggen står alt for meget stille, og jeg har mere end én gang overvejet at lukke den ned, for føler ikke rigtig, jeg har tiden til det - jo når Bent arbejder og ungerne er i vuggestue, så er der indimellem tid til det, men ja, det er jo også der, jeg får ordnet alt muligt husligt samt slappet af, og jeg er altså "kun" alene små 5 timer, når Bent er på arbejde. Men ja, kan ikke rigtig beslutte mig, så indtil videre får den nok lov til at bestå, men med indlæg på de vilkår, jeg også har nu - med at skrive, når jeg har tid/lyst. 

tirsdag den 3. september 2019

Det rigtige valg

Jeg er mere end én gang blevet spurgt, hvorfor vi valgte vuggestue frem for dagpleje til Silas og Niclas, når der nu har været en del fokus på manglende omsorg fra pædagogerne i vuggestuerne, og en del af svaret er, at det føltes som det rigtige for os.

Vi snakkede med et par dagplejere til at starte med, for jeg var overbevist om, at det var netop DEN vej, vi skulle gå. Men vi ændrede alligevel mening. Ikke, at jeg ikke følte dagpleje var en god løsning, men det var bare ikke den helt rigtige for os.

Silas er en relativ stille dreng, og jeg var lidt nervøs for, om han ville isolere sig lidt i en dagpleje, hvor der måske "kun" var mellem  og  andre børn end ham, og hvor det måske ikke nødvendigvis var børn på alder med ham.

Vi snakkede som sagt med et par forskellige dagplejere, og der var ingen af dem, som 100% overbeviste mig om, at det var det rigtige for mit barn. Altså selvfølgelig lød det da rigtig tiltalende, og jeg vil på ingen måde tale negativt om dagplejere, men følte bare ikke det var det rigtige for os.

Vi havde så også forskellige muligheder, da vi havde besluttet os for vuggestue, og vi valgte så Børnehuset Broen her i Vamdrup. Der er vuggestue og børnehave under samme tag og den skole, hvor børnene skal gå fra 0.-3. klasse ligger lige umiddelbart i forlængelse af, så det hele er samlet, og der bliver derfor ikke så mange skift rundt til alle mulige forskellige steder, og de gør meget ud af, at de børn, som er på alder med hinanden, også kommer til at følges af. Fx er der 4 eller 5 børn, som er født omkring august, hvor Silas også er født, og de vil så nok komme til at følges videre fra vuggestuen. Derudover er de garanteret en plads i børnehaven, når de er skrevet op til vuggestuen, og det syntes vi var et kæmpe plus, og så skal de så ikke ud og møde en masse nye børn, når de kommer i børnehaven, for mange af dem, kender de jo allerede fra vuggestuen.

Ved Niclas var vi også meget i tvivl om, hvad vi skulle vælge, for han var jo født for tidligt, og da vi skulle skrive ham op, vidste vi jo ikke, hvordan hans udvikling ville blive, og om han ville være mærket af at være præmatur. Men vi tog chancen og skrev ham op i samme vuggestue som Silas, for så havde vi da i det mindste en plads til ham, og vi kunne jo altid ændre det, hvis det blev aktuelt.

Heldigvis viste det sig, at vores lille fighter var i stand til at klare det hele, og han klarer sig bare så fint i vuggestuen. Begge drenge er glade for at gå der, og hvis de endelig er lidt kede af det om morgenen, så har jeg stadig en god mavefornemmelse, når jeg går derfra, for jeg VED at pædagogerne tager sig godt af mine børn. Selv Niclas, som er en anelse bagud motorisk, tager de sig så godt af, og de hjælper på alle måder med de øvelser, som fysioterapeuten har givet os. Pædagogerne hjælper på alle de måder, de overhovedet kan. Og er der noget vi er i tvivl om, skal vi endelig bare komme og spørge. Pædagogerne har altid tid til at opdatere om dagens hændelser, når vi henter drengene.

Så jeg er helt 100% sikker på, at det valg vi traf ved at sende vores børn i vuggestue, er det helt rigtige. Jeg siger ikke, at det ikke også ville have vist sig, at være det rigtige at sende dem i dagpleje, og man skal helt sikkert gøre, hvad man selv føler for. Og det er jo tilladt at skifte, hvis man vælger det ene og senere finder ud af, at det er et helt forkert valg ☺

torsdag den 29. august 2019

En weekend i fødselsdagens tegn

I lørdags fyldte vores dejlige basse Silas jo 2 år, så der skulle selvfølgelig holdes fødselsdag i weekenden.
Fredag stod den på fejring i vuggestuen, hvor jeg havde lavet kage til dem. Vi er så heldige, at der ikke er nogen politik, som forbyder de små at have kage med til stuen, når der er fødselsdag. Der var endda så meget dej, da jeg havde lavet den ene kage, at jeg lavede en mere, så der også var til Niclas' stue (kan ikke huske, om jeg har nævnt det, men de går på hver sin stue), og det blev jeg bestemt ikke upopulær af.

Bent og jeg var henne i vuggestuen en lille time, inden vi smuttede igen, så Silas og Niclas kunne hygge sig. Vi kom dog tilbage senere, da Niclas skulle have fysioterapeut i vuggestuen i fredags.

Lørdag var det så bassens fødselsdag. Niclas vågnede tidligt om morgenen, så ham og jeg gik ned til bageren efter rundstykker, så vi kunne hygge, når Silas og Bent også var stået op. Da Niclas og jeg kom hjem, var Silas vågen, og han var i virkelig godt humør.  Han fik så lov til at åbne nogle af gaverne mens han hyggede inde i vores seng (der var MANGE gaver, skal det lige siges).  Han fik så bl.a. en legetøjsrendegraver - som jeg har nævnt tidligere, så er den dreng STOR fan af traktorer, rendegravere osv, så det er der efterhånden meget af herhjemme.

Mens Silas og Bent legede med rendegraver, fik jeg dækket bord, så vi kunne få noget at spise, og Silas kunne åbne flere gaver. Niclas var faldet i søvn (efter at have været vågen siden 5:05, så han fik først rundstykke, da han stod op.  Men Silas hyggede sig helt vildt.

Min bror kom herud ved middagstid og hyggede med os indtil mine forældre kom herud hen mod eftermiddag. Og så fik vi kaffe, boller og lagkager og Silas fik endnu flere gaver - og ja, endnu mere legetøj. Vi havde en rigtig hyggelig dag, og der var en, som var pænt træt om aftenen, da gæsterne var kørt - ja eller det vil sige, der var 2 trætte børn.

Søndag havde vi så inviteret mine 2 veninder, som også stod faddere til begge drenge, sammen med deres mænd og børn til fælles fødselsdag for begge drenge, for eftersom Niclas jo havde fødselsdag i sommerferien, valgte vi at rykke hans fødselsdag lidt, og så fik vi rundet fødselsdagsweekenden af på en god måde. 

Da drengene kom i seng søndag aften, var de godt trætte. Men de havde haft en rigtig god weekend og de var godt mættede af indtryk - og af at lege med alle de ting, de havde fået i gaver. Nu kan moren så bare læne sig tilbage, og slappe lidt af inden Bent har fødselsdag som den næste. 


lørdag den 24. august 2019

2 år

I dag fylder vores dejlige store dreng 2 år. 

Kan stadig huske den dag, hvor han kom til verden og gjorde mig til mor - noget, som jeg virkelig aldrig havde troet skulle ske. 

Stort tillykke med dagen til verdens dejligste Silas 💙

torsdag den 22. august 2019

Nu er det 3. gang...

... jeg starter op på et nyt indlæg indenfor den seneste uge. De andre er aldrig blevet skrevet og udgivet, så ja, bloggen har igen stået lidt stille. 

Har simpelthen ingen energi haft den senere tid. Er konstant træt, og alligevel sover jeg måske 1,5-2 timer sammenlagt om natten - og det er begyndt at kunne mærkes vil jeg gerne pointere. Har de slemmeste "bivirkninger", hvilket selvfølgelig heller ikke lige just gør det hele nemmere. 

Min blodtryk er stadig heller ikke under kontrol. Jeg er igen blevet ændret i medicin og skal til kontrol om små 14 dage, så må vi se, hvordan det så ser ud nu. Vil ærlig talt snart gerne have, det s**** blodtryk til at stabilisere sig, så jeg slipper for alle de ændringer i medicinen, men ja nu må vi se, hvordan det går. 

Denne her weekend vi kommer til, kommer til at stå i fødselsdagens tegn. I morgen skal Silas holde fødselsdag i vuggestuen. Lørdag fylder Silas 2, og der skal der holdes fødselsdag for mormor, morfar og onkel. Og endelig skal vi på søndag, holde fælles fødselsdag for begge drenge for 2 veninder og deres familier (det er de samme veninder, som har stået fadder til begge drenge, så de skal selvfølgelig til fødselsdag). Så mor her får rigeligt at se til, men det er jo bare så hyggeligt. 

Ellers sker der ikke så meget, der er værd at fortælle om - ikke at mit liv er kedeligt, men altså det handler jo meget om børnene ☺

Håber I alle er klar til, at sommer vender tilbage for en periode... 

søndag den 11. august 2019

7 år

I dag kan Bent og jeg fejre vores 7 års bryllupsdag. Det har været 7 gode år, men også 7 år, hvor ægteskabet mere end én gang er sat alvorligt på prøve. Men indtil videre, har vi da klaret skærene, og vi står i dag og er forældre til 2 skønne drenge.

Tillykke med de 7 år skat ❤ 

Derudover er det i dag 75 år siden min farmor og farfar sagde ja til hinanden. 

lørdag den 10. august 2019

Der mangler noget.....

…..herhjemme!

Det der mangler, er vores bandit Silas. Han er nemlig på ferie hjemme ved mormor, morfar og onkel. Han kom derhjem i går, og så skal vi hente ham i aften. 

Det er virkelig helt underligt, at han ikke er herhjemme. Der mangler ligesom noget, som render rundt og piller i alt. Jeg mener, jeg har kunne have døren åbnet hele dagen i dag uden at skulle rende ud og tjekke, om der nu var en dreng, som rendte rundt i haven. 

Bent og jeg snakkede i går aftes om, at der er ALT for stille herhjemme, når Silas ikke er her. Så ja, selv om det indimellem er skønt, lige at være børnefri 1 time eller 2, så er det underligt, at Silas nu er stor nok til at komme på "ferie" hjemme ved mormor og morfar - det skal mor lige vænne sig til ☺

I dag har det kun været Niclas og jeg, som har været hjemme. Bent er på arbejde, så vi har hygget os. Lige nu sover bassen, så jeg får ordnet lidt praktisk imens - og bloggen er vel også en slags praktisk gøremål??? 


fredag den 9. august 2019

Tilbage på pinden

Der har været lidt stille på bloggen de sidste par uger, og årsagen er at jeg har trukket stikket og holdt lidt ferie og koncentreret mig om at være mig.

I sidste uge havde Bent og drengene også fri, og vi var så langt om længe igen ved Skiveren Camping. Og jeg siger jer, jeg nød det. Har seriøst savnet ferierne der. Har ikke været der siden 2014, hvor vi kun havde en endagstur derop for at besøge mine forældre. Den seneste rigtige ferie, vi havde deroppe, var vores bryllupsrejse tilbage i 2012. 

Vi havde glædet os helt vildt til at give drengene en god ferie, og selv om de ikke er så gamle endnu, så var vi sikre på, at de nok skulle få en masse dejlige indtryk deroppe - og vi fik ret.  

Min bror og min mor var også med deroppe (min far havde selv valgt, at han ville blive hjemme og passe hunde). Vi havde lejet 'en hytte, og min bror og mor havde hytten ved siden af vores, og især Silas lurede ret hurtigt, at mormor og onkel var lige inde i den anden hytte. De første dage var min kusine, hendes mand og deres datter også deroppe i deres campingvogn, og det var nu egentlig ganske hyggeligt. 

Men nå... vi var rundt og se en masse ting deroppe. Vi var bl.a. inde i Skagen, på Skagen Havn, inde i Hirtshals, ude ved Tversted Søerne, på Grenen og så var Silas og jeg ude og gå i Råbjerg Mile. Ude på Grenen skulle vi naturligvis ud og køre med Sandormen (det er jo ligesom et must, når man har en søn, som er besat af traktorer, rendegravere og lignende maskiner). Silas og  jeg var så også lige ude og dyppe tæerne ude på Grenen, og den lille mand nød det - tror han bliver en rigtig vandhund. 
Vi var naturligvis også på stranden. Min bror var ude og bade stort set hver dag, mens Silas og jeg kun var ude og soppe. Men stod det til Silas, så kunne vi sagtens være gået længere ud i vandet, men det var jo ikke til at vide på forhånd, hvordan han ville reagere på vandet. 

Da vi var i Skagen, var jeg inde i Bolcheriet og købe bolsjer. Og jeg siger jer, hvis I ligesom jeg, godt kan lide bolsjer, så prøv at gå derind og køb bolsjer, hvis I nogensinde kommer derop. De koster en smule mere, end hvis man bare går i Bilka, Føtex eller lignende og køber bolsjer, men de er altså også lige det bedre. Jeg var da også lige nødt til at købe lidt ekstra med hjem, så jeg havde nogen herhjemme også. 

Vi fik selvfølgelig også brugt meget tid på at hygge på pladsen. Silas tilbragte en del tid på legepladsen, hvor onkel legede med ham. Der er  legepladser på Skiveren. Den ene er en til små børn op til 2 år, og den anden er så til børn i alle aldre (denne er naturligvis også større). Silas fik afprøvet begge, men den til de lidt større børn var nu altså sjovest. Det var simpelthen en fornøjelse at se ham tonse rundt derovre og hygge sig - præcis som vi andre gjorde, da vi startede med at komme derop for en del år siden efterhånden. Niclas var også med på legepladsen og gynge og lege i sandkasse - han er endnu for lille til at prøve alt det andet, men derfor kan Silas jo sagtens gøre det. 

Alt i alt en utrolig vellykket ferie, og jeg tror roligt jeg kan sige, at vi kommer igen næste år. 

søndag den 21. juli 2019

En anelse bagud

Ja, jeg er lidt bagud med at opdatere bloggen - I know -, men der er sket så meget denne uge, så jeg har ikke rigtig haft tiden til at sætte mig ved computeren, og når ungerne har sovet om aftenen, så har moren også været træt og så har jeg prioriteret at slappe af fremfor at sætte mig og blogge. 

Men for at starte fra en ende af, så fyldte vores lille solstråle jo 1 år i søndags, og han skulle selvøflgelig fejres. Kan ikke helt forstå, hvor det seneste år er blevet af - tiden er jo fløjet af sted. Kan stadig huske det øjeblik, hvor fødselslægen kigger på mig og siger" du er 10 cm åben. Vandet er heldigvis ikke gået endnu, men du skal have kejsersnit NU. Som i at jeg ringer og beder dem gøre en operationsstue klar og så bliver du hentet om et par minutter af en portør, og så skal vi ned og fejre din søns fødselsdag". Når jeg sidder og tænker tilbage på det, så kan jeg slet ikke forstå, hvordan jeg kunne komme gennem det alene, men det gjorde jeg. Og nu er Niclas allerede 1 år, og han er uden tvivl vores allesammens solstråle. Han er så glad og smilende. 

Men nå, tilbage til hans fødselsdag. Han skulle jo selvfølgelig fejres, ligesom Silas og blev det, da han blev 1 år, så jeg havde lavet lagkage til ham - det hører sig ligesom med til at fylde 1 år. Nu er det jo ikke så stor aldersforskel på Silas og Niclas, så jeg havde selvfølgelig også lavet en mini-lagkage til Silas, så han også fik en lagkage, når nu lillebror også sad med en. OG ja, det resulterede jo selvsagt i, at der var lagkage OVERALT!!! Men så længe de 2 banditter hyggede sig, så var rengøringen et mindre issue. Da vi nåede aften, havde vi 2 meget trætte børn, men de havde begge hygget sig, og det er jo hovedsagen. 

Mandag skulle Niclas så til lægen til 1 års undersøgelse, og der var intet at komme efter. Han er kommet så fint med på trods af den meget lave fødselsvægt, og han ligger faktisk fint på gennemsnit i dag, så det er jo helt perfekt. 

Tirsdag aften, da jeg hentede Bent fra arbejde, så han lidt dårlig ud, og han havde da også haft det lidt dårligt i løbet af dagen med svimmelhed og kvalme, men han mente, der var pga varmen. Vi skulle så lige ud og aflevere trailer hos min onkel, så den kunne blive lavet, og da vi så kom hjem begyndte Bent at kaste op, og han var meget træt. Han fik dog så også fortalt mig, at han havde overhørt sin kollega snakke med en borger om, at udsugning i kemi ikke virkede, og at den ikke havde virket i over en måned. Eftersom Bent havde gået og ordnet kemi en del gange de foregående uger, kunne jeg godt fornemme, at han muligvis var ramt af noget forgiftning af en eller anden slags. Han var så omkring lægen dagen efter, hvor han havde meldt sig syg. Lægen mente også, der var tale om forgiftning, men det tydede heldigvis ikke på. at han havde taget skade af det. Men han skulle lige tage den lidt med ro de efterfølgende dage. Han havde så heldigvis fri torsdag, og fredag var han så af sted på arbejde igen.

Weekenden er også snart gået. Bent har arbejdet hele weekenden, og når han så har fri i dag, har han fri til kl. 10 i morgen. I næste uge har han fri torsdag og så skal han arbejde igen fredag og så er det hans tur til at holde ferie. På et eller andet tidspunkt i vores ferie (vil ikke sige, hvornår), skal vi også til Skiveren, og jeg glæder mig. Det skal nok blive super hyggeligt. 

Nå men jeg må hellere komme lidt videre med oprydningen. Begge unger sover, så det er med at udnytte tiden bedst muligt. 

Håber I alle har en god weekend.  


lørdag den 13. juli 2019

Fødselsdag i vuggestuen

I går holdt vi 1 års fødselsdag for Niclas i vuggestuen, og det var faktisk rigtig hyggeligt. De er ikke så mange børn i vuggestuen de her uge, hvor der er ferie, så begge stuer var lagt sammen plus der var få børn fra en af de små omkringliggende byer,  så det var en lille hyggelig flok, som fejrede yngste arvingen. 

Vi havde bagt kage, som vi havde med derhen - og det var et hit ved de små. Kagen var farvet blå og så var der kakaoglasur på - hvilket var et endnu større hit. 

Han fik også en lille gave, så han har et minde om dagen. 

I morgen er det så den store dag, hvor han fylder 1 år. Det er slet ikke til at forstå, at han allerede er så stor. I mine øjne er han jo stadig den lille mand, som var alt for lille og skrøbelig for knap 1 år siden. 


onsdag den 10. juli 2019

Hvor bliver tiden dog af

Det er allerede en ny uge igen... 

Tiden flyver virkelig af sted for tiden, og jeg kan ikke følge med. Nu er det måske nogen der vil sige "jamen, du går jo bare hjemme, så tiden kan da umuligt gå hurtigt for dig", men surprise surprise - tiden KAN rent faktisk godt bare forsvinde, når du er hjemme. Og især, når der er børn i hjemmet, så kan tiden altså godt bare pludselig være væk. 

Kan huske, jeg engang fik at vide, at tid er en helt anden faktor, når man har børn, og hvor havde vedkommende dog ret. Når jeg kigger på Silas og Niclas, så kan jeg se at dagene flyver af sted, for de udvikler sig jo konstant - et eller andet sted lidt sørgeligt at de så hurtigt bliver store, når jeg ved, der ikke kommer flere småfolk her i huset. Men når det så er sagt, så elsker jeg at følge den udvikling, de hver især gennemgår. 

Niclas fylder allerede 1 år på søndag, og jeg skal da lige love for, at han er kommet langt siden han startede i vuggestue for lidt over 1 måned siden. De øvelser, som jeg laver med ham, laver de også i vuggestuen, og jeg kan virkelig se, han har rykket sig meget den seneste måneds tid. Korrigeret er han jo "kun" næsten 10 måneder, men jeg er så stolt af ham. Han klarer sig bare så godt den "lille" basse. 

Silas fylder jo 2 næste måned, og han har krudt i røven som jeg ved ikke hvad. Han sidder ikke stille for længe ad gangen. Han elsker at lege udenfor, så hvad vi efterhånden ikke har af ting og sager i haven, ja det er ikke nævneværdigt. Niclas får et legehus i fødselsdagsgave, og det kan de jo bruge begge 2. Vi har valgt at købe et lidt mindre legehus i plast, som vi kan skille ad og sætte ind, når vi fx skal på ferie eller lign, for vi har nogle naboer, som ikke rigtig gider købe noget til deres egne børn, men som (for at sige det på den pæne måde) har ry for at være lidt langfingrede, og de skal ikke kunne snuppe noget herinde i haven. 

Men tilbage til Silas.. han er en utrolig kærlig dreng, som absolut nok ved, hvad han vil og hvad han ikke vil. Hvis han ikke får sin vilje, så er han begyndt at smide sig på gulvet og græde. Og ja, efter hvad jeg har hørt, så gjorde jeg lidt det samme, da jeg var barn, så han har det jo ikke noget fremmed sted fra *haha* 😁

Bent er på arbejde igen i dag. Denne uge er ikke helt fastlagt endnu, men fra på mandag kender vi hans arbejdsplan små 5 uger frem, og der bliver ikke meget frihed for hans vedkommende, så det er med at nyde, når han endelig er hjemme. 


mandag den 1. juli 2019

Endnu en gang.....

… har bloggen stået stille i mere end én uge. Der er dog god grund til det. 

Som jeg tidligere har nævnt, så lider Silas af astmatisk bronkitis, og når han så er forkølet, så er han VIRKELIG hårdt ramt, og jeg mener HÅRDT RAMT. Som en del af jer nok også ved, så har vi været indlagt et par gange med ham pga. vejrtrækningsbesvær, og i tirsdags måtte vi så en tur af sted igen. 

Han var ved lægen, fordi vi mistænkte han havde slugt et eller andet, fordi han tog sig meget til halsen og hostede virkelig meget, og samtidig havde han lidt feber. Lægen syntes lige, vi skulle omkring børnemodtagelsen, så de lige kunne kigge på ham og tage stilling til, hvad der videre skulle ske, og om der skulle ske noget. 

Han blev undersøgt på børnemodtagelsen, og lægen vurderede, at der skulle tages blodprøver samt tages røntgen af lungerne, så de kunne se, om der var nogen logisk forklaring på hans forværrede helbred. Det er altså svært at få en knap 2 årig til at stå stille længe nok, til at der kan tages et røntgenbillede, når han har ondt og er pylret og det eneste, der virker er at være oppe ved mor... men der kom da noget brugbart ud af det, og da der var svar på både røntgen og blodprøver, blev det besluttet, at vi skulle tilbringe natten deroppe, så de kunne holde lidt ekstra øje med ham, og så skulle der tages nye blodprøver dagen efter. 

Røntgenbilledet viste at luftvejene omkring navnlig den ene lunge, var meget lukkede pga noget infektion, så han fik godt med den medicin, han får i spacer herhjemme, og så kunne vi kun vente på det blev onsdag, så vi kunne se, hvad de nye blodprøver viste. 

Onsdag fik han så taget nye blodprøver, og de viste heldigvis ingen forværring. Den feber, der var til stede ved indlæggelsen, var også væk, og han virkede til at være i bedring, så vi fik lov til at tage hjem - dog med en åben indlæggelse i hånden. De andre gange har den åbne indlæggelse været gældende max et par dage frem, men denne her er gældende helt frem til og med mandag næste uge. Altså jeg håber ikke, vi får brug for det, men det er da rart nok at have i mente, at vi ikke skal igennem læge, vagtlæge etc., hvis han får det dårligt indtil. 

Han har så heller ikke været i institution siden, for han har ikke rigtig kunne komme helt ovenpå, så har ikke ville sende ham af sted for enhver pris. Han hoster stadig, men heldigvis ingen feber, så håber lidt han er klar til at komme af sted i morgen. Han skal jo helst ikke gå glip af for meget, men omvendt, så er det også bedre han er herhjemme, når han har det som han har haft det den senere tid.

Nå, nu tror jeg nok, jeg vil se og smutte i seng. Har 2 børn, der med lidt held sover til kl. 6:30 i morgen, så hvis moren skal nå at sove lidt, så må jeg nok hellere snart komme i seng. 

fredag den 21. juni 2019

En update på hjemmefronten

Der har simpelthen været fuld fart over feltet de sidste par uger herhjemme, og der er sket så meget. 

 Niclas er stadig rigtig glad for at komme i vuggestue. Han er der dog ikke så mange timer endnu - mellem 1 og 2 timer om dagen - for han bliver lidt for nemt overstimuleret, så vi tager det stadig lidt roligt. 

Begge unger startede denne uge med at være syge, så spørg lige, om jeg har haft nok at se til, for Bent har arbejdet hele denne uge, og han skal dæleme også arbejde i weekenden, så mor her har haft mere end rigeligt at se til. Hvis jeg nogensinde har ment, at det var hårdt med 2 små børn indtil nu, så har det intet været i forhold til denne her uge. Jeg har været vågen gud ved, hvor mange gange om natten og Silas er vågnet ved 5:30 tiden om morgenen, og så er dagen altså lang, når man er alene om det hele... for jeg vil jo også gerne få lavet nogle praktiske ting herhjemme. 

Men derudover, ja så har jeg været så heldig at erhverve mig et forhøjet blodtryk, som jeg er sat i medicinsk behandling for. Så i værste fald, skal jeg tage blodtrykssænkende medicin resten af livet (yeah - eller noget). Altså hallo, mig som altid og jeg mener virkelig ALTID, har haft et flot blodtryk. Selv ikke under nogen af graviditeterne har det været forhøjet, men nu ligger det jo ALT for højt. Var så til samtale på apoteket i dag med en farmaceut, for det tilbyder de, når man starter på sådan en slags medicin. 

Men derudover, så har Bent forkælet mig lidt den senere tid - fordi han synes jeg fortjener det, når jeg tager mig så meget af Silas og Niclas og passer det herhjemme. Jeg fik en stor flot buket blomster i sidste uge, og så har jeg u dag hentet mine nye briller. Jeg har igennem et stykke tid haft lidt svært ved at læse undertekster på fjernsynet, så jeg var af sted i sidste uge og få lavet synstest, og jeg skulle hæves en anelse i styrke - mest af alt pga. min bygningsfejl. Så i dag hentede vi de nye briller, og jeg er SÅ glad for dem. 

Skodaen har da også været en tur på værksted til service og olieskift i dag, så vi har virkelig fået nået en hel del på kort tid i dag. Men nu er den så til gengæld også klar til vi kører nordpå næste måned (og behøver jeg sige, jeg GLÆDER mig). 


mandag den 10. juni 2019

Alle de billeder

Jeg har altid været typen, som gerne ville tage billeder... jeg er så til gengæld ikke den, som selv springer frem, når der skal tages billeder af mig selv, men kan godt lide selv at tage en masse billeder (hvilket man også godt kan se, når man kigger på antallet af billeder, jeg gemmer på Onedrive).

Før vi fik Silas og Niclas var det ikke unormalt, at jeg på en almindelig måned tog et sted mellem 80 og 120 billeder (selvfølgelig flere, hvis vi var meget ude eller hvis vi var til noget, og tog også flere dengang vi havde en hvis person boende hos os), men efter vi har fået børn, så er antallet af billeder steget markant. Alle sagde til mig, at jeg nok skulle få taget endnu flere billeder, når der kom børn, og hvor havde de dog ret. Jeg plejer at lægge billederne ind på computeren og omdøbe dem inden de lægges ind på Onedrive, men efter Silas og Niclas kom til, så har tiden til sådan lige at få dem omdøbt så hurtigt, som jeg gerne ville, altså ikke været der, og det gør så, at jeg i perioder kan bruge mange aftener på at sidde og omdøbe billeder - og sådan en periode er jeg i pt. 

Jeg er blevet noget overrasket over, hvor mange billeder jeg egentlig tager. Tror ikke rigtig jeg har taget mindre end 300 billeder OM MÅNEDEN!!!!!! siden de 2 lømler er kommet ind i vores liv. Jeg er langt om længe kommet så langt, at jeg er færdig med at omdøbe alle billeder fra 2018, så nu mangler jeg bare resten. Og det skal så også lige siges, at jeg også har slettet nogle billeder indimellem, for kors mand, hvor er der da nogle åndsvage billeder indimellem. Der er så også en del, som enten Silas eller Niclas har taget, hvor man ikke rigtig kan se noget på og ja de fylder jo også på mobilen indtil de bliver slettet. 

lørdag den 8. juni 2019

2 vuggestuebørn

Ja, i mandags var det altså så vidt, at Niclas skulle starte i vuggestue. Jeg havde virkelig frygtet den dag, fordi jeg lider lidt af en form for separationsangst, når det kommer til Niclas. 

Men det gik faktisk ret ok, så jeg er virkelig stolt af mig selv. Både Bent og jeg tog med hen i vuggestuen (det er samme vuggestue, som Silas går i, så de bliver afleveret samtidig om morgenen), og fik afleveret Silas inde på sin stue, og så gik vi ind på den anden stue, hvor Niclas skal være. Vi var derhenne en lille times tid, og så kunne vi godt mærke, at Niclas var ved at være træt. Han faldt også i søvn, da vi kom hjem. 

Niclas virker lige så glad for at være derhenne, som Silas er, så det er jo bare perfekt. Han var selv derhenne omkring 20 minutter torsdag, og i går var han der omkring 3 kvarter. Og ja, jeg ville da lyve, hvis jeg sagde jeg ikke savner ham, når han er væk. I mine øjne er han jo stadig min lille for tidligt fødte bandit. Samme følelse har jeg slet ikke haft med Silas, men ok han gik jo også hjemme ved mig til han var 16,5 måned, og Niclas er jo "kun" knap 11 måneder (knap 9 korrigeret), så der er jo også en væsentlig forskel der. 

Men når det så er sagt, så har jeg den bedste mavefornemmelse, når vi afleverer. Jeg er så glad for, at vi valgte netop den vuggestue til begge børn. Ja, Niclas kræver lidt mere, fordi han er for tidligt født, men det virker de til at have helt styr på derude, så det er virkelig betryggende. Nu skal vi bare have ham helt med, så han også snart kan kravle -det er sådan set det eneste, vi gerne vil prøve at opnå helt inden han bliver 1 år næste måned. Men om det så lader sig gøre, det er jo lige det. 

fredag den 31. maj 2019

De kære syge børn

I går var det jo som bekendt helligdag endnu en gang, og Bent var så på arbejde. Niclas har i noget tid nu været forkølet, men når han har været ved lægen, har der intet været at høre. Hans hosten tog dog kraftigt til natten til i går, og han havde indimellem svært ved at trække vejret, og når han hostede græd han. 

Silas, Niclas og jeg kørte så Bent på arbejde og tog derefter hjem til mine forældre, for jeg ville lige prøve at ringe til vagtlægen og se om ikke de gad kigge på ham, så vi i det mindste kunne få udelukket om der evt. var en lungebetændelse. Vi fik så en tid kl. 10:41, for vagtlægen mente, at der selvfølgelig skulle kigges på ham, når han ikke er ældre. 

Det viste sig så (heldigvis) stadig "kun" at være en forkølelse, om end en slem en af slagsen. Han har snot alle steder stort set, og han har ondt når han hoster, men der er dog ingen halsbetændelse. Jeg siger jer, det er hårdt at se ham sådan og vide, der ikke rigtig er noget vi kan gøre, andet end at give ham lidt Panodil og så ellers lade det gå over af sig selv. 

Han har heldigvis sovet så nogenlunde i nat, så det er jo kun fint. Nu skal han bare blive rask, så han er klar til at starte i vuggestue på mandag. 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...