Pages

Sider

fredag den 12. maj 2017

Finalisterne til Eurovision 2017 er fundet

I går blev 2. semifinale til Eurovision Song Contest 2017 afholdt, og Danmark var blandt de 18 konkurrerende lande.

Efter at have hørt sangene i sidste uge i optaktsprogrammerne, så havde jeg fået udvalgt et par favoritter, og nogle af dem gik da også videre til morgendagens finale.

Jeg vil her komme med mine favoritter blandt de lande, som skal deltage i jagten på at vinde Eurovision Song Contest i morgen. (Rækkefølgen er helt tilfældig).

Rumænien stiller i år op med en rigtig Jodle sang, og ja, gu er den da særpræget, men jeg må ærligt indrømme, at den alligevel fanger mig på en eller anden sær måde.

Kroatiens bidrag er en blanding af en rigtig pop-opera sang, og selv om netop opera normalt ikke er min musikstil, så fangede denne sang mig allerede under optaktsprogrammerne. Jeg synes at han har en fantastisk stemme, og selv om den måske ikke er den største favorit til at vinde, så håber jeg alligevel den får god opbakning.

Vores egen Anja Nissen kom jo så heldigvis også gennem nåleøjet i går, og jeg er faktisk ret begejstret for netop Danmarks bidrag i år.

Moldovas bidrag så jeg første gang som musikvideo under optaktsprogrammerne, og den fik mig til at sidde med et stort smil  under hele sangen, så selvfølgelig er den da også blandt favoritterne.

Hollands bidrag er i år sunget af en pigegruppe, som mange nok vil mene er en moderne version af Wilson Phillips (det var i hvert fald min første indskydelse, da vi så optaktprogrammerne). Når jeg tænker på mange af Hollands tidligere bidrag, så er denne virkelig en af de bedre.

2 af de sange, som på forhånd er udnævnt som nogle af de helt store favoritter til at vinde er Italien og Bulgarien, men det er nu altså ikke ligefrem mine favoritter. Altså bevares, der skal selvfølgelig være noget for enhver smag, og mine favoritter er jo nok langt fra favoritter hos alle andre seere, men ja nogle må jo have stemt på dem, siden de er gået videre fra semifinalerne.

Af de direkte kvalificerede lande har jeg ikke nogen, hvor jeg sådan decideret kan sige, at den håber jeg vinder. Synes indimellem de lande, som er direkte kvalificerede har tendens til at sende nogle elendige kunstnere videre til finalen, og det er lidt synd. Men igen, det er MIN mening.

Uanset hvad, så sidder jeg jo alligevel og hepper med i morgen (og det havde jeg jo nok gjort uanset hvor mange eller få af sangene, jeg kunne lide).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar