Så er det blevet april... fatter ikke, at vi allerede er 1/4 inde i året... synes lige vi har haft jul...
Men når det så er sagt, så har der i denne uge ikke været meget forår over vejret denne uge... sne har vi jo haft en del af... ganske vist tøsne, men stadig sne!!!
Herhjemme havde vi i tirsdags 2 lalleglade hunde, som absolut ikke kunne forpasse en chance for at komme ud i haven, da der var sne.. så vi måtte lukke dem ud konstant.. hvis de bare var lige så ivrige når de skal i bad - men den eneste ivrighed, der er at spore på det tidspunkt er den ivrighed, der opstår når de skal stikke af..
I går var Bent, min mor og jeg i Tyskland... vi skal holde min fødselsdag på lørdag, så vi skulle lige have hentet øl, vin og sodavand.. og så skulle vi jo også have hundemad og forskellige andre ting... og vi kan altså spare penge ved at køre derned og handle...
I dag har jeg haft den mest voldsomme hovedpine, så jeg har sovet stort set helt eftermiddagen og meget af aftenen, og hovedpinen er stadig ikke væk, så det er jo bare hyggeligt - eller noget... Glæder mig afsindig meget til at komme til fysioterapeut på tirsdag.. håber så meget han kan hjælpe bare en lille smule...
Vil da også lige ønske alle mine læsere en God påske :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar