torsdag den 18. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 18

Et billede af en, jeg har set en del til sidste år 
Til denne dag viser jeg (igen) et billede af Silas (bare fordi jeg kan). Han var jo uden tvivl én af dem, jeg tilbragte en hulens masse tid med sidste år - ikke mindst de 13 dage, vi tilbragte sammen på Neonatal. Han er helt uden sammenligning mit bedste bekendtskab fra 2017 💙


onsdag den 17. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 17

Noget, der bringer ferieminderne frem
Det nærmeste, vi kom på ferie sidste år, var de sommerdage, vi tilbragte i haven. Vi var ingen steder overhovedet, så I må nøjes med et havebillede af Bent, som leger med Bimmer og Shang.


tirsdag den 16. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 16

Et billede fra en uforglemmelig dag
Billedet er taget den dag, Silas kom til verden. Jeg lå på en af fødestuerne og skulle til at have kørt stresstest. Det endte som bekendt med, at stresstesten blev afbrudt kl. 9:25 og kl. 10:35 kom Silas til verden ved kejsersnit. 


mandag den 15. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 15

Et billede af dig, som en anden har taget
Dette billede tog Bent af Silas og jeg, den aften vi var kommet hjem fra sygehuset. Jeg havde på sygehuset været vant til, at falde i søvn med Silas liggende ved mig, så det gjorde vi selvfølgelig også, da vi var hjemme på vores egen sofa. 


Ugen der gik - Uge 2

Endnu en uge er gået, og der har været godt gang i det lille hus: 
  • Vi var til dåbsforberedelse i tirsdags. Det var faktisk et rigtig hyggeligt arrangement. Min bror kiggede efter Silas den times tid, vi var henne i kirken. 
  • Vi har fået ordnet en masse til barnedåb. 
  • Vi fik styr på en masse praktisk, og det er nu fastlagt, at Bent snart starter op på kørekort som del af den praktik, han skal starte i senere på måneden. 
  • Vores lille guldklump er nu næsten på et måltid mos/grød om dagen. Han spiser rigtig godt, så det er bare dejligt.
  • Håndbold EM er startet, og det er noget Silas kan lide - men hvorfor dælen skal der så være pause midt i en kamp (Silas brokker sig højlydt over det). 
  • Jeg har fået købt årets første julegaver og kalendergaver. 

Blogchallenge - Året der gik 14

Et billede af min hobby
Min hobby er jo bl.a. at lave kort, så jeg lavede selvfølgelig også selv vores barnedåbsindbydelser. 


Blogchallenge - Året der gik 13

Et billede fra hjemmet
Silas' pusleplads, da vi blev helt færdige i juni.


fredag den 12. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 12

Et billede af en der gør mig glad: 
På dette billede fra december er de personer, som gør mig allermest glad, samlet - Silas, Bent, Bimmer og Shang. 


torsdag den 11. januar 2018

Nyder livet og lader op til nogle stressende uger

Siden nytår har jeg virkelig forsøgt at samle kræfter og lade batterierne op. December var hård, og engang her i januar skal vi holde barnedåb, så jeg forsøger virkelig at lade batterierne op, så jeg er klar til den sidste uge inden barnedåb, hvor Silas skal til læge og jeg selv også skal til frisør - foruden alt det, vi endnu mangler at få klaret til barnedåben. 

Men hvorom alt er, så er der da ved at være godt styr på langt de fleste ting til barnedåben, og jeg er nået dertil, hvor jeg faktisk glæder mig. 

Silas stortrives, og han er nu begyndt at få mos eller grød som 1 fast måltid hver dag. Vi startede stille og roligt op med at han fik en lille smule indimellem, for at lade ham smage det og vænne sig til smagen og konsistensen. Men den seneste uges tid, er han selv begyndt at spise ret meget, ja faktisk indtil han er mæt, så han har i hvert fald vænnet sig til det. Og det er skønt med en dreng, som sover bedre om natten, fordi han er godt mæt. 

Da sundhedsplejersken var inden jul, var Silas 64 cm og vejede 5820 gram. Næste gang hun kommer, er i slutningen af februar, så jeg er spændt på, hvad vægten da siger. Hun var mere end godt tilfreds, da hun var er sidst, og hun roste Silas til skyerne, så det kunne ikke være bedre. Så er det jo også helt lovligt, at være pavestolt som mor.    



Blogchallenge - Året der gik 11


Som den opmærksomme måske har opdaget, så mangler der emner ved både d. 11. og d. 22. Dette blev allerede opdaget, da den kørte i 2014. Marie bestemte derfor, at emnet ved d. 11. skulle være: billede fra en fest:

Jeg var ikke til nogen sådan decideret fest i 2017 - og holdt da heller ikke rigtig nogen. Men det, der kommer tættest på, må være dette billede af den lækreste lagkage, vi fik til min mors 40 års jubilæum i juni. 




onsdag den 10. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 10

Et billede, hvor jeg er ude i naturen

Dette var lige det eneste billede, hvor man rent faktisk kan se MIG ude i naturen. Alle andre billeder er nogle, jeg har taget ude i naturen. Billedet er fra en af vores gåture i maj. 


tirsdag den 9. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 9

Et billede fra et sted, jeg har besøgt

Silas var ikke mere end lidt over en måned gammel, da vi havde ham med i Ikea for at købe Bents fødselsdagsgave.

mandag den 8. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 8

Noget som får mig til at tænke på sommeren.

Nu kan vi ikke ligefrem prale af, at sommeren sidste år var super god, men vi fik da alligevel grillet en del gange (det er ikke vejret, der er det vigtigste, når det kommer til at grille). 


søndag den 7. januar 2018

Ugen der gik - uge 1

2018 er nu allerede en uge gammel. Jeg har igen i år valgt at jeg vil (prøve at) lave "ugen der gik" indlæg igen (ja, den kan glippe indimellem, men jeg prøver at få det skrevet hver uge alligevel).
  • Vi kom godt ind i det nye år. Ingen mistede fingre eller andre kropsdele. 
  • Vi kom til dagen, hvor det var 1 år siden, vi fandt ud af, at vi ventede Silas. 
  • Alt julepynten kom ned, og for dælen, hvor blev det tomt. 
  • Et nyt år = et nyt og spændende kapitel i vores liv. 
  • Silas var ved fotografen - vi venter stadig på at se billederne. 
  • Jeg er kommet videre med "Barnets bog". Der er så mange ting, der skal skrives ind, så må hellere få det gjort lidt løbende. 
  • NFL slutspillet er startet - det er ensbetydende med, at sæsonen nærmer sig sin afslutning. 
  • Mor, Bent, Silas og jeg var i Ikea samtidig med at mor skulle til kontrol på sygehuset. 

Blogchallenge - Året der gik 7

Noget jeg har spist i løbet af året

I dag har jeg valgt at vise et billede af en dessert, jeg fik på sygehuset, da jeg var indlagt efter at have fået Silas. 

Desserten var hvid chokolademousse med blødende mangohjerte, og jeg kan godt love, at det er en af de bedste desserter jeg nogensinde har fået. Den smagte bare SÅ godt. 




lørdag den 6. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 6

Et billede fra min hverdag: 

Fra August og frem har Silas været min hverdag og det at putte med ham og hygge med ham, har uden tvivl været noget af det, tiden er gået allermest med. 


fredag den 5. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 5

Mit favoritbillede fra 2017 er faktisk lidt svært at vælge. Der er så mange gode, men et af dem er dette af Silas. Det var en af de første gange, hvor han virkelig grinte. Billedet er taget i Oktober. 




torsdag den 4. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 4

Et billede jeg synes er smukt: 

Nogle mennesker kan måske ikke helt følge mig her, men jeg har valgt det første billede, jeg tog af Silas, da jeg kom fra opvågning. Jeg havde selvfølgelig set ham på operationsstuen, men der var jeg så bedøvet at jeg ikke fik ret meget med, så da jeg kom op og så ham rigtigt var det simpelthen det smukkeste øjeblik. 


onsdag den 3. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 3

Et billede af mig og den jeg holder af. 


Der er vist ingen tvivl om at dette måtte være et billede af Silas, Bent og jeg. Det er taget juleaften.



Et år er gået

I dag - d. 3. januar - er det et år siden jeg stod med en graviditetstest med de magiske 2 streger. Miraklet var sket, og det, som jeg aldrig havde troet ville ske, var sket. Jeg havde trodset lægernes ord, og var blevet gravid naturligt. 

Jeg kunne slet ikke tro det, og den efterfølgende uge testede jeg i hvert fald et par gange om dagen, og alle tests viste jo de samme 2 streger. 

Det var den bedste gave, jeg kunne få, og nu 1 år senere sidder vi med den lækreste lille dreng på knap 19 uger. Han er et sandt mirakel 💙


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...