En update på hjemmefronten

Der har simpelthen været fuld fart over feltet de sidste par uger herhjemme, og der er sket så meget. 

 Niclas er stadig rigtig glad for at komme i vuggestue. Han er der dog ikke så mange timer endnu - mellem 1 og 2 timer om dagen - for han bliver lidt for nemt overstimuleret, så vi tager det stadig lidt roligt. 

Begge unger startede denne uge med at være syge, så spørg lige, om jeg har haft nok at se til, for Bent har arbejdet hele denne uge, og han skal dæleme også arbejde i weekenden, så mor her har haft mere end rigeligt at se til. Hvis jeg nogensinde har ment, at det var hårdt med 2 små børn indtil nu, så har det intet været i forhold til denne her uge. Jeg har været vågen gud ved, hvor mange gange om natten og Silas er vågnet ved 5:30 tiden om morgenen, og så er dagen altså lang, når man er alene om det hele... for jeg vil jo også gerne få lavet nogle praktiske ting herhjemme. 

Men derudover, ja så har jeg været så heldig at erhverve mig et forhøjet blodtryk, som jeg er sat i medicinsk behandling for. Så i værste fald, skal jeg tage blodtrykssænkende medicin resten af livet (yeah - eller noget). Altså hallo, mig som altid og jeg mener virkelig ALTID, har haft et flot blodtryk. Selv ikke under nogen af graviditeterne har det været forhøjet, men nu ligger det jo ALT for højt. Var så til samtale på apoteket i dag med en farmaceut, for det tilbyder de, når man starter på sådan en slags medicin. 

Men derudover, så har Bent forkælet mig lidt den senere tid - fordi han synes jeg fortjener det, når jeg tager mig så meget af Silas og Niclas og passer det herhjemme. Jeg fik en stor flot buket blomster i sidste uge, og så har jeg u dag hentet mine nye briller. Jeg har igennem et stykke tid haft lidt svært ved at læse undertekster på fjernsynet, så jeg var af sted i sidste uge og få lavet synstest, og jeg skulle hæves en anelse i styrke - mest af alt pga. min bygningsfejl. Så i dag hentede vi de nye briller, og jeg er SÅ glad for dem. 

Skodaen har da også været en tur på værksted til service og olieskift i dag, så vi har virkelig fået nået en hel del på kort tid i dag. Men nu er den så til gengæld også klar til vi kører nordpå næste måned (og behøver jeg sige, jeg GLÆDER mig). 

Alle de billeder

Jeg har altid været typen, som gerne ville tage billeder... jeg er så til gengæld ikke den, som selv springer frem, når der skal tages billeder af mig selv, men kan godt lide selv at tage en masse billeder (hvilket man også godt kan se, når man kigger på antallet af billeder, jeg gemmer på Onedrive).

Før vi fik Silas og Niclas var det ikke unormalt, at jeg på en almindelig måned tog et sted mellem 80 og 120 billeder (selvfølgelig flere, hvis vi var meget ude eller hvis vi var til noget, og tog også flere dengang vi havde en hvis person boende hos os), men efter vi har fået børn, så er antallet af billeder steget markant. Alle sagde til mig, at jeg nok skulle få taget endnu flere billeder, når der kom børn, og hvor havde de dog ret. Jeg plejer at lægge billederne ind på computeren og omdøbe dem inden de lægges ind på Onedrive, men efter Silas og Niclas kom til, så har tiden til sådan lige at få dem omdøbt så hurtigt, som jeg gerne ville, altså ikke været der, og det gør så, at jeg i perioder kan bruge mange aftener på at sidde og omdøbe billeder - og sådan en periode er jeg i pt. 

Jeg er blevet noget overrasket over, hvor mange billeder jeg egentlig tager. Tror ikke rigtig jeg har taget mindre end 300 billeder OM MÅNEDEN!!!!!! siden de 2 lømler er kommet ind i vores liv. Jeg er langt om længe kommet så langt, at jeg er færdig med at omdøbe alle billeder fra 2018, så nu mangler jeg bare resten. Og det skal så også lige siges, at jeg også har slettet nogle billeder indimellem, for kors mand, hvor er der da nogle åndsvage billeder indimellem. Der er så også en del, som enten Silas eller Niclas har taget, hvor man ikke rigtig kan se noget på og ja de fylder jo også på mobilen indtil de bliver slettet. 

2 vuggestuebørn

Ja, i mandags var det altså så vidt, at Niclas skulle starte i vuggestue. Jeg havde virkelig frygtet den dag, fordi jeg lider lidt af en form for separationsangst, når det kommer til Niclas. 

Men det gik faktisk ret ok, så jeg er virkelig stolt af mig selv. Både Bent og jeg tog med hen i vuggestuen (det er samme vuggestue, som Silas går i, så de bliver afleveret samtidig om morgenen), og fik afleveret Silas inde på sin stue, og så gik vi ind på den anden stue, hvor Niclas skal være. Vi var derhenne en lille times tid, og så kunne vi godt mærke, at Niclas var ved at være træt. Han faldt også i søvn, da vi kom hjem. 

Niclas virker lige så glad for at være derhenne, som Silas er, så det er jo bare perfekt. Han var selv derhenne omkring 20 minutter torsdag, og i går var han der omkring 3 kvarter. Og ja, jeg ville da lyve, hvis jeg sagde jeg ikke savner ham, når han er væk. I mine øjne er han jo stadig min lille for tidligt fødte bandit. Samme følelse har jeg slet ikke haft med Silas, men ok han gik jo også hjemme ved mig til han var 16,5 måned, og Niclas er jo "kun" knap 11 måneder (knap 9 korrigeret), så der er jo også en væsentlig forskel der. 

Men når det så er sagt, så har jeg den bedste mavefornemmelse, når vi afleverer. Jeg er så glad for, at vi valgte netop den vuggestue til begge børn. Ja, Niclas kræver lidt mere, fordi han er for tidligt født, men det virker de til at have helt styr på derude, så det er virkelig betryggende. Nu skal vi bare have ham helt med, så han også snart kan kravle -det er sådan set det eneste, vi gerne vil prøve at opnå helt inden han bliver 1 år næste måned. Men om det så lader sig gøre, det er jo lige det. 

De kære syge børn

I går var det jo som bekendt helligdag endnu en gang, og Bent var så på arbejde. Niclas har i noget tid nu været forkølet, men når han har været ved lægen, har der intet været at høre. Hans hosten tog dog kraftigt til natten til i går, og han havde indimellem svært ved at trække vejret, og når han hostede græd han. 

Silas, Niclas og jeg kørte så Bent på arbejde og tog derefter hjem til mine forældre, for jeg ville lige prøve at ringe til vagtlægen og se om ikke de gad kigge på ham, så vi i det mindste kunne få udelukket om der evt. var en lungebetændelse. Vi fik så en tid kl. 10:41, for vagtlægen mente, at der selvfølgelig skulle kigges på ham, når han ikke er ældre. 

Det viste sig så (heldigvis) stadig "kun" at være en forkølelse, om end en slem en af slagsen. Han har snot alle steder stort set, og han har ondt når han hoster, men der er dog ingen halsbetændelse. Jeg siger jer, det er hårdt at se ham sådan og vide, der ikke rigtig er noget vi kan gøre, andet end at give ham lidt Panodil og så ellers lade det gå over af sig selv. 

Han har heldigvis sovet så nogenlunde i nat, så det er jo kun fint. Nu skal han bare blive rask, så han er klar til at starte i vuggestue på mandag. 

En ny uge venter

Så er en ny uge allerede i gang... føler virkelig dagene bare flyver af sted, uden jeg når halvdelen af det, jeg egentlig gerne vil nå.

Efter vores pitstop på sygehuset forleden, er det egentlig gået så nogenlunde med Silas. Han har hoster en del, så hans medicin er været ret så nødvendig weekenden igennem, og det har da kunne tage en del af hosten, men ikke alt det hele. Nu skal han så bare blive 100% rask igen min lille mand. Jeg hader virkelig, når en af de små pus er syge, og hvis jeg kunne, så tog jeg gerne noget af deres sygdom, når de er hårdest ramt. 

Derudover er weekenden brugt på hygge med ungerne... Bent har arbejdet både torsdag, fredag, lørdag og søndag, så jeg har brugt tiden med børnene. Lørdag var vi hjemme ved mine forældre og spise. Min mor hentede Silas, Niclas og jeg, fordi Bent havde bilen på arbejde. Vi var så lige omkring containerpladsen, så Silas kunne sige hej til sin far. Vi fik så lige kigget i genbrugscontaineren, og fik da også lige lidt med hjem - der er altså visse fordele ved at være gift med en, der arbejder på en genbrugsplads. Silas og Niclas nyder da især også godt af, at deres far får mange rigtig gode ting med hjem - de har efterhånden "erobret" det meste af stuerne til deres legetøj, men sådan er det jo, når de endnu er for små til at bruge deres værelser på 1. sal. 

Håber I alle får en rigtig dejlig uge. 

Træt med træt på

De seneste par uger eller 3 har jeg virkelig ikke fået skyggen af meget, der ligner søvn om natten, fordi Silas og Niclas nærmest har været vågne på skift, men alligevel har de sidste 3 nætter virkelig trukket tænder ud. 

Niclas har været snot forkølet det meste af ugen, hvilket har resulteret i, at han ikke rigtig har villet sove om natten, med mindre jeg har siddet inde i sofaen med ham, så det har jeg jo måtte gøre, og det er jo næppe en hemmelighed, at man altså ikke rigtig kan sove, når man sidder op, så det har været en udfordring. 

I går aftes faldt han dog ret hurtigt i søvn, så jeg så frem til måske at kunne få bare lidt mere søvn i nat, end jeg havde fået de foregående nætter. Men jeg blev klogere... Silas hostede nærmest hele natten og kastede op ud over hele sin seng, så jeg måtte i gang med en større rengøring  alt imens jeg prøvede at undgå at vække hverken Niclas, Bent eller Silas (som i mellemtiden faldt i søvn i min seng). Men nå, jeg fik da gjort rent og sat vaskemaskinen i gang. 

Derefter kunne jeg så kravle under dynen igen og prøve at sove, men goddaw da, for det blev ikke til mere end omkring 0,5 times søvn sammenlagt natten igennem - hver gang jeg var lige ved at sove, så vågnede Silas og hostede helt vildt. Et par gange lød det, som om han var ved at kaste op og blive kvalt i det, men der kom ingenting. 

Han kom dog ikke i vuggestue i dag, ville simpelthen ikke sende ham af sted, for han havde det virkelig dårligt i morges. Bent skulle dog på arbejde kl. 10, så vi fik hygget lidt med begge unger inden og nusset Silas lidt ekstra. 

Som dagen skred frem, fik Silas det ikke bedre, så jeg besluttede mig for at kontakte vagtlægen, da de åbnede. Vi skulle så komme derind kl. 17:10, så vi kunne lige nå omkring containerpladsen og sige hej til Bent inden vi kørte hjem og satte Niclas af ved mine forældre. Min bror kørte så Silas og mig over på sygehuset, og så hentede han Bent på arbejde her i Vamdrup inden de begge kom op på sygehuset til os. For ja, vagtlægen mente lige vi skulle runde børnemodtagelsen, så de kunne kigge på Silas. 

Silas har så (igen) fået en luftvejs infektion i de øvre luftveje, og pga. hans astmatiske bronkitis, så bliver det meget værre. Han fik et par masker med medicin på sygehuset, og det hjalp meget på hans vejrtrækning. Vi fik så lov til at tage hjem ved 20 tiden med en åben indlæggelse weekenden over, så kan vi altid komme hurtigt ind, hvis der skulle blive noget i løbet af weekenden - hvilket vi naturligvis ikke håber, der bliver. 

Heldigvis faldt han hurtigt i søvn, da vi kørte hjem fra Kolding, så nu venter vi bare på det passer den anden unge mand at falde i søvn, så vi 2 gamle også kan komme ind og se dyner. Kan godt mærke, at den manglende søvn er begyndt at have sat sine spor - er i hvert fald sikker på, at jeg ikke får nogen problemer med at sove, så længe Silas og Niclas giver deres mor lov i nat. 

Vil ønske jer alle en rigtig god weekend. Her skal weekenden bruges herhjemme på nogle praktiske gøremål, mens Bent er på arbejde. 

Glæder mig til at få manden hjem

Som jeg tidligere har nævnt, så er Bent startet som afløser på genbrugspladsen, og det har i denne uge medført, at han har været på arbejde 8 timer torsdag, 5 timer fredag, 9 timer i går og 9 timer i dag. Og ja, kan godt mærke jeg er ved at være en anelse brugt.

Silas har de seneste nætter sovet max 3 timer sammenlagt pr nat, så der er ikke meget energi ved moren. Men sådan er det jo, og Bent tjener jo gode penge, når det er weekendvagter, og ja det er jo måden for ham at komme ind som fast mand, så selvfølgelig skal han da bare tage alle de vagter, han kan få - det har vi også snakket om.

De her dage, har han virkelig fået mange gode ting med hjem. De har 2 containere, hvor man kan sætte ting hen, som andre så må tage med hjem og få glæde af, så han har fået en sandkasse med hjem til mine forældre, vi har fået nye sofaer, jeg har fået en masse bøger, ungerne har fået en masse legetøj og ja, så har min bror fået en lænestol. Bent han ringede da også tidligere og sagde, han havde fået nogle forskellige ting med hjem i dag også, så det er jo ikke dårligt.

Silas og Niclas sover nu her... og det er helt underligt, der bare er RO over hele linien. Det eneste man kan høre lige nu, er mine fingre, der trykker på tastaturet... ja, det er med at nyde det, mens man nu kan. for så snart de begge er vågne, så er der fart over feltet igen. Indimellem kan det simpelthen overraske mig big time, hvor meget rod der egentlig kan være, når Silas har leget bare 5 minutter i stuen (og at dømme efter, hvad mine forældre siger, så har han det fra mig, for jeg var åbenbart på PRÆCIS samme måde, da jeg var lille). Men ja, den er nok lidt selvforskyldt, når de nu har så meget legetøj stående i stuen. 

Tror jeg vil gå ud og smøre mig en mad, så kan jeg måske nå at få lidt mad klar til Silas inden han står op, Niclas er godt tilfreds bare han kan spise noget af min leverpostejsmad.  

Kan være jeg får blogget lidt mere senere... men nu må vi se. Ellers må I have en rigtig god søndag derude bag skærmene. 

En virkelig ubehagelig oplevelse

Torsdag aften i sidste uge oplevede vi noget, som vi sent vil glemme. Noget, der endte med en overnatning på børneafdelingen. 

Bent skulle på arbejde torsdag, og ungerne og jeg kørte ham så derind om morgenen og så kørte vi hjem til lille Vamdrup igen. Om eftermiddagen kørte vi hjem til mine forældre, for vi kunne lige så godt spise derhjemme når Bent nu først havde fri kl. 17:30. 

Vi sad så og hyggede mens vi spiste, og hverken Silas eller Niclas viste tegn på at være syg. Altså Silas havde noget feber, men det havde han allerede onsdag, da jeg hentede ham i vuggestuen, så det var ikke noget nyt. Men Niclas var glad og smilende som altid. 

Da vi kørte hjem sad Niclas omme i autostolen og snakkede på livet løs, og det fortsatte, da vi kom hjem. Der var overhovedet ingen tegn på noget som helst. Pludselig omkring ved 21:15 tiden begyndte han at blive meget varm. Vi tog noget af tøjet af ham og så fik han lov til at ligge på sin dyne. Han fortsatte dog med at blive mere og mere varm, og han var træt og ked af det. Han havde ikke sovet mere end omkring 1,5 time siden ved 6:30 tiden om morgenen, så det var klart, at han var træt. Jeg tog ham så op til mig og så lagde vi os sammen på sofaen. Han lå så og puttede og virkede egentlig glad og smilende. Pludselig begyndte han at ryste og gå i krampe - han havde fået feberkrampe. Vi ringede så 112, så indenfor kort tid var akutbilen ved os og kort efter ankom så ambulancen. 

Vi kom med ind til tjek på børnemodtagelsen, hvor lægen så afgjorde, at han syntes vi skulle blive natten over på børneafdelingen, så de kunne have ham under observation. Det passede mig egentlig ganske fint, for jeg havde dæleme ikke lyst til at være hjemme, hvis han gik i krampe igen. 

Natten igennem vågnede jeg flere gange (underligt nok vågnede jeg ikke ved at sygeplejerskerne kom ind for at tjekke til Niclas), for jeg var bange for at der skete noget med min lille mus. 

Fredag morgen kom sygeplejersken ind og sagde at der ikke havde været noget hele natten, når de havde tjekket til ham, så de regnede med, at vi blev udskrevet ved stuegang. Ved stuegang var der en læge med, som Niclas jo selvfølgelig også skulle charme sig ind på, og hun mente heller ikke, der var nogen grund til at holde på os, selv om både hende og de 2 sygeplejersker godt kunne have beholdt Niclas derovre, så de havde noget sødt at kigge på. Jeg fik så en masse information omkring, hvordan vi skal reagere, hvis og i så fald, det kommer igen. Ikke at jeg håber det nogensinde kommer igen, men vi kan jo aldrig sige aldrig. 

Så skal der stemmes igen

Som mange nok har opdaget, så er det snart igen tid til at tage stilling og sætte kryds på stemmesedlerne til hhv. Europaparlaments- samt Folketingsvalg.

Jeg er en af dem, som havde håbet på, at vores statsminister havde udskrevet valg, så vi kunne få de  valg overstået på én gang, men sådan gik det jo altså ikke. Så i stedet må vi til stemmeurnerne  gange med små 14 dages mellemrum.

Og ja, jeg ER én af dem, som agter at stemme begge gange. Jeg kunne selvfølgelig lade være og udelukkende fokusere på dét valg, som jeg mener er vigtigst (Folketingsvalget), men det gør jeg ikke. Jeg er nemlig af den mening, at jeg vil have lov til at brokke mig, hvis valget ikke går helt, som jeg gerne ville have det til, og hvis de valgte politikere træffer beslutninger, som jeg på ingen måde kan forholde mig til. Og ja, derfor mener jeg, at jeg er nødt til at gå hen og stemme, for hvis jeg ikke i det mindste prøver at ændre på tingene, så kan jeg ikke tillade mig at brokke mig.

Og jeg ved godt, at der sikkert sidder mange med en anden holdning, og den skal de da også have lov til at have. Det her er bare min holdning.

Når det så er sagt, så er der ikke et af de opstillede partier, som jeg er 100% enig med. Så derfor vælger jeg ud fra hvilket parti, jeg er overvældende enig med samt basseret på, at den politiker, jeg stemmer på er fra lokalområdet og han altid er god for en snak, når man ser ham i bybilledet. Så uanset hvad de forskellige politikere kommer med af løfter for at kapre stemmer, så ved jeg godt, hvor krydset skal sættes. 

Det skrevne sprog er nemt at misforstå

Det er ingen hemmelighed, at de sociale medier efterhånden har gjort et ret så stort indtog i de fleste menneskers liv.

I takt med det, er cyber mobning også blevet langt mere udbredt end tidligere. Nu er jeg selv en af de mange, som har profiler diverse steder, og uden sammenligning er Facebook et af de steder, hvor der er allermest mobning og had mod andre.

For noget tid siden var der i en af grupperne, jeg er med, en diskussion i gang (det skal siges den foregik på et helt sobert niveau og folk kunne formå at skrive pænt til hinanden - på trods af uenigheder). Der var så 2 "nye", som begyndte at blande sig i diskussionen, og fordi den ene var en smule ordblind og måske fik sig formuleret lidt uheldigt (på en måde som nemt kunne misforstås), så var det som om en stor del af de andre nærmest vendte sig mod den ene person.

Vedkommende fik dog så med megen besvær forklaret sig ud af kniben og fik os guidet ind på den måde, som h*n egentlig fra starten havde ment.

Og det fik mig til at tænke over, hvor nemt det egentlig er at misforstå ord, når de bliver skrevet. Blot det, at trykket måske bliver lagt forkert i en sætning, kan jo få hele sætningen til at fremstå anderledes end det egentlig var meningen. Og det er i nogle tilfælde netop dét, der skaber unødvendig hakken på hinanden.

Fx er der i en af de lokale køb- og salgsgrupper én, som jævnligt sætter nogle ting til salg. H*n er dog svært ordblind, og dermed kommer salgsopslagene ofte til at se ud som om, at h*n søger den pågældende ting fremfor at sælge den. Og man kan virkelig mærke at h*n bliver sur, når der så er nogle, som kommenterer på den med at de har den pågældende ting til salg, for det er jo ikke det h*n mener. Nu sidder I måske og tænker, hvorfor jeg så ikke venligt gør vedkommende opmærksom på fejlen, men vedkommende kan i forvejen ikke lide mig af flere årsager, så det vil rent og skært ses som en provokation, hvis jeg gør det.

Man kan godt se nogle gange, når der bliver skrevet tvetydige ting, så er der nogle mennesker der simpelthen VIL misforstå alt. Jeg har der personligt sådan, at hvis der er noget, hvor jeg virkelig er i tvivl om meningen, så undlader jeg hellere at kommentere, fremfor at indlede en længere diskussion. Har ofte set, at folk selv flere uger senere kan køre i samme spor og virkelig køre hetz på en anden, som måske har fået skrevet noget forkert. 

Jeg skrev selv en gang en kommentar til en, hvis mor havde fået kræft og fordi jeg skrev noget i retningen af at jeg føler med dig og så en eller anden emoji (kan ikke huske, hvilken en) og det blev så anset som om at jeg nærmest sad og lagde an på vedkommende. Øh nej, jeg er ligesom gift, og selv hvis jeg ikke var, så ville jeg sgu da aldrig sidde og lægge an på nogen som helst, jeg ikke kender i en tilfældig fb gruppe. Han forstod heldigvis godt selv, hvad jeg mente, og for ham var jeg bare en, som udtrykte min medfølelse. 

Siden da, tænker jeg meget over, hvordan jeg formulerer mig, for gider simpelthen ikke unødige misforståelser.  

Stilhed i det lille hjem

Bent startede på arbejde i går, og Silas var hjemme ved mormor og morfar og hygge, så herhjemme var der kun Niclas og jeg. Det var nu også meget hyggeligt... altså selvfølgelig var hundene også hjemme, men de lullede jo bare rundt og nød, at der ikke var en Silas, som jagtede dem rundt *haha*. 

Niclas og jeg var bl.a. ude og gå en tur. Det var jo dejligt vejr, så det var med at udnytte det. Lillemanden fik så også lige en lille lur, og så kunne mor her få lagt de bunker af vasketøj på plads, som lå ude i bryggerset og grinede af mig, hver gang jeg gik forbi. Men nu er det lagt på plads, så nu er der rent bord - indtil næste gang om ikke andet. 

Ved godt, bloggen bliver forsømt en del, men når man har børn, er der altså vigtigere ting ude i den virkelige verden frem for at sidde ved computeren når børnene er vågne, og om aftenen når de sover, ja så sidder moren også selv og halvsover inde i sofaen, så der er der heller ikke alverdens tid til rådighed. Så der bliver blogget, når der er tid til det.

For nu at snakke om noget helt andet, hvad i alverden sker der så for vejret for tiden. Nu havde vi jo lige vænnet os til menneskelige temperaturer og så kom der sgu sne forleden aften. Vi havde godt nok slukket for varmen omkring starten af april, men vi har så måtte tænde igen, for det blev simpelthen for koldt for ungerne, og jeg gider ikke flere syge børn lige nu, så der måtte skrues op igen. Men når det så er sagt, så skulle det gerne vende i løbet af næste uge igen, og så skulle vi gerne få skruet ned indtil efteråret igen.

Men derudover er der fuld fart over feltet herhjemme. Silas er endelig inde i en god rytme med vuggestuen, og om mindre end 1 måned skal Niclas starte i vuggestue (hvor bliver tiden af, kan slet ikke forstå min lille baby allerede er så gammel). Min barsel slutter så d. 27/6, så der er lige små 4 uger til at køre Niclas ind og vænne mig til at skulle aflevere ham hver dag. 

Opdatering på tilværelsen

Der er liv her på matriklen endnu, selv om jeg ikke har fået blogget særlig meget den senere tid... Men ja, der har været så meget at se til, og om aftenen når ungerne er faldet i søvn, så er jeg også mere end én gang faldet i søvn på sofaen. 

D. 6. april var vi til guldbryllup. Det var en rigtig god dag, og der er altså noget magisk over at et ægtepar har holdt sammen i tykt og tyndt så mange år. Dagen startede med, at vi alle var inviteret i kirke, hvor guldbrudeparret atter bekræftede at ville leve sammen resten af livet. Bagefter var vi alle på Agerskov Kro og spise, og nøj jeg siger jer, det var noget godt mad, vi fik. Silas havde det ikke særlig godt den dag og sad egentlig bare ved onkel Allan og hang nærmest fra start til slut. Den lille mand havde feber og var virkelig hårdt ramt. 

Vi kørte så til vagtlægen om aftenen, da vi kom hjem, og vi fik at vide, at det "bare" var en virus, som skulle gå i sig selv af sig selv. Og jeg skal altså lige hilse og sige, at det er noget så hårdt at se ham have det dårligt og hoste så meget, at han kaster op over det. Nu er han jo ikke ligefrem den tykkeste i forvejen, så han har jo slet ikke godt af at kaste så meget op. 

I lørdags stod den så endnu en gang på fest. Det var også min fødselsdag, men vi var inviteret til kobberbryllup ved min kusine og hendes mand, og det havde vi så valgt at sige ja til, for fødselsdagen kunne jo sagtens rykkes til dagen efter, og det var jo også bare en almindelig fødselsdag og ikke en rund en af slagsen, og der skulle ikke ske andet end at min bror og mine forældre kom ud til os og spiste. 

Men vi havde så besluttet os for, at vi havde inviteret dem herud til morgenmad lørdag morgen, så kunne vi sidde og hygge lidt inden vi skulle køre til Brande til fest. Bent og ungerne var gået sammen med min bror og mine forældre om at købe gave til mig, og de havde købt en kamera, jeg ønskede mig. Jeg har jo et spejlreflekskamera, men det er lidt stort at slæbe med, hvis vi skal nogen steder, så jeg havde ønsket mig et ganske almindeligt kamera, der ikke fylder så meget. For ja, med børn er det altså praktisk at have et kamera med, når man skal noget (og jeg er ikke den, der altid har min mobil på mig, når vi går ud af døren). 

Nå men, vi skulle være i Brande kl. 13, så vi kørte fra Vamdrup ved 11:30 tiden, for så skulle vi i hvert fald ikke skynde os derop. Vi var da absolut heller ikke hverken de første eller de sidste, som ankom. Inden vi skulle spise, rejste min kusines mand sig op og sagde tillykke med fødselsdagen til mig, og så skulle de alle sammen rejse sig og skåle med mig (mig, som hader at være i centrum), og jeg fik så den flotteste buket blomster af dem. Det var en rigtig hyggelig dag, og jeg fortryder ikke, at vi tog med. 

Søndag holdt jeg så fødselsdag for mine forældre og min bror. Det var ikke noget vildt, men vi hyggede og grillede (fødselsdagsbarnet bestemmer maden herhjemme). 

Påsken er indtil videre brugt herhjemme, hvor vi har hygget i haven. Silas elsker at være ude, og de har jo efterhånden også SÅ meget legetøj til udendørs brug, så det er jo med at få det brugt. I går var vi også lige en tur i Billigblomst og købe blomster til at plante i krukkerne ude på terrassen, så nu er haven næsten sommerklar. Og nå ja, Silas er blevet klippet, så nu er frisuren lidt mere sommeragtig ☺

Fuld fart over feltet

Vi er allerede en uge inde i april, og det er jo ikke til at følge med. Dagene flyver bare af sted, og vi følger jo bare med. 

Ungerne er sådan halvt om halvt kommet sig over deres influenzaer. Eller Silas var egentlig blevet rask, men er så blevet syg igen. Hader simpelthen at se min lille mus så dårlig. 

Vi var til guldbryllup i går, og han havde de virkelig dårligt hele dagen. Han havde feber og kunne slet ikke finde ordentlig ro. Han sad nærmest ved min bror og hang hele dagen - man er vel onkels dreng. Da vi var kommet hjem i går aftes, valgte vi så at ringe til vagtlægen for at få ham tjekket. Han har heldigvis ikke lungebetændelse, som vi ellers kunne have frygtet. Han har simpelthen en virus, så vi skal give ham hans medicin for astmatisk bronkitis hver 4. time fremfor "kun" efter behov. Og så skulle det gerne blive bedre. 

Ja, så det må vi jo gøre. Altså, han fik lov til at sove i nat, fordi han endelig var faldet i søvn og sov godt, så ville jeg altså ikke vække ham. Men dagen igennem i dag har han fået hver 4. time. 

Han har da heldigvis også haft det bedre i dag. Han har da i hvert fald rendt rundt og leget, hvilket han på ingen måde var oplagt til i går. 

Næste weekend er det min fødselsdag, men vi har valgt at bruge dagen på at fejre min kusine og hendes mands kobberbryllup. En fødselsdag kan jo sagtens vente en dag. 

Håber I alle har nydt det gode vejr de sidste par dage.

En lang nat

Det er næppe nogen hemmelighed, at den senere tid har budt på syge børn på skift herhjemme. Og bedst, som vi troede, at nu var det slut, så blev vi klogere. 

Silas var i mandags endelig blevet rask nok til at kunne komme i vuggestue igen, så han kom af sted. Og han var der så hver dag. Torsdag, da vi hentede ham, kom den ene af pædagogerne og sagde, han var faldet og havde fået en lille bule i panden, men hun havde ville trøste ham, og der ville han lege videre. Så hun havde ikke lagt mere i det. 

Vi kørte så hjem, hvor en træt Silas blev puttet til lur. Da han vågnede, virkede han som han plejer om end også meget træt. Vi kørte så lige hurtigt til Kolding, fordi der var nogle ting, som vi lige skulle have handlet. Mens vi var i Kolding, var der heller intet.

Da vi kom hjem, legede Bent og Silas lidt ude i sandkassen, og så skal jeg ellers love for Silas kastede op. Jeg fik ham så ind og fik ham i noget rent tøj, mens Bent ringede til vagtlægen. Vi skulle så komme derind en times tid senere, og eftersom Niclas (endelig) var faldet i søvn, så tog jeg selv af sted med Silas. 

Inde på skadestuen nåede han lige at kaste op endnu en gang, inden vi kom ind (lidt praktisk nok, når det nu endelig skulle være, for det gjorde, så vi kom før ind end vi egentlig skulle). Han blev så undersøgt, og han havde en lettere hjernerystelse, men ikke noget, vi skulle gøre det helt store ud af. Så vi kørte mod Vamdrup igen. Inden vi nåede Vamdrup igen, havde Silas også lige nået at kaste op ud over sit tæppe og sit tøj i bilen, så allerede dér gruede jeg lidt for, hvad vi havde i vente. Men nå, vi kom hjem og han fik (igen) rent tøj på. Han ville ingen aftensmad have, så da han selv begyndte at give tegn til, at han gerne ville ind i seng, prøvede vi at lægge ham ind. Han kunne dog ikke rigtig finde ro, så det tog lige nogle timer, før han havde så meget ro i kroppen, at han kunne sove.

Han sov dog "kun" små 4 timer sammenlagt, og Bent og jeg var oppe flere gange og kigge til ham - hans tremmeseng står stadig i soveværelset. Vi havde dog aftalt, at han blev hjemme fra vuggestuen i går, så han lige kunne få ro til at komme sig helt. 

Han havde det da heldigvis også meget bedre i går. Men fandeme om ikke drengen er blevet forkølet igen... så nu starter hele turen forfra med feber og hele baduljen. Så jeg har sovet 3 timer i nat, og ja er allerede stået op - tror det bliver en lang dag. 

Nå men godmorgen alle sammen, håber I har sovet lidt bedre end mig ☺

Vil snart gerne have 2 raske børn

Den seneste halvanden uges tid har ungerne mere eller mindre været syge på skift herhjemme. Det startede med Silas, som tog turen med feber og en forkølelse, der ikke sådan lige er til at få bugt med. 

Så kom Niclas så også lige ind fra sidelinjen med en forkølelse, som jeg er glad for, jeg er endnu er sluppet for. 

Niclas' øjne løber i vand, næsen er stoppet og han prøver at hoste for at få løsnet noget af det, der sidder i halsen og irriterer ham. Årh altså mit lille pus. 

Silas er heldigvis i bedring, men han hoster stadig og man kan høre, han har meget slim i halsen, som ikke kan komme op. Han hoster og hoster, men lige meget hjælper det. Han får kamillete til at lindre det, og det kan altså godt bruges (der er jo lidt sukker i) plus vi også har investeret i noget hostesaft (vi har fået godkendelse på at han godt må få det), så nu håber vi snart han er rask. 

En lille mand, som vil frem i verden

I fredags havde vi besøg af sundhedsplejersken til Niclas. Han bliver fulgt lidt ekstra, fordi han jo er født for tidligt.

Sundhedsplejersken havde en fysioterapeut med (igen standard, fordi han er født før uge 32), og vi fik så nogle forskellige øvelser, som vi skal lave med ham. Han er ganske fint med motorisk, så det er egentlig bare for at styrke hans motorik, vi skal lave de øvelser. Han har stadig en lille tendens til at dreje hovedet lidt for meget til højre, når han kigger, så der skal vi lige være obs på at "tvinge" ham til at dreje det mere til venstre - altså "tvinge" forstået på den måde, at vi skal prøve at tage bamser, bøger, billeder eller andet og holde til venstre for ham, så han automatisk vil dreje hovedet til den side. Og det fungerer faktisk også rigtig godt. 

I det hele taget virker han som om, han er ganske fint tilfreds med, at vi skal lave de forskellige øvelser. Så det er jo positivt. Næste uge er han allerede 8 måneder gammel - kan altså slet ikke følge med længere. Jeg mener, han er jo næsten lige blevet født. 

Han vejer nu 8,3 kg og måler 69,5 cm, så det er jo helt perfekt. 

Men altså, Silas er jo også 18 måneder, så selvfølgelig bliver Niclas også ældre. 

Fastelavn er mit navn...

i fredags var der fastelavn henne i Silas' vuggestue, og selvfølgelig skulle knægten klædes ud. Nu er Silas jo ikke den største, og på trods af sin alder, bruger han "kun" str. 80 (svarende til 9-12 måneder) i tøj, så jeg ville ikke gå ud og ofre en bondegård på fastelavnstøj, for der er ikke nogen chance for, at Niclas kan passe det næste år. Så vi var i diverse genbrugsbutikker for at se, om vi kunne finde noget. 

Det var dog en større opgave, end vi lige havde regnet med. Altså, det var nemt nok at finde noget til piger (prinsesser osv.), men til drenge, var det næsten umuligt at finde noget. Men det lykkedes.

Han endte med at blive den sødeste lille Care Bear, og selvfølgelig synes alle jo, at netop deres barn er det sødeste, og jeg er ingen undtagelse. 

Han var dog lidt sløj plus sundhedsplejersken kom forbi til Niclas, så Silas var kun i vuggestuen en lille time, og så hentede jeg ham igen, men han var med til fastelavn, og det er hovedsagen. 

18 måneder

I søndags blev Silas 18 måneder.... jeg mener ALLEREDE 18 måneder - hvor i alverden er min lille baby blevet af.

Nu er han jo en stor fræk tumling, som virkelig kan holde sin far og mor beskæftigede. Han er over alt - og i alt. Og sådan skal børn jo være i den alder.

Han er simpelthen den bedste storebror for Niclas. Han er så kærlig, og vil dele alt med Niclas - selv sin sut (og det er altså store sager). Og Niclas gør alt, hvad han kan for at følge med i, hvad storebror laver af ballade. De 2 skal nok blive partners in crime, når de bliver lidt ældre. 

Kontrol på børneambulatoriet

I går var Niclas til den første kontrol på børneambulatoriet. Ikke, at de mistænkte, at der skulle være noget i vejen med ham, men fordi han er født før uge 32, så skal han de første år til nogle kontroller, så de kan følge ham og holde øje med, at alt er som det skal være.

Ham lægen, som udførte kontrollen i går og undersøgte ham, var en af de samme læger, som er tilknyttet neonatal, så ham kendte vi på forhånd og han kunne sagtens huske både os og Niclas. 

Både ham og den anden børnelæge var ovenud tilfredse og imponerede over vores lille supermand - det er vi jo også selv. Han vejer nu 8,1 kg, og rent motorisk kommer han så flot igen. Korrigeret er han jo "kun" lidt over 5 måneder, så han kan de ting, man normalt siger, børn kan når de har den alder. Så det er jo bare dejligt. 

Næste kontrol er til oktober, og hvis alt så også der ser fint ud, så hedder den 3. - og muligvis sidste -  konotrol oktober 2020. Så det kunne jo ikke være bedre. Lægen sagde også, at det udelukkende er fordi han er født før uge 32, at de tager et par kontroller endnu. Havde han været født en lille uge senere end han er, så var han blevet afsluttet nu. 

Lidt Mette-tid

Bent er ude og køre, og begge børn sover... det vil sige, jeg kan sidde og hygge mig og lave noget for mig selv. 

Det er dæleme sjældent det sker, at begge børn sover på samme tid, så jeg har kastet mig over at omdøbe nogen af alle de billeder, jeg har på computeren - og der er mange, vil jeg gerne lige pointere. 

Vi var lige en hurtig tur hjemme ved mine forældre i går. Vi skulle lige hjem og hente noget spartelmasse, som min bror havde lånt af os, og det passede med, at Silas lige kunne få en lille lur i bilen. Han er relativt nem at få til at sove, når vi er ude og køre, så der er ikke meget ballade fra bagsædet - endnu, men det kan jo nå at komme senere hen. 

Sidder og kigger på, at jeg egentlig burde støvsuge og tørre støv af... men ja, kender I ikke det med at man indimellem har godt af at lukke øjnene for de praktiske gøremål, som egentlig burde klares. Og hånden på hjertet, så forsvinder nullermændene nok ikke af sig selv. Og jeg tvivler på, at der kommer en eller anden random fremmed ind af døren og nupper dem. 

Senere i dag skal Bent til teori, så der skal vi også bare være hjemme og hygge mig og ungerne. Indimellem kan dagene godt være lidt lange, når Bent er så meget væk, men altså, så skal jeg jo bare huske, at det er i en begrænset periode, og at det kan give ham kørekort, så han kan få drømmejobbet. 

Og ja, jeg hygger mig jo alligevel med banditterne om aftenen, så det gør mig intet at være selv hjemme med dem. Og så har jeg nogen til at se lidt julekalender med mig (ja, det ser vi altså selv om det er februar - Silas elsker Pyrus, så det er jo skønt). 

I får lige et billede fra i weekenden, hvor vejret jo var vidunderligt. Der havde vi begge unger med ude og lege i haven. Niclas hyggede sig gevaldigt med at ligge på sansegyngen, og Silas var over hele haven. Det er en af de helt store fordele ved at have egen have - vi skal ikke ned på legepladsen, hver gang vi vil hygge os med ungerne. Selvfølgelig kan vi godt besøge nogle af alle legepladserne i byen, men vi kan også gå lige ud i haven.