Det at møde nye mennesker via nettet....

Har lige siddet og set et tysk program omkring netdating og det at møde nye mennesker via nettet... Kan huske i 2004, da jeg selv begyndte at spille på siden Kom og Vind. Dengang var jeg selv meget skeptisk omkring det med at skrive noget for personligt, for vidste jo ikke hvem der sad bag skærmene i den anden ende... Men det  var dog et godt alternativ - til en der er så genert som jeg var dengang - for at måske få nye venner...

Der gik dog heller ikke længe før samtalerne blev lidt mere personlige, og jeg begyndte at chatte privat med mange af dem. Det var jo mange af de samme der var derinde, så vi lærte jo hinanden lidt at kende på den måde. Og jeg fik da også nogle veninder dengang som jeg hurtigt udvekslede mobilnumre med, og nogle af dem har jeg mødtes med nogle gange og snakker da stadig med dem...

I 2007 var jeg så for første gang inviteret til en chatfest - også med Kom og Vind. Chatfesten skulle foregå i Mølby, til dem der ikke ved hvor det er, så er det her i Sønderjylland. Jeg havde MANGE betænkeligheder ved at sige ja... På den ene side ville jeg jo gerne møde nogle af dem, men på den anden side så sagde min socialangst at jeg hellere skulle blive hjemme... Men det endte da med jeg tog med.. og det fortrød jeg ikke..

Den chatfest var medvirkende til at jeg fik nogle fantastiske veninder, som jeg den dag idag slet ikke kunne undvære... De betyder sammen med mine andre veninder mere end ord kan beskrive... Til selvsamme chatfest mødte jeg og Bent for første gang... Han  havde dengang en anden kæreste, så jeg nøjedes med at kigge lidt efter ham, og håbe på jeg med tiden kunne lære ham lidt bedre at kende...

Vi havde på det tidspunkt ikke skrevet sammen overhovedet på Kom og Vind, da ham og kæresten lige var flyttet og ikke havde noget internet. Men efter chatfesten kunne vi jo (de fleste af os) sætte ansigt på hinanden, så der begyndte vi selvfølgelig at skrive mere sammen... og efter en måneds tid fik jeg Bents mobilnummer... Ham og kæresten var på det tidspunkt gået fra hinanden, så der kunne jeg jo godt sms'e til ham... så trådte jeg jo ikke nogen over tæerne..

Vi sms'ede ganske lidt sammen frem til en julefrokost i starten af december 2007, hvor vi for alvor fik øjnene op for de følelser vi havde for hinanden... og derefter gik det stille og roligt fremad... og se hvor vi er idag...

Jeg har aldrig været meget for netdating og sådan noget, men jeg må nok indrømme at nettet trods alt blev stedet hvor jeg mødte mit livs kærlighed... Man skal neturligvis gøre hvad man selv føler for, men jeg vil så også sige at det ikke altid nødvendigvis er positivt at have profiler på stort set samtlige datingsider, der findes... Det kan selvfølgelig virke for nogen - men absolut ikke for alle....

Men min holdning til det med at møde nye mennesker via nettet er absolut blevet mere positiv med årene, jeg er ikke så skeptisk overfor det længere som jeg engang var... selv om der stadig sidder nogle psykopater rundt bag nogle af skærmene....