I går var jeg en tur på Gråsten Gigthospital til undersøgelse, og jeg kom hjem med en lidt blandet følelse...
Jeg blev klogere på, hvorfor jeg har så ondt i nakke og skuldre, men samtidig fik jeg også at vide, at noget af det, er noget jeg skal leve med resten af livet.
De var rigtig flinke dernede og blev undersøgt af både en læge og en fysioterapeut. Og enden på det blev, at jeg bliver henvist til en indlæggelse dernede, hvor de vil hjælpe mig med, hvordan jeg kan håndtere smerterne samt give mig nogle øvelser, som jeg kan lave for at prøve at mindske det lidt.
Så selv om det selvfølgelig på sin vis er noget øv at skulle indlægges, så bliver det også dejligt nok, hvis de kan hjælpe mig...
Ham fysioterapeuten, som undersøgte mig, bliver også ham, som skal have med mig at gøre, når jeg skal indlægges, så det er jo egentlig godt nok..
Men hvad sagde de så egentlig i Gråsten... jo, som jeg jo godt vidste i forvejen, så er det en kronisk hjernerystelse jeg har... Derudover har jeg ved faldet slået min skulder, så jeg er begyndt at spænde ekstra meget (for at undgå smerterne), og spændingerne har så gjort, at musklerne er begyndt at klemme på nerverne, og det er det, der gør at jeg har konstante smerter i nakke og skulder... Derudover konstaterede fysioterapeuten, at jeg har hypermobile led... Og selv om jeg er undersøgt på kryds og tværs af læger, fysioterapeuter osv, så er der på INTET tidspunkt nogen, der har nævnt noget som helst om hypermobile led tidligere, så det var da lidt af en overraskelse...
Men i det mindste ved jeg da nu, hvorfor jeg har det sådan... så kan jeg da tage de hensyn, der nu en gang skal tages...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar