Reality narkoman

Jeg har en erkendelse at komme med... jeg er simpelthen bidt af at se Realityprogrammer... Altså, det er ikke alle programmer jeg ser, men blandt de absolutte must-sees er Big Brother og Paradise Hotel...

Ved godt mange siger at de er totalt latterlige programmer, og at der er så meget andet der er bedre at bruge sin tid på at se... Men jeg indtager trofast sofaen om aftenen når klokken nærmer sig 21:00 og det er BB tid :)

Selv manden sidder trofast og ser det - og det er ikke mig, der tvinger ham... han indfinder sig helt af egen fri vilje (ja det er altså en mand vi taler om) :)

Jeg er en af dem, der har fulgt alverdens forskellige reality programmer siden den første Robinson Ekspedition løb af stablen, og da jeg gik på handelsskolen var det fast rutine, at vi om tirsdagen skulle drøfte hvad der var sket i mandagens afsnit af Robinson :)

Da Big Brother blev vist i 2001 var vi en uge på studietur i New York, og der betalte vi på skift for at bruge nettet på det hotel, vi boede på, for at kunne blive opdaterede om, hvad der skete i huset :)

Jeg ved ikke, hvorfor jeg drages af reality programmerne, men én ting er i hvert fald sikkert... Jeg nyder i stor stil at sidde og more mig over hvor totalt blondinedumme mange af de tøser er (og fyrene da også for den sags skyld).. Man skulle simpelthen ikke tro det var muligt at man kan være SÅ dum, men om de så er så dumme i virkeligheden eller om det bare er en rolle de spiller i spillet, det kan man jo så tænke over...

Jeg er ikke på nogen måde misundelig over at de bliver berømte eller noget... hvis valget stod mellem at være klog og ukendt eller dum og berømt, ja så vælger jeg sq at være ukendt...

Så ja, selv om der er så mange ting man kan se i fjernsynet, så er det alligevel reality programmerne jeg finder gang på gang....