En helt perfekt baby

I torsdags var jeg ikke kun til glukosebelastning, nej jeg var også til MD-scanning (misdannelsesscanning eller gennemscanning, som nogle også kalder den).

Jeg var, naturligt nok, en anelse nervøs, for hvad nu, hvis der var noget galt, eller hvis nu hjertet ikke slog længere... men alt var i den skønneste orden, og der lå 236 gram og 18,9 cm lækker lille baby-boy og hyggede sig i maven. Der var kun én eneste lille bemærkning, og det er, at der kun er et blodkar i navlestrengen, og det er der han får næringen fra. Det ene der er, er dog så stort, at det kompenserer for, at der mangler er, men vi får alligevel 2 ekstra scanninger i henholdsvis uge 30 og 34, for at være sikre på, at han tager på, som han skal. Men jordemoderen sagde han havde en rigtig fin størrelse efter terminsdatoen, så hun var nu ikke bekymret.

Det var simpelthen fantastisk at se med på skærmen under scanningen, og Silas var meget medgørlig. Undervejs kunne vi dog ikke lade være med at grine. Han lå lige så fint og hyggede sig, da jordemoderen skubbede lidt til ham, og så løftede han pegefingeren, som om han lige ville pointere, at hun altså forstyrrede ham. Det var simpelthen dagens grin.

Vi fik nogle fine billeder med hjem, og man kan virkelig se den store udvikling, der sker fra gang til gang. Der vokser jo for pokker et helt liv inde i mig ❤