Pages

Sider

fredag den 26. december 2014

Jule Blog Challenge 25+26. december


Fik ikke lige skrevet indlæg i går, så der kommer lige et dobbelt indlæg fra mig i dag... mon ikke også I nok skal overleve :)

Jeg havde den bedste og mest afslappende juleaften i mange år... jeg vågnede allerede ved 8 tiden, og kunne simpelthen ikke falde i søvn igen, så jeg valgte at stå op og gå ned til bageren efter rundstykker og rugbrød...

Da jeg kom hjem begyndte jeg at ordne lidt småting til maden, såsom få smuttet mandler og hakket dem... 

Bent stod op ved 10:30 tiden, og så sad vi og hyggede os med morgenmad og jeg fik en lille gave af ham :) nogle rigtig søde øreringe, som jeg havde ønsket mig... 




Så gik vi ellers i gang med at ordne mad... og ved 11:40 tiden valgte vi at gå en lang tur med vovserne, så vi forhåbentlig kunne gøre dem bare lidt trætte... og det lykkedes da også...

Mine forældre kom herud ved 14;15 tiden, og så fik vi æbleskiver og forskellige julegodter... rigtig hyggeligt... 

Min far, mor og jeg var i kirke kl. 16, og det var rigtig hyggeligt... kirken var helt fyldt, og det var en god prædken præsten holdt, så da vi tog hjem kl. 17, var vi godt i julestemning... 

Vi satte og til bordet ved 18:30 tiden og hold op, hvor vi spiste... men der var jo mere end rigeligt mad, selv om vi alle tog 2 gange... sådan er det altså bare at holde jul herhjemme :)



Da vi havde spist, besluttede vi os for at spille pakkespil inden vi skulle have ris a la mande... der var simpelthen ingen af os, som kunne spise mere... 

Jeg endte med at få 3 gaver i pakkespil... tandbørster, chokolade og en dåse til kakao.... så jeg var godt tilfreds... 


Så var tiden inde til ris a la manden... og min lillebror var så heldig at få mandlen... kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har fået mandlen, så mange år er det siden... men det er nu heller ikke det vigtigste for mig... det er mere hyggen i det... 


Klokken var omkring 22:15 inden vi begyndte at åbne gaver... vi skulle jo lige have ryddet af bordet, hundene skulle lige ud og gå en lille tur, og vi skulle igennem diverse julesalmer inden vi kunne gå til gaverne...

 Jeg fik nogle rigtig gode gaver... Fik følgende:

  • Bent og jeg fik en støvsuger og en Jamie Oliver pande af mine forældre og min bror. 
  • Af hundene fik jeg en Kogebog med mad til alle årets 365 dage.
  • Bent og jeg fik en kalender for næste år med billeder af hundene.
  • Af Bent fik jeg: Pretty Little Liars sæson 4, en bluse med Denver Broncos logo (et af mine yndlings NFL hold) samt en mascara.
  • Af min ene veninde, hendes mand og deres piger fik jeg et sæt med creme og parfume.
  • Af min anden veninde og hendes familie fik Bent og jeg et rigtig sødt fad til at sætte fyrfadsstager på (disse var også med i gaven).
Så jeg brokker mig bestemt ikke... 



Inden vi gik i seng fik vi rugbrød med forskelligt pålæg på... det er en tradition herhjemme... 

I går middags holdt vi så en minijulefrokost inden mine forældre og bror kørte hjem (de sov herude om natten så vi kunne hygge os juleaften)... vi fik rester samt forskelligt pålæg på rugbrød... og da de var kørt hjem gik både Bent og jeg døde på hver vores sofa... 

Jeg har så været så uheldig at redde mig en god gang influenza, så dagen i dag er blevet brugt i sengen med at se Pretty Little Liars... rigtig hyggeligt når man er syg :)

Håber I har haft en god jul og nogle hyggelige juledage... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar