Pages

Sider

torsdag den 19. november 2015

En hyggelig torsdag

Har ikke lige fået blogget et par dage, da helbredet ikke lige har været til det...

I går morges skulle jeg til læge kl. 9, og da jeg kom hjem ved 9:30 tiden gik der ikke længe før jeg sov, og så sov jeg indtil ved 13 tiden. Sov så igen fra omkring kl. 14 og et par timer frem... Fik hurtigt noget at spise i går aftes, og faldt så i søvn igen.. Var så lige vågen en times tid i går aftes og så faldt jeg i søvn igen... Vågnede en gang i nat og gik ind i min seng og sov indtil kl. 11 idag... 

Havde simpelthen sådan en drønende hovedpine i går, og INTET hjalp... så jeg sov og sov og sov lidt mere... i dag har hovedpinen ikke været så slem, men den er ikke væk endnu... det kommer den nok heller ikke sådan lige foreløbig - endnu en af mine gevinster ved mit fald fra januar... 

Har fået pyntet lidt mere op til jul i dag... tager en kasse ned ad gangen, så det kan godt tage lidt tid.. men er nødt til at tage den tid det nu tager... så er det jo godt jeg er startet i god tid :) 

Fik lyst til klejner i dag, så med hjælp fra min skadede kriger, fik jeg lavet en portion klejner.. og de er blevet hamrende gode... Så er der lidt guf til senere når vi har set håndbold :) 

Nu  er der jo heller ikke længe til 1. søndag i advent, og kan se rundt på de sociale medier, at alle, som deltager i Jeanettes #BloggerAdvent, stille og roligt begynder at modtage deres pakker... glæder mig så meget til at åbne mine fra Sascha.



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar