søndag den 7. december 2014

Jul i Tivoli 2014

En masse billeder fra vores tur i Tivoli i går... det var rigtig hyggeligt, og enormt smukt... rigtig julet.
























































Københavnsturen

I går oprandt dagen så endelig... den dag, hvor Bent og jeg skulle til København og se bl.a Jul i Tivoli...

Havde sat vækkeuret til at ringe kl. 7, men selvfølgelig vågnede jeg før vækkeuret ringede... altså, jeg var oppe kl. 6:35... satte kaffe over, og gik så ned efter rundstykker inden jeg gik hjem og pakkede de sidste inden jeg kaldte på Bent....

Vi tog med toget kl. 8:06, og jeg skal da lige love for at jeg var glad for, vi havde valgt at ofte de ekstra 30 kr pr person for at få reserveret siddepladser.... for hold da kæft, hvor var der mange med toget...

Vi ankom til Københavns Hovedbanegård kl. 10:51 og så startede dagens motion... Vi gik ind forbi Tivoli, Rådhuspladsen og videre ind til Strøget.. og der var sort af mennesker alle steder... Lidt en udfordring for min angst, men jeg klarede det da så nogenlunde...

På vores vej gennem Strøget måtte jeg lige ind på Mac D og have en cheeseburger... Skulle lige væk fra menneskemængden, og så kunne jeg godt lige have noget at spise, så det passede jo perfekt der lige lå sådan en med et fint gult M :)

Da vi kom videre ned af Strøget, var der et lille julemarked i Helligåndskirken.. Så der gik vi ind og kiggede... jeg er typen, der elsker at kigge inde i kirker, og selv om jeg før har været i København, så har jeg aldrig været inde i kirkerne derovre, så nu var der jo en god chance for at prøve..

Vi fortsatte og kom til Illums Bolighus, hvor vi lige gik en hurtig tur ind - og lige så hurtigt ud igen... Det var slet ikke til at sparke sig hverken frem eller tilbage derinde, og det kunne min angst slet ikke håndtere, så vi gik udenfor og fandt en bænk, hvor vi satte os og fik lidt at drikke... Så var der jo
endnu et julemarked, og når vi nu var derovre for at se Jul,
så skulle vi da lige ind og kigge på de forskellige boder... det er jo nærmest et must... Der var en masse små hyggeligt så boder, og der duftede virkelig virkelig skønt... og selvfølgelig var der jo nisser, juletræer, gran og hvad der ellers hører julen til..

Så var turen kommet til Illum, mest af alt fordi vi skulle på toilettet... og derinde var der præcis lige så mange mennesker, som i resten af København... Vi gik på toilet og gik en hurtig runde på de forskellige etager... Bents mormor har en gang for mange år siden arbejdet som dekoratør i Illum, så det fortalte han jo også lidt om...

Så gik vi ned mod Nyhavn og Amalienborg... Og inden vi nåede så langt, rundede v-i et flot pyntet Hotel D'Angleterre.... Var i København for 8-10 år siden, hvor vi også var rundt og se de forskellige julepyntede steder... men det var noget helt andet i år... og det var super smukt...

Så kom vi til Nyhavn, hvor menneskemængden bestemt ikke var blevet mindre... Men igen, super hyggeligt med en god julestemning... og igen en masse små hyggelige boder med alverdens forskellige julegodter, varme drikke, huer, handsker osv.


Vi gik hele vejen ned gennem Nyhavn, og fortsatte op mod Amaliehaven, hvorefter turen gik ind og kiggede Amalienborg... Nu er jeg ikke royalist på nogen fanatisk måde, men jeg synes nu alligevel godt lige, man kan runde Amalienborg, når man nu alligevel er derover... Flagene var oppe på begge bygninger, så både Dronningen, prins Henrik, Frederik og Mary var hjemme... men vi så dog ikke nogen af dem (havde jeg så heller ikke regnet med)....

Da vi så havde gået lidt rundt derinde, gik turen ned gennem Amaliehaven, for vi ville ud på Langelinie og se Den lille havfrue... Vejret var jo perfekt, så det gjorde ingenting at vi gik rundt...
Vi gik langs kajen hele vejen og fik også set en af toldbådene og set, hvor Kongeskibet nogen gange lægger til kaj (ja man lærer meget ved at færdes rundt med en, som er født og opvokset på Amager og i selve København)...

Vi kom også forbi Kastellet og den smukke Kastelkirke... Det er områder, jeg aldrig har set før, så jeg nød virkelig at gå rundt og kigge... jeg elsker at opleve historiske bygninger og sådan noget, så det var jo lige noget for mig...

Vi valgte at sætte os på en bænk og få lidt at spise og få en kop kaffe (selv om solen skinnede, så var det en anelse køligt, så det var godt at få lidt at varme sig på)... og så gik vi ud til havfruen... Selv om jeg har været i København nogle gange før, så er det første gang i mit 32 årige liv, jeg ser Den lille Havfrue...

Så gik vi tilbage, hvor vi brugte lidt tid på at gå rundt på voldene og se inde i Kastellet... utroligt, så flot bevaret den fæstning er...

Vi valgte så at gå ind omkring Amalienborg igen, og så var vi en tur inde i Marmorkirken og kigge... nøj det er en flot kirke... Der var en del mennesker derinde, og vi skulle da lige ind og sidde på bænkene...

Vi gik så lidt rundt inden vi gik mod Magasin... vi havde ikke planlagt at gå ind og kigge, men vi besluttede os alligevel for at gøre det, for vi kunne godt bruge noget at drikke.. og allerede da vi kom indenfor døren fortrød vi... men nu når vi var inde, så kunne vi lige så godt finde et toilet... Tror simpelthen alle mennesker i København og omegn var ude og handle i går.. Det var helt vildt så mange mennesker, der var rundt i gaderne... Heldigvis guidede manden mig rundt i nogle af de små sidegader, så jeg slap for alle de mennesker... vi fandt så en lille hyggelig café, som hed Skildpadden, og der fik vi en øl og en den bedste kop varme kakao jeg nogensinde har fået... det var en rigtig hyggelig lille café, men utrolig godt besøgt.

Vi besluttede at vi lige skulle have en times tid til at gå endnu, før vi ville bevæge os mod Tivoli og finde noget at spise... Så vi gik en tur op mod Rundetårn og rundede lige en Matas på vejen... skulle lige have noget plaster... Sidst jeg var i København boede vi i en af Kolding Kommunes ferielejligheder inde på Landemærket, så der var vi  lige forbi inden vi gik ned og kiggede Julemarked på Kultorvet.. Inden vi gik hen og fik noget at spise, var vi også lige forbi et bolchekogeri, som Bent kunne huske fra da han boede derovre... og er du gal nogle gode bolcher... der måtte lige købes nogle med hjem...

Da vi skulle spise, vidste vi ikke helt hvor vi skulle gå hen, så vi besluttede os for at gå ned gennem Strøget mod Tivoli, og så dukkede der nok et sted op.. det endte med en asiatisk restaurant, hvor vi fik spis-hvad-du-kan buffet til 78 kr pr. person... og det smagte vildt godt... så det fortrød vi absolut ikke at vi havde valgt :)


Så skulle aftenen sluttes af i Tivoli, og inden gik vi over Rådhuspladsen hvor vi så juletræet med lys i.. og det er da super flot... men synes lidt noget af alt det byggerihalløj de har gang i rundt i byen, irriterer lidt julehyggen..

Og så gik vi i Tivoli, hvor vi tilbragt knap 2,5 timer inden vi satte os i et tog, og satte kursen mod lille Vamdrup igen... Godt trætte og med ømme fødder... men denne dag, var lige hvad vi trængte til...

Vil lige nævne, at jeg laver et separat indlæg med billeder inde fra Tivoli... der er for mange at vælge mellem, til at jeg vil sætte dem ind her... så bliver indlægget bare ALT for langt :) kan desuden også lige tilføje, at jeg vil lægge billeder ind i mit galleri fra turen...

Jule Blog Challenge 7. december




I dag er det 2. søndag i advent, og jeg vil derfor vise jer et billede af en af de adventskranse, vi har haft for nogle år siden: 


Denne adventskrans havde vi tilbage i 2010. Traditionen tro, var det også Bent, som havde bundet den. 

lørdag den 6. december 2014

Jule Blog Challenge 6. december


Spørger man mig, så synes jeg at julen har forandret sig meget igennem årene.... 

Hvis jeg husker tilbage på julen, da jeg var helt lille, og så tænker på, hvordan det er i dag kan jeg godt se store forskelle... 

En af de væsentligste forskelle er at julen i dag er meget mere materiel end den var tidligere... I dag er det nærmest ikke rigtig jul medmindre det er et gaveræs i en prisklasse, hvor mange i  bund og grund ikke har råd til at være med. 

Man hører ofte om, at nogle familier er nødt til at optage lån, for at gaverne under træet matcher de dyre ønsker deres børn har. 

Da jeg var yngre, kunne vi da ønske os, hvad vi havde lyst til, men de dyre ting fik vi da sjældent... hvis vi fx sad og krydsede af i diverse legetøjskataloger, hvad vi ønskede os, så fik vi da lige en slet skjult hentydning med på vejen, hvis det udelukkende var dyre ønsker.  

I dag er det nærmest en katastrofe, hvis ikke børn får de nyeste af de nyeste når det kommer til mobiltelefoner, tablets osv. Og de kan nærmest ikke acceptere, hvis de "kun" får en gave i den dyre ende af prisskalaen. Vi var da glade for de ting vi fik. 

Går man så lidt længere tilbage til min mors og fars generation, var det en helt anden sag... dengang fik de ofte meget få julegaver, og det var tit og ofte nogle praktiske gaver såsom vinterjakke, vinterstøvler eller andet. Og de blev jo glade for de bløde pakker, selv om de i nogles øjne lyder som nogle totalt "nederen" gaver. 

I dag handler det nærmest kun om stress og store og dyre gaver... hyggen indfinder sig ofte først d. 24. december i løbet af dagen. Og det er synd, at det efterhånden er blevet på den måde synes jeg. 



6. december

I dag vil jeg fortælle lidt mere om nogle af alle de minder (både positive og negative) jeg har fra december måned fra min barndom og til i dag:

  • Da jeg var lille, var jeg en værre pilfinger, hvilket naturligvis ikke stoppede selv om det var december. Det resulterede i at mine forældre satte nogle søm i væggen i stuen og bandt juletræet fast til dem. For ellers væltede jeg simpelthen juletræet. 

  • Jeg har siden jeg selv begyndte at købe julegaver, foretrukket selv at pakke dem ind. Så jeg sidder gerne og bruger flere timer på at pakke gaver ind. Det år jeg lærte Bent at kende, sad jeg og sms'ede, mens jeg pakkede gaver ind. Da jeg var næsten færdig med alle gaver, kunne jeg ikke finde min mobil. Jeg kunne høre den vibrerede, men kunne ikke finde den... det viste sig så, at den lå i en af gaverne, som jeg lige havde pakket ind... Flot Mette.... Så jeg måtte have lidt ekstra indpakning det år :) 

  • Vi har ofte, mens min bror og jeg var små, været nede på havnen i Kolding og tage imod julemanden når han ankom til Kolding. Derefter gik man i samlet trop ned til rådhuspladsen, hvor juletræet skulle tændes. Det er rigtig hyggelig ting at gøre synes jeg, og får jeg nogensinde børn er det da helt klart også en ting, som jeg ville gøre med dem. Lidt af det samme foregår her i Vamdrup. Dog er forskellen, at julemanden ankommer oppe i hallen, hvor der er julemesse. Fra hallen er der fakkeltog, hvor julemanden og hans kone kommer bagerst i en kane, ned til Torvet hvor juletræet skal tændes. 

  • Vi har altid brugt rigtig meget tid på at bage og lave konfekt. Dette er også en af de ting, Bent og mig prioriterer højt, nu hvor vi bor sammen... og vi står gerne og laver det sammen, og vi hygger os virkelig med det. 

  • 1. december 1994 døde min farmor om morgenen. Jeg følte virkelig hele min verden ramlede det år, og jeg havde slet ikke lyst til at holde jul. Det sagde mig ikke noget at pynte op, det sagde mig ikke noget at åbne julekalendere og sådan noget. I det hele taget var julen det år, bare noget, der skulle overståes så jeg kunne komme videre. Da det endelig blev juleaften, manglede jeg virkelig min farmor, og jeg lovede mig selv at julen aldrig skulle være det samme for mig længere - men det løfte kunne jeg ikke holde... I dag er jeg lige så glad for julen, som jeg var inden hendes død. Jeg savner hende stadig juleaften, men så tager jeg på kirkegården og lægger en krans og tænder et lys og ønsker hende og min farfar en rigtig glædelig jul - og det hjælper mig :)

  • Da min lillebror ikke var mere end måske 3 år, havde vi jo naturligvis chokoladejulekalendere hængende ude i køkkenet. En morgen da jeg kom ud, var min fjernet fra væggen og det fik mig til at begynde at græde.. Da jeg så satte mig på min stol for at få morgenmad, lå der noget under min hynde... Da jeg kiggede hvad det var, var det en TØMT chokoladejulekalender... Jeg begyndte at græde endnu mere og skælde ud, for "Hvem fanden havde bare ædt mit chokolade". Jeg opdagede så at det slet ikke var min julekalender (der var forskellige motiver på min brors og min kalender). Så det var selvfølgelig min bror, som havde spist alt chokoladen i sin kalender, og så lagt den under min stol, og flyttet min kalender over på hans side af væggen... Jeg syntes dog det var lidt synd, hvis han ikke havde nogen chokoladekalender, så jeg sad og lagde chokoladeknapper ind bag hver låge, og lukkede lågerne til igen. Så flink jeg var :)

Har I nogle sjove minder, som I har lyst til at dele??

fredag den 5. december 2014

Tidligt op i morgen...

I morgen ringer vækkeuret kl. 7!!!!!!!!!!!!!!!!! og så endda på en lørdag... det er satme tidligt... men det er jo imorgen vi skal til København, og jeg glæder mig som et lille barn... Det bliver så hyggeligt...

Fik også lige et tilbud via DSBPLUS i går, så vi kunne spare 20% på entreen til Tivoli, og det kunne vi ikke sige nej til... Så vi sparer næsten 40 kr på at komme ind... det er da også en slags penge :)

Nu skal dagen bare gå i dag, så vi kan komme af sted :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...