Kan godt mærke, at hele erstatningssagen fylder rigtig meget i mit hoved, selv om jeg ikke kan gøre noget som helst lige pt.
Hvad nu hvis... tankerne fylder meget, og jeg er pænt nervøs for om faldet og hjernerystelsen kommer til at give varrige mén... har ikke fået det bedre, så klart jeg spekulerer på, om det er noget jeg skal gå med resten af livet... ved godt at der ikke kan vurderes varrige mén før efter 1-1,5 år, men nu har jeg jo også gået i snart 6 måneder med det...
Oveni det er min angst begyndt at vise sig igen... stod i kø i Brugsen i dag (var for en gangs skyld ovre og handle alene) og begyndte at ryste og svede og kunne mærke tårerne presse på... så da jeg havde betalt, var det hurtigt ud af butikken og hjem til Bent og hundene... og så har jeg ellers bare ligget på sofaen i aften.. Hader at have det på den måde... nu har jeg ikke mærket noget videre til det i lang tid, så skal det sgu da heller ikke begynde nu!!!
Psyken kan godt komme på lidt af en prøve når man lider af postcommotionelt syndrom (eftervirkninger fra svær hjernerystelse), så hvis det fortsætter skal jeg have en snak med lægen om det...
Altså for fanden, hvor ville jeg ønske jeg aldrig var faldet... selv om det er lidt svært at rette på netop den hændelse nu...
Min advokat har ferie næste uge med, så håber at hun har nyt når hun kommer tilbage...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar