Pages

Sider

mandag den 22. august 2016

En aflysning og en større opgave end ventet

Jeg havde sat vækkeuret til kl. 8:30 i morges, fordi jeg skulle til lægen 9:30, men allerede kl. 8 begyndte min telefon at vibrere.. det var fra jobcenteret, som lige ville fortælle at mit møde i dag desværre var aflyst, da min sagsbehandler var syg... selvfølgelig var det træls, men de kan jo også blive syge, så må jeg jo bare have en anden tid :)

Jeg kom så hen til lægen, og havde egentlig regnet med, at det "bare" var en enkelt konsultation, men nej det endte med en ny tid til blodprøver, en ultralydsscanning på Vejle Sygehus og en henvisning til anden specialist... Samt en telefonisk tid på mandag...

På vej hjem ringede jeg så til min mor, for at høre, om hun måske ville køre med mig til Vejle en dag i denne her uge, så jeg kunne få det overstået... det ville hun gerne, så det endte med, at hende og min far kom herud ved 11 tiden, så kunne vi køre til Vejle med det samme... det gik så hurtigt nok, så knap 15 minutter efter, vi var kørt ind på parkeringspladsen, kørte vi ud igen...

I eftermiddags havde jeg regnet med, jeg bare skulle slappe af, og det kom jeg da også til... jeg endte (igen igen) med at falde i søvn og sove små 2,5 time inden jeg vågnede op og hellere måtte komme i gang med at få varmet aftensmaden... heldigvis stod den på rester fra i går - flæskesteg med kartofler, sovs og rødkål - så det var ikke så slemt igen :)

Det har været helt underligt, der ikke har været OL i fjernsynet i dag.. havde ellers vænnet mig til sport mange timer om dagen... men mon ikke det nok er sundt nok, lige at vænne sig til ikke at se så meget fjernsyn igen... det tror jeg nu nok...

I aften har vi bare hygget os.... vi lavede en god portion hjemmelavede æbleskiver sidste uge og smed i fryseren, så der tog vi en pose op i aften og varmede, så dem har vi lige hygget os med... hjemmelavede æbleskiver smager altså også godt i august, skulle jeg hilse og sige :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar