I mit hoved...

Jeg sidder lige nu i køkkenet og kigger ud af vinduet mens tankerne får lov til at køre lidt... det gør jeg af og til om morgenen eller formiddagen, hvis Bent ikke er stået op endnu... Det er en god måde for mig at få afløb for nogen ting på...

Noget af det, der optager min hjerne for tiden har været alt det med min mormor.. jeg ved godt hun ikke er ung længere, og selvfølgelig lever hun ikke evigt... men min hjerne kunne slet ikke forlige sig med tanken om, at det måske var nu hun skulle herfra...

Som nogen ved, så vil jeg gerne blive mor... og tanken om at det måske aldrig sker, er noget der uanset hvad og hvordan og hvorledes jeg vender og drejer det, er noget der optager mig mere end jeg selv lige går og tror... jeg prøver at slå mig til tåls med at sker det, så sker det - sker det ikke, så sker det ikke... MEN det er altså ikke altid hjernen accepterer det...

Alt det her med Jessica, begynder stille og roligt at aftage lidt i mine tanker... altså jeg kan ikke lade være med at tænke på den kommende retssag og sådan noget, men jeg spekulerer ikke så meget over det, som jeg har gjort.. det må gå, som det nu går... jeg gider ikke bruge tid og kræfter på hende, for det har hun vist sig ikke at have gjort sig fortjent til.... Det der sårer mig mest, er at se hvor ondt det gør på Bent... han har mange søvnløse nætter pga hende... Han opgav i sin tid alt for at kunne give hende et ordentligt liv, og han har gang på gang tilsidesat sig selv for hendes skyld.. så han har ikke fortjent det her... men der er nok ikke så meget jeg lige her og nu kan gøre for at ændre på det, så
det hjælper ikke at gå og blive gråhåret af det - må bare tage en dag af gangen og så håbe på det bedste (hvad det så end viser sig at være)...