Mor livet

Lige for tiden synes jeg dæleme indimellem, at det er hårdt at have 2 børn. Bent er i gang med kørekort, så han er til teori 2 aftener om ugen plus han så også er ude og køre minimum 4x45 minutter i ugens løb.

Så ja indimellem kommer tålmodigheden gevaldigt på prøve. Silas prøver mange grænser af lige nu, og indimellem er det altså svært ikke at grine af ham, selv om han absolut ikke skal se, jeg gør det. Fx har han fundet ud af, hvordan han kravler op på vores sofabord, og han kan jo for pokker slå sig gevaldigt, hvis han falder ned, så jeg skal jo have ham stoppet. Men så hjælper det så ikke, at Niclas også griner højlydt, når mor her farer rundt efter storebror, som jo på ingen måder har tænkt sig at stoppe med at lave ballade. Altså de banditter!!!!

Silas har haft vinterferie sidste uge. Så længe jeg er hjemme, kan jeg ikke se, hvorfor han ikke skulle være hjemme i diverse ferier. Jeg ser ingen grund til at sende ham af sted, for selv at få ro derhjemme. Han har så også været lidt ramt af feber i perioder de sidste par uger, så det har været praktisk nok, at han har været hjemme.

Det har dæleme også været en hård omgang med alt det sygdom vores lille mus har været igennem. Niclas er heldigvis gået så nogenlunde fri, så vi håber det fortsætter med fremgang ved Silas. Men der er desværre rigtig mange, der er syge for tiden, så tvivler på, at vi kan sige vi er sluppet for denne omgang, men vi har jo lov til at håbe.

I sidste uge blev Niclas allerede blevet 7 måneder. Vildt, så hurtigt tiden går. Han klarer sig fortsat super godt. Ja, selvfølgelig er han en anelse bagud på nogle områder - det vidste vi sådan set også godt, at han muligvis godt kunne være pga. den tidlige fødsel - men han er ved at være godt med, og vi kan se klare fremskridt, så det er jo hovedsagen. I næste uge kommer sundhedsplejersken sammen med en fysioterapeut, så må vi se, hvad de siger.