Pages

Sider

onsdag den 26. november 2014

En hyggedag

Havde egentlig planlagt jeg ville bruge dagen i dag på at slappe af.... men det blev der så ikke meget af alligevel :)

Gik i køkkenet og bagte en kæmpe bradepande æbleskiver, så vi har til fryseren til de forskellige ting, som vi skal her i december. Jeg er ikke fan af de æbleskiver man køber i butikkerne, så hellere stå og
 bruge nogle timer i køkkenet på selv at bage nogle. Det er meget muligt de ikke bliver lige så perfekte runde, som dem man køber, men de smager til gengæld bedre. Vi skal jo have julehygge herhjemme på søndag med æbleskiver, småkager, konfekt og det hele, og det skal selvfølgelig være hjemmelavet - ellers er det bare ikke helt rigtigt :)

Og så fik jeg også en pakke i dag da posten kom forbi - mine adventsgaver fra Sandra :) og uh en stor dejlig pakke :) 
Glæder mig rigtig meget til at må åbne den første gave på søndag... Synes virkelig de Bloggeradventsgaver gør adventssøndagene lidt mere hyggelige... og det er jo så blevet en fast tradition, at der kommer Bloggeradventskalender hvert år, så det er jo bare skønt :) jeg skal da i hvert fald være med igen næste år :)

I eftermiddag var Bent og jeg ude og gå en tur... vi var lige henne i ABC og hente nogle pomfritter, og på vejen hjem rundede vi lige alle 3 genbrugsbutikker her i byen... rigtig hyggeligt... vi fandt ikke rigtig noget, som vi ikke kunne leve uden... Men det går nok også alligevel :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar